Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

AARG.1

O G E N
AUGUST 1927

*

NR. 4

H. O. WELLS: THE WORLD OF W!LHAM CUSSOLD

W en Sammenligning mellem sig selv og en yngre,
M artistisk Forfatter har fornylig tilstaaet, at hans
Bøger aldrig har haft rent æstetiske Formaal. Selv de
R mest objektive er Kritikker eller »Tilskyndelser« til For-
andring«.
Energien i dette omfattende Forfatterskab er den For-
argelse over vedtagen politisk og moralsk Uorden og den
Utaahnodighed med det langsomme menneskelige Frem-
skridt, der siden det 18. Aarh. har
præget en betydelig Del af vest-
europæisk Literatur, ikke mindst
det positivistiske, engelske
Aandsliv.
Men dernæst synes denne For-
fatters herskende Evne at være
en besynderligt oprindelig Opfat-
ning af Ting og Forhold, der har
karakteriseret hans Bøger helt fra
de første Noveller. Trods de naive
Fantasterier over anvendt Biologi
og Mekanik viste disse, med hvil-
ken aktiv Fantasi og primitiv
Realitetssans han opfattede dag-
ligdags Kendsgerninger og kunde
se forbløffende, men i Grunden
ganske selvfølgelige Konsekven-
ser ud af dem.
Mens der over de fleste af
Well's tidligere Bøger var et saa-
dant genialt Dilettanteri, som
naar velbegavede Drenge fanta-
serer over tekniske Vidundere »i
den nærmeste Fremtid«, ligner hans senere Værker ofte
fantasifulde Ynglinges Samtale, naar de med hensynsløs
Undervurdering af Erfaringers og Konventioners Sejghed
fabler om sociale »Fremskridt« i et Utopia, der snarest
maa komme.
En saadan drengeagtig Ilterhed og tværsikker Forvent-
ning præger hver Side i Wells' sidste, store Bog. En 60-
aarig engelsk Fabrikant har sammen med sin franske Ven-
inde slaaet sig ned i et Sommerhus i Provence og skriver
nu sine Erindringer. Men idet han skal udarbejde Bille-
derne af sin Barndom i et forulykket, engelsk Middelklasse-
hjem, af sin heroisk-sociaiistiske Studentertid og af sin
arbejdsomme Manddom i et stort Staalfirma, antager disse
Perioder typisk Karakter. Mere end Individet gælder de
en europæisk Types elles Klasses Historie i et Par Menne-
skealdre.

Thi William Clissold har i sit Privatliv (Forholdet til
Forældrene og en Række Kvinder) netop mødt saa mange
Uheld, at hans Livs Detailler aldrig har kunnet hæmme
hans Interesse for Tilværelsens Helhed. Ved at tage alle
dens Problemer lige personligt har han paa en Maade
sprængt sin egen Personlighed. Til Gengæld kan han be-
tragte »sin Arts« Udvikling med den lidenskabelige Del-
tagelse, som det almindelige Menneske kun skænker sin
egen. Af sit Livs Annaler — »et
fuldt udvokset Menneskes Liv« —
aflæser han, at alt er Forandring
og Udvikling, intet bestaar; at
faste Former er tilfældige, Op-
løsning og Nydannelse det varige.
Som ung Student dyrkede han
den animistiske Overtro paa Tek-
niken, der af sig selv vilde hid-
føre social Orden (cf. Anb'cfpa-
P'ons); og derfra gik han over til
den socialistiske Teologi (cf.
ÅLm/rmcf ;'n mn/Ung; Tono-
Æungny o. a.). Den modne Mands
Erfaring og Skepsis har ribbet
ham for disse Drømme. Og den
barske Luft, hvori en europæisk
Industriherre under og efter Kri-
gen iever, har frosset Livet af
den politiske Reformiver (cf. TMr.
BnYA'ng' sees ;7 fA/oug/z) og den
pædagogiske Optimisme (cf. 77?e
77/:<Yyfng Fire; /onn nnrf Peter),
som nu har grebet det europæiske
Bourgeoisi. Han er nu en temmelig desillusioneret, men
overmaade skarpsindig og fantasifuld Iagttager, der klart
generaliserer sine Indtryk af de radikale Forskydninger
paa økonomiske, sociale og sexuelle Omraader, som over-
fladisk spejler sig i Politik og Literatur.
Denne kyniske Idealist er overbevist om, at vil Europa
ud af det økonomiske og aandelige Virvar, hvori en hen-
synsløs Frikonkurrence og planløs Produktion har hensat
det, kan dets Mænd ikke lægge Hænderne i Skødet og
vente, at en brutal Klassekamp eller vage politiske Teorier
skal bringe det videre. Ligesaalidt som Tekniken er Klasse-
kampen et Middel til at skabe et nyt Samfund. Det kan
kun frembringes af en »Creative conspiracy« af videnskabe-
lige Arbejdere, dygtige Teknikere, driftige Industriledere
og Forretningsfolk og intelligente Bladmænd, den Gruppe
af Hjerner og Hænder, som altid har arbejdet, som be-


725