Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

at han i sin spidse Tegnepen ejede et iangt
farligere og mere revoiutionærtVaaben.
Hans Debut kom ikke tit at finde Sted i
Danmark; forinden Hjemkomsten havde
han aiierede debuteret som Tegner i schwei-
ziske Btade og ogsaa offentiiggjort et og
andet i »Jugend«. Saadan omtrent var
Vandreaarene forløbet, da Axei Nygaard,
vistnok i Efteraaret 1903, vendte tilbage
til Danmark for at forlade Malerhaandvær-
ket og helt hellige sig Kunsten, helt skabt
af sig selv og helt sig selv.
Naar Læseren kaster et Blik over de gen-
givne Karikaturer, vil de maaske ikke fore-
komme ham saa revolterende nye, som de
forekom os, da vi saa dem første Gang.
Men læg Mærke til den velafvejede Komposition i »Ministeriet 1.
C. Christensen«. Se, hvordan Hørups Billede baade kompositorisk
og meningsmæssigt kontrasterer
modAlberti, der dominerer Bille-
dets modsatte Side. Gaa de enkel-
te Ministre igennem, en for en, og
se, hvordan Karike-
ringen ikke er til-
fældig, men har en
velbegrundet Hen-
sigt, der nøje har
udvalgt sig den
Egenskab, som
skal angribes. Og
lA husk saa, at denne
Karikatur, der blev
. til faa Dage efter
Ministeriets Ud-
nævnelse, senere
viste sig at være
en Profeti, der gik
i Opfyldelse. Skul-




VtLHELM BERGSTRØM
SUMPEN

a/„Farbrors Bernen'm"
C977J


de det mon være for meget at kalde denne Kari
katur genial?
Da jég selv er imellem Ofrene, tør jeg nok
uden at være ukollegial ogsaa gøre opmærksom paa den maliciøse
Karakteristik af de »Danske Digtere paa Sommerlyst«, som Ny-
gaard har haft det kaade Indfald at anbringe i Stedet for paa
Alléenbergs Sangerindetribune overfor Syngepigernes uopmærk-
somme og fugtige Stampublikum. Og saa-
dan kunde man blive ved. Alan saa i de
Aar aldrig Nygaard uden hans Skitsebog;
og forud for mangen tilsyneladende løst
henkastet Karikatur er der gaaet en god
Snes omhyggelige Studier og Skitser. Der-
af hans store Træfsikkerhed. Nygaard var
ogdaget og fastslaaet som Karikaturtegner.
Fra »Verdens-Spejlet« gik han, efter at have
været med i »Adresseavisen«s kortvarige,
radikale Periode, over til »Ekstrabladet«,
hvor Freilif Olsen gav Karikaturkunsten ri-
geligt Paaderum og hvor ganske særligt
Nygaard fik en rig Blomstringsperiode
(jvf. Bogen: »Københavnerliv« med Tek-
ster af Freilif Olsen). Ogsaa i Jens Pe-
dersens »Gnisten« og »Ekstrabladets Søn-
dagsudgave, »Lurifax«, findes værdifulde
Nygaardske Karikaturer.
Det er dog ikke som Karikaturtegner, men
som Lyriker, at Axel Nygaard staar for
Nutidens Bevidsthed, selvom begge disse
Ytringsformer vel nok springer af samme
Kilde. Bag enhver Satiriker og Spotter
gemmer sig oftest en Lyrikers saarede Fø-
lelse, og omvendt er næsten al god Lyrik,

OYLDEND^KE BOGHANDEL
i 9 a. 6

Bogoms/ag /rc

hvis den ikke skal ende i Ordskvalder og
tom Deklamation, holdt i Ave af Ironi og
Kritik, hvad enten denne nu viser sig di-
rekte i Lyriken selv eller den kun anes som
Korrektivet bag den. At Nygaard var en
saadan Lyriker, viste han allerede i »Ver-
dens-Spejlets Dage gennem sine poetiske
Friser og illustrationer til Bladets Digte
og Noveller. Dermed var Vejen aaben for
ham som Illustrator og Bogudstyrskunst-
ner. Den 12. Maj 1905 udkom den første
Bog med Omslag af Axel Nygaard; det var
min egen Debutbog, derfor kan jeg saa nøje
angive Datoen. Og i 1906 fik et Forlag,
der desværre ikke havde Midler til at gen-
nemføre Foretagendet, den gode Idé at sæt-
te Nygaard til at illustrere Casanovas Memoirer. De faa Hefter,
der udkom, viser hele Nygaards Ynde og Ironi; og Rokokoens
frivole Galanteri og lyriske Smæg-
ten udløser beslægtede Egenska-
ber hos Nygaard og peger frem
mod de uovertræffelige Bellnrann-
Hlustrationer fra
senere Tid. Det
kunde i de første
Aar hænde, at Ka-
rikaturistens Spot-
telyst paa den mun-
treste Maade vend-
te sig mod den
Bog, Bogkunstne-
ren skulde tegne
Omslag til, som f.
Eks. da Nygaard
lod Satyren paa
Bindet af Niels Th.
Thomsens »Kvin-
der« le af Forfat-
teren i Stedet for
Aarene gik



D

S/de o/ 7/. C. „/mpro-
r;'sf??or«n"


M Æw/ y««/.- „7?osa"

af Fortællingerne. Men som
udskilte Bogkunstneren sig skarpt
fra Karikaturisten, og med det sikreste Kunstner-
instinkt formaar han at gøre sig til Et med den Bog, han skal
illustrere; ja undertiden lykkes det ham endog gennem sine Teg-
ninger at sige det, som Forfatteren har villet sige, men af en
eller anden Grund ikke har faaet sagt, som f. Eks. i de hen-
rivende Kjøbenhavnerbilleder til Axel Juels
»Rosa«, hvor han giver det letlevende Kjø-
benhavnermilieu, som Juel forsigtigt er
gaaet uden om. Som Bogkunstnere kan kun
faa sidestilles med Axel Nygaard. Hans
Stilsikkerhed er uangribelig og hviler paa
et stort og omfattende Studium af snart
sagt alle Tiders Stilarter og Livsformer
og udelukker absolut de hos andre saa
hyppigt forekommende Anakronismer. 1
Pios Vignetbøger, redigeret af Kai Friis-
Møller, kan man følge Axel Nygaards Vej
gennem de mest forskelligartede Emner og
Tider, ligesom det hovedsagelig er Pios
Forlag, der har Æren af at have anvendt
hans enestaaende Evner som Bogudstyrs-
kunstner. Paa Kunstindustriudstillingen i
Paris 1926 hædredes Nygaard da ogsaa
for sin Bogkuust med den fornemme Ud-
mærkelse: DipMme d'/Vonneur.
Da Bogomslagets Hensigt ofte er den
at virke som Reklameplakat i Boghandler-
vinduet, bør det i denne Sammenhæng om-
tales, at Axel Nygaard ogsaa har en større
Produktion af virkelige Gadeplakater bag
sig. Bedst huskes vist en Gadeplakat med

37