Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

K

F A R V E S T !
!. FARVETRÆSNITTET
5omteren r;7 FrcmGTtcn, noat* P/<!</$cn J3aa nogen TWaode //7/o^or &-/, 6r;'nge en .Snfe om g/*o/;'e^ Knnsf
og dens fVdoeene. Vor TMedardeyder /o/dod/er denne Gong om Forve/reesn/7 7Oo;ro&senr^ og ed t de Aommende
TVn/nre sdr/ee om Fareesd'gged /!/Vdde/ne ed deer Gong eeere /edsoger o/ en Orers/gf oeer TVoene og Pr/scr.

H***^ET er gaaet med Opfindetsen af de
i; B forskettige Grene indenfor den gra-
B—^ fiske Kunst, som det iader tit aile
Dage at være gaaet tit med Opfindetser:
de dukker op samtidig paa mere end et
Sted.
Netop saatedes gik det med Opfindetsen
af Farvetræsnittet, det saakatdte Clairob-
scur etter Chiaroscuro. t Løbet af den før-
ste Snes Aar af Femtenhundredetattet ud-
førte baade tyske og itatienske Mestre Træ-
snit i to og ftere Farver og det vit rime-
tigvis atdrig kunne staas
fast, om ttatienerne hav-
de set de tyske Stik, før
de setv tavede dem. Men
det er i hvert Fatd sik-
kert, at de første tyske
Stik er daterede 1506, og
de første itatienske 1518.
Det egentlige Træsnit
er meget ældre, saa
gammelt, at man ikke
nøje kan bestemme, hvor
tangt det gaar tilbage i
Tiden. Atterede Kinese-
re, Indere og Ægyptere
forstod at skære Træ-
skabloner til Aftryk paa
Tøj.
Den ætdre Træsnittek-
nik, den, som anvendtes
indtil omtrent Aar 1650,
da den hete Kunst syn-
tes at forsvinde for en
Tid, var meget forskeltig fra de Metoder,
der toges i Brug ved Træsnittets Genopli-
vetse i Stutningen af Syttenhundredetattet,
da det rettetig burde katdes Træstik i Ste-
det for Træsnit. De gamle snittede nemtig
ganske bogstavetig med en Kniv, medens
det nyere Træsnit udførtes med Gravstik,
ganske som om det var en Metatptade, der
arbejdedes i.
De gamte Mestres Kniv var dannet af et
Stykke Lthrfjederstaat, slebet skraat til og
skærpet i den ene Ende. Den btev sat i
et Træskaft, der var spattet i to Dete, saa
Kniven [et kunde tages ud, stibes om,
hvorved den jo btev kortere, og atter sættes
ind. Den var yderst omvunden med en
Snor. Træet skutde være saa tidt aarigt
som mutigt, saa man valgte helst Æbte-
etter Pæretræ etter Buksbom. Kniven førtes
imod den Person, der skar, og for hver
Linie, der skutde frem, niaatte der skæres
to i Træet, saatedes at det omgivende Træ
kunde fjernes og Mønstret — Bitledet etter
Bogstavet — kom til at staa i Relief.
Denne Teknik titlod kun Konturtegning og
den enklest mulige Stregføring, Skygger,
Modellering og Perspektiv mangter endnu
ganske paa de allertidtigste Træsnit, men
de var ogsaa udførte af ganske jævne

Haandværkere, som tavede Bitteder efter
egne ubehjætpsomme Tegninger tit popu-
tær Anvendelse, ti) Opbyggetse, Betæring
etter Underholdning for det menige Fotk.
Derfor er disse gamte Træsnit yderst pri-
mitive, men der kom et Opsving omkring
Aar 1490, fordi betydelige Matere. som
Wohtgemuth, Durer og andre tegnede di-
rekte paa Træstokken og maaske tilmed
selv udskar den.
Man skutde synes, der var Svætg befæ-
stede meltem Ctairobscurstikket fra om-

kring Aar 1500 og det attende Aarhundre-
des Farvestik, mettem Punkterfarvestikke-
ne i Engtand og vore paagaaende Gadepta-
kater. Og de er dog atte groede frem af den
tidtigste Opfindetse af et Stik, der gav Lys
og Skygge ved andre Midler end møjsom-
metig Anvendetse af tætte parattett- og
tværtøbende Linier. Opfindetsen bestod i,
at ftere end en Træstok brugtes tit det
samme Bittede. Der maatte naturligvis stor
Nøjagtighed ved Aftrykningen, for at de
to-tre Plader med deres forskellige Udskæ-
ring og Farvning kom til at dække rigtigt
paa Papiret.
t Tysktand sætter man forskettige Navne
i Forbindelse med Opfindetsen af Ctair-
obscur, som den ætdre Cranach, Hans Bal-
dung Grien, Burgkmair og andre, t Itatien
er der kun Ugo da Carpi. Hans første Stik
— det her gengivne »Ananias Døde efter
Raphaet — bærer Aarstatlet 1518 og Cra-
nachs første 1506. Ugo kan saatedes have
set tyske Stik, men det er tige saa rimeligt
at antage, at han selvstændigt har arbej-
det sig frem til Opfindetsen. Han har ar-
bejdet med Højtryk; for ham gjatdt det om
at btive til noget, da han fra Fødsten var
hjemsøgt af Ulykker. Hans Levnedstøb er
netop saa urimetig desperat, som man kan

vente det fra en af Benvenuto Cetlinis Sam-
tidige.
Ugo var tiende Søn af en adelig Con-
dottiere, Grev Astolfo Panico; alte Fami-
iiens Medtemmer var stærke og kampfro,
undtagen Ugo, som var Krøbling. Atligevet
blev han gift med den smukke Jutia Pon-
tana, men Skinsyge førte ham snart ind
i nyUtykker, og da Jutia fødte en Søn, som
han mistænkte en anden for at være Fader
tit, kvalte han i Desperation baade Moder
og Barn, hvorpaa han flygtede tj] Florens.
Her arbejdede Ugo
paa Corregios Faders
Værksted, og han maa
alterede tidligt have fun-
det paa at gengive Male-
rier ved Farvetræsnit,
for i 1516 har han af en
etler anden Grund ansøgt
Byen Venedig om Støtte
til vedvarende at kunne
udføre sine Ciairobscur-
blade, som han i Ansøg-
ningen katder sig Opfin-
der af. Venedig har ri-
meligvis ikke vist sig for-
staaende, for i 1518 skæ-
rer han fire Træstokke tit
»Ananias Død« efter Ra-
phaet. Ugo døde, saa vidt
vides, i Aaret 1524.
Moderne Mennesker
sætter ikke videre Pris
paa Clairobscurbtadene.
De virker ganske frisk og kraftigt,
men noget ftovt. Udenlands kommer
de af og til frem paa Auktionerne. Saate-
des var der ikke saa ganske faa til Satg
i Maj 1927 hos Boerner i Leipzig. De
skønsmæssig satte Priser er temmelig høje
for de gamte Tyskeres Vedkommende.
Sjældne, vetbevarede Stik af H. S. Beham
sattes tit 4—500 Mark, Burgkmairs »Det
unge Par og Døden«, hvortil der er brugt
tre Stokke, anstoges tit at være lige saa
mange tusind Mark værd, Cranachs »Hvile
paa Ftugten til Ægypten« ligetedes, trykt
med to Stokke. Cranachs Blade er tangt de
dyreste. Næsten ingen af de italienske sæt-
tes højere end 100 Mark, hverken Andre-
anis, Zanettis, Trentos etter da Carpis,
undtagen naar det drejer sig om særlig
smukke Tryk. Det samme gælder Blisinck,
en Tysker, der arbejdede i Paris i det syt-
tende Aarhundrede, Engtænderne Jackson,
Kirkatt og Skippe. 1 Maj 1926 var der nog-
te faa Ctairobscurblade fremme ved Dr.
Gaa's Auktion i Mannheim, hvor en
Burgkmair mentes at burde indbringe 3000
Mark; der var ingen af Carpi. 1 Engtand
synes der at være tidt mere Interesse for*
de itatienske Ctairobscur, men Priserne er
attigevet paa ingen Maade højere der.
/o/t. Kos/or A/ottsen.


722