Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Forresten har baade Professorerne Utzon Frank og
Akset Jørgensen sagt det rigtige i den Sag. Den sidst-
nævnte udtaier bi. a.:
— Moderne Kunst er to Ting.
Først: Den alvoriige, probtemoptagende Kunstners Ar-
bejde. Dernæst de taientiøse Uinuiigheders Lærreds-Svind-
ierier. Det er Taientiøshederne, der søgte og stadig søger
at tilfredsstiiie en øjebiikkeiig Pubiikunistuode, og hvis
Snytteri paa Kunsten og hvis Udnytning af andres Re-

suitater aiie atvoriige Mennesker maa tage Afstand fra.
Disse Svindleres Resultater giver ikke noget Billede af,
hvad moderne Kunst er, og hvad den betyder. —
Det er rene og klare Ord, som enhver der har virkelig
Kærlighed til Kunsten maa kunne fatte, men jeg indrøm-
mer det gamle Ords Berettigelse: Mod Dumheden kæm-
per selv Guderne forgæves, og dér har desværre Flertallet
af den moderne Kunsts Fjender et ypperligt Vaaben.
O. V. Bore/;.

OPHÆNGNINGEN

PAA CHARLOTTENBORG


^"^HARLOTTENBORG - UDST1LL1N-
H GENS inderste Midtersal var i de
^ Aar, Jul. Paulsen og Viggo Johan-
sen prægede den, den Sal paa Udstillingen,
man under sine Besøg atter og atter vendte
tilbage til.
Disse Maleres rige, festlige og umiddel-
bart indtagende Kunst var ikke alene
i sig selv en Oplevelse at se, den
bragte ogsaa Lise for Sindet, naar
man havde vandret rundt paa den
øvrige Udstilling og set sig træt paa
de ikke altid lige interessante Arbej-
der.

Ophængningen i Salen blev, da Jul.
Paulsen og Viggo Johansen ophørte
at udstille regelmæssigt, af en Ka-
rakter, der nærmest maa betegnes
som »Pulterkammer«. Salen blev
fyldt med Billeder, der netop ikke,
heller ikke af Hensyn til Billederne,
skulde hænge her; men øjensynlig
anbragtes her udelukkende fordi det
regnedes for »fint« at hænge i den
Sal. At man saaledes foretogOphæng-
ningen efter Principper, der intet
havde med Kunst og Udstilling at
gøre, var meningsløst, — det maatte
dog være indlysende, at det i det
lange Løb vilde svække Udstillingen.
Jeg fik da den Tanke, at Udstil-
lingen vilde vinde ved at de mere
radikale Billeder blev hængt i Sa-
len. — Med disse Billeder, — der
ved deres kraftigere Virkning og ved
at selve Farven har en større
»Plads«, virker mere umiddelbart paa
Beskueren, — kunde der skabes en
smuk Helhed.
Naar Komiteens Formand, — til
Trods for at Motivet til hans Hand-
ling sikkert fra forskellig Side vilde blive
misforstaaet, — foretog denne Omplace-
ring i Udstillingens Ophængning, er det
for mig ikke alene et Bevis for Tankens
Rigtighed, men tillige Bevis paa, at den
ny Formand, uden personlige Hensyn, og
i alles Interesse, vilde arbejde paa at bringe
Udstillingen op i det Plan, der er nødven-
digt, for at en Udstilling af Charlotten-
borgs omfangsrige Størrelse og udpræget
officielle Karakter helt kan udfylde sin na-

turlige Plads indenfor dansk Kunstliv.
Sørgeligt var det derfor, at Ophængnin-
gen i den omtalte Sal i Aar var over al
Beskrivelse umulig, saa slet, at den daar-
ligt kunde være værre, om den var foreta-
gen for at bevise Omplaceringens Uberet-
tigelse. Saa eklatant som muligt har det

Farer.)'. ,S'e/ea des Fadenes 7V27
Komitemedlem, der forestod denne Op-
hængning, bevist ikke at have det mindste
Begreb om de Ting, han her var sat til at
varetage, og det maa i Udstillingens og
Udstillernes Interesse oprigtigt haabes, at
Vedkommende ikke oftere faar nogen Ind-
flydelse paa Censurering og Ophængning
af de yngre Maleres Arbejder.
Den megen Talen om Umuligheden af
en ordentlig Ophængning paa Chariotten-
borg maa ophøre, saalænge de, der hænger

op, ikke har Føling med Billederne og dis-
ses indbyrdes Virkemaade.
»Malende Kunstneres Sammenslutning«s
Auktionsudstilling 1925 maa maaske i den-
ne Forbindelse bringes i Erindring. 1 Ud-
stillingen deltog Malere fra alle vore fire
anerkendte Udstillinger. Udstillingen blev
hængt op paa fem Timer med et Re-
sultat, der af alle og i hele Pressen
blev bemærket som særdeles vellyk-
ket. Der var dog intet mærkeligt
sket, tværtimod det naturlige, at alle
fire deltagende Udstillinger var re-
præsenterede ved Ophængningen,
saaledes at der var Føling med alle
Billederne, og at der blev arbejdet
efter en bestemt Plan, saa alle Mid-
tersalene ved en naturlig Stigning
fra Sal til Sal virkede som een Hel-
hed, — til Trods for, at her var
samlet Billeder af alle Retninger in-
denfor dansk Kunst. ^
C. /enuerf.

1 Læsernes Interesse har Redak-
tionen søgt og faaet oplyst, at
Maleren E. W. Johnsen er det Ko-
mitemedlem, der i Aar har ledet
Ophængningen i den i ovenstaaende
Artikel omtalte Sal paa Charlotten-
borg-Udstillingen.
Gjort bekendt hermed har Artik-
lens Forfatter ønsket at udtale føl-
gende: —
Naar Johnsen, — der i mange Aar
har udført et overordentligt, for-
tjenstfuldt administrativt Arbejde i
»Malende Kunstneres Sammenslut-
ning« — gennem Resultatet af sit
Arbejde som Medlem af Udstillings-
komiteen har vist sig uegnet til denne
Gerning, giver det Vished for det
absolut forkerte i den Praksis der hidtil har
været gældende, at atte Hensyn, — Kunst
og Udstilling uvedkommende, gør Udslaget
ved Komitevalgene.
1 Stedet for at modarbejde hinanden var
det mere naturligt, at de forskellige Ret-
ninger arbejdede sammen for at naa det
Maal, der vel maa være enhver Charlotten-
borg-Udstillers, — en Charlottenborg-Ud-
stilling, der med Rette kan betegnes som
Danmarks officielle Kunstudstilling.