Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

TEGNEREN AXEL NVGAARD
Sam fe ren Aor ofterede &rogf rtrtftrter oa: Anton /faasen, Carf Jensen, Votdemar Andersen,
/tons Bendfx og' Jensentos, n:en dfdttf sornef en Artfttef oa; den ?:7<f:erf :nesf typfstte A/'o&enAarnstre
o/ ofte vore BtregArnnstnere, Axef Nygoord. For/otteren Anders W. //o/a: a/A/æfperAer Saoaof.

W^^A Axet Nygaard nylig, den 15. Maj, fyldte 50 Aar, fejrede
H ) »Politlken« sin daglige Medarbejder igennem snart 20 Aar
^ med en Enquete, hvor alle IHustrationskunstens fornemste
Eksperter og Udøvere hyldede
ham i de mest uforbeholdne
Ord. Det var øjensynligt, at en
længe tilbageholdt Begejstring
og Beundring her fik Luft.
En tyngende Taknemmeligheds-
gæld afbetaltes til den Mand, der
Aar ud og Aar ind har været
Poesiens Morgendug for Bladets
Tusinder af Læsere. Den al-
mindelige, ugidelige og mor-
gengnavne Tone, som plejer at
præge en saadan Bladhyldest,
var som blæst bort. Her var en-
delig en Mand, som man hyl-
dede med Glæde og som var
denne Hyldest værd.
Hvem er da denne Axel Ny-
gaard? Hvor kommer han fra
og hvordan er han blevet den,
han nu er, — —- det mest levende kunstneriske Udtryk for
Poesiens daglige Liv i vore Dages Danmark? — Den, der skri-
ver disse Linier, gjor-
de Axel Nygaards Be-
kendtskab i 1904 og
har siden da fulgt
hans Udviklingskurve
med Beundrerens og
Vennens stadige Agt-
paagivenhed. En Dag
stod han i mit Redak-
tionskontor paa »Ver-
dens-Spejlet« med en
Tegning til den Kari-
katurside, som Eigil
Petersen allerede hav-
de indviet og som hav-
de vakt Forargelse ved
den aabenbare Fræk-
hed, hvormed vi kari-
kerede kendte Folk og
lagde dem opdigtede Replikskifter i Munden. (Eigil Petersen og
jeg fik os iøvrigt senere et latterligt Sagsanlæg fra den omrej-
sende Cirkusdirektør, Baron W.
Knuth og vandt det til lige stor
Forundring for Juraen og Kun-
sten.) Jeg havde nok allerede
lagt Mærke til Nygaards Navn
for nogle Tegninger i »Klods
Hans« og navnlig i Anle'dning
af en for den Tid usædvanlig
Plakat i Blaat og Giftiggrønt
af en absinthdrikkende Dame,
der reklamerede for det ikke
altfor højt æstimerede »Mid-
dagsposten«. Men nu saa jeg,
hvilken enestaaende Karikatur-
tegner Nygaard i Virkelighe-
den var, naar han fik Lov helt
at udfolde sig efter sit eget Ho-
ved. Alfred Schmidt med sine
harmløse Smaapudsigheder og
formaalsløse Forvrængninger af

kendte Personligheders Træk (jvf. I. C. Christensen å la Paaskeæg
med Topkrølle og C. Th. Zahle med et meningsløst Kyklopøje) og
Axel Thiess med sine daarligt tegnede, strambagede Backfische
havde hidtil været de toneangi-
vende i dansk Karikaturkunst;
nu forfærdede Eigil Petersen
og Axel Nygaard Borgerskabet
ved at vise, til hvilken sam-
fundsfarlig Højde Karikaturen
som Kunst kan drives. De brag-
te os med et Slag i Niveau med
den europæiske Karikaturkunsts
store Navne, hvis jævnbyrdige
de ogsaa virkelig var.
Da Nygaard slog igennem
som Karikaturtegner, var han
en heltud selvlært Mand. Han
er Søn af Skomagermester C.
G. Nygaard, og hans Mor var
født Andrea Rømer. Han kom
til Verden den 15. Maj 1877 i
H. C. Andersensgade 4; men
Familien flyttede snart til
Stockholmsgade, og hans Barndomserindringer er stærkt prægede
af det landlige Østerbro, der endnu den Gang havde et idyllisk
Præg af H. C. Andersens
smaaborgerlige Kjøbeuhavn
over sig. Det skulde senere
præge hans Kunst saa dybt,
at han næsten altid formaar
at kaste et Skær af idyllisk
Fortid over selv sine mest le-
vende Billeder af Øjeblikkets
Kjøbeuhavn. Axel Nygaard
blev som ganske ung sat i
Malerlære' og gik paa tek-
nisk Skole; og da Læretiden
var tit Ende, rejste han ef-
ter god gammel Haandvær-
kerskik ud paa Professionen.
I disse Vandreaar vaagnede
Kunstneren i ham. Han
gennemstrejfede Tyskland,
Schweiz og Norditalien, ar-
bejdede som Stukkatør paa Verdensudstillingen 1900 i Paris, kom
sammen med mange Slags Mennesker, hørte og saa og tærte,
kopierede Mestrene paa Gale-
rierne og lod sin Streg inspi-
rere af de bedste europæiske
Bladtegnere. Bag hans første
Arbejder anes da ogsaa Paa-
virkning af europæisk Kunst,
skønt han egentlig lige fra Be-
gyndelsen helt har sin egen Stil,
sin egen Streg. Han kan minde
lidt om Toulouse-Lautrec i sin
Form, og af en og anden Idé
kan det engang imellem ses, at
han har haft Smag for Simpli-
cissimus-Folkenes revolutionært
satiriske Tone. Et haardnakket
Rygte vil vide, at han i Schweiz
en Tid kom sammen med Anar-
kister og lærte at tave Bomber;
i hvert Fald maa han hurtigt
være kommet til den Erkendelse,


tMfnfsferfet J. C. Cdrfsfensen fVerdens-Å'pe/'fef 1905J


Peter og Betty /Vansen
t Ftrstrofjfndeff


Zfofger Drocdmann
fæser op
tVer,'tr::.s'-,S'/:c/tct 19ddj



Side o/ „/(ødenAavnerftr*
fFf&ys Fortog 7906/

<56