Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

M A A L

K

U

B

!

S M E

FORUDSÆTNINGER

HISTORIE - SKÆBNE

Ma/erf/z Er/z^f Co/d^c/z/zzz'd/ /zar z c/ /zcrt/æ/r/zzfe Dag/z/ad/or^øg/ c/z /?ecfcgørc/5c a/ozoGfer/ze R"zzn5/pro&/e/ner.
/ 7*//A:ny/nzn^ /zer/z/ /zar vz an/node/ zzor Afedar&ey'der Bro&y /o/zan^en o/n a/ 5/zrz've en /irfz/ze/ o/n Ea/zz^-
nzen. De /edsa^ende Dzdeder er a//e z z/a/z^A: Eye, /or de /o Pz'casso Bzdeders VedAronznzende, der a/ Den^j/n /z/
P/ad^en er^enjzt^e/ ra/z7/*cf, gYE/Gfor, a/ de /ze^e ^Ara/ de/rogdes /odre/ /nen Prøt/en /or e/ ^od/ Ara/zz^^z-sA: PzY/ede
er so/n åe/zend/ /z/. a. o^saa den, øf Æz7/ede/ sAro/ Arzzn/ze faode af ses /ra af/e .Sz'der zzde/z af /afde sa/n/nen.

N

T Platons »Philebor« siger: ProMrr/!.'
! »Hviike Giæder, Sokrates, kan med rette
A betegnes som de sande? ScA/mfes; Det
er de, hvis Genstand er skønne Farver
og skønne Figurer og de som opstaar af
Kiange, med andre Ord aiie de, hvis Be-
røvelse ikke føies som noget smerteiigt og
hvis Nydelse er en Føteise af Behag uden
nogen Tiisætning af Smerte. PrcMrcA.'
Hvordan skai det forstaas, Sokrates?
ScArafes.' Ved skønne Figurer forstaar
jeg ikke det som Fiertaiiet. Men jeg tæn-
ker paa det retiinjede og det cirkelforme-
de og paa Ting af den Slags,
som er udarbejdet fast og
jævnt, Arbejder udført med Li-
neal og Vinkel; thi jeg paa-
staar, at saadanne Figurer ikke
som de andre blot er skønne,
naar man sammenligner dem
med noget andet, men skønne i
og for sig, og at de vækker en
bestemt for dem ejendommelig
Lystfølelse, som ikke betyder
Sanseglæde. Forstaar du mig
saa?
At der er en eller anden
Slags Forbindelse mellem Men-
nesket og Geometrien, maa i
hvert Fald være gaaet op for
det moderne -By- og Industri-
menneske, som færdes i firkan-
tede Huse med terningformede
Rum, gennem Rudernes Kva-
drater ser ned paa retlinede Gader, som
føres til sin Arbejdsplads af en Vogn paa
Hjul ad parallelle Skinner, som arbejder
ved en præcis Maskine eller et Skrive-
bord med firkantede Bøger og rektangu-
lært Skrivepapir. [ Butikerne er selv Frugt
og Grønt, Høns og Duer ordnet i Pyra-
mider, Fiskene spærret inde i kvadratiske
Kar. Kartoteket, hvormed det moderne
Menneske bringer Orden i sit Materiale,
bestaar af regelmæssige Kort med regel-
mæssige Inddelinger. Løsnet for alle Par-
tier, Retninger og Anskuelser uden nogen-
somhelst Undtagelse er Orden. Hvad vil
det sige? Geometri!
Men er det en Trang i Afenneskesjælen,
som har udløst sig, er det ikke snarere
Maskincivilisationens kategoriske Impera-
tiv, som paa Trods af alle æstetiske
Lægsler og Drømme har medført det;
trænger ikke Nutidsmennesket netop til
Modgift mod alt det ved Hvile i den ure-
gelmæssige frie Natur?
For det første er Naturen hverken ure-
gelmæssig eller fri, for det andet er det
aabenbart saadan, at et stærkt udviklet
Tanke- og Idéliv fører til dét, visse Æste-
tikere ligefrem kalder idéoplastisk Kunst,

dvs. abstrakt, geometrisk, mens Folk og
Tidsrum, som ikke har religiøse Forestil-
linger, Ideer om Sjælen og desl. har rent
naturalistisk, efter samme Sprogbrug,
fysioplatisk Kunst. Ikke alene den palæoli-
tiske Tids fremragende Naturalisme og
den neolitiske Tids Skematik bekræfter
det, men ogsaa alle etnografiske Erfarin-
ger: Negrene og Stillehavsinsutanerne,
hvis hele Liv beherskes af religiøse, fan-
tastiske Forestillinger, har yderliggaaende
idéoplastisk Kunst, mens Buskmændene,
som totalt mangler religiøst Liv, er Fy-

sioplastikere. Nutidens Europa staar et
eller andet Sted midtvejs mellem Sanser-
nes direkte Fysioplastik paa den ene Si-
de og den abstrakt teoretiske Spekulations
ideoplastik paa den anden. Saaledes for-
klares baade visse Kredses faktiske Stræ-
ben mod Skematiseringen og andres
utvivlsomme Tendens mod den nøjagtige
Naturgengivelse. Kubisterne og deres Dig-
tere — Apoliinaire, Jammes — hælder
mod Idéen, Fantasien, »det religiøse«, Afy-
A'P/ren. For dem er Kunst Længsels Til-
fredsstillelse. Al menneskelig Længsel
stræber mod Lovmæssighed, Harmoni,
Fuldkommenhed: Enhed (som nogen kal-
der Evighed). Jo haabløsere vildt Vilkaar-
lighedernes og Tilfældighedernes Mal-
strøm koger om et Menneske, jo hedere
brænder hans Længsel mod Nødvendig-
hedens Harmoni, jo mere hans Sjæl split-
tes, jo hedere begærer den Enhed. Den
er Kunstner, som i sit Værk naar den. In-
gen andre. Den, som »bryder gennem Tin-
gene for at gribe Gud gennem dem«
(Eckehart), som faar til at styrte sam-
men den tynde Væg mellem Gud og os,
som er opbygget af hans Billeder (Rilke).
Hvor kæmper ikke van Gogh og bræn-

der sammen med Altet i fortærende Fana-
tisme, han er den extatiske Mystiker, er
Eros. For andre er hin Mur Rilke taler
om svundet bort helt uden Støj, som
Franciskus staar de i et Centrum, hvor
alle Ting er Omkreds, er selv Cirklen om
Verden (Angelus Silesius), søger og til-
kæmper sig ikke blot som hine moment-
vis guddommelig Henrykkelse, men lever
og aander i Gud, som er alt, det vil sige
det forskelsløse Ene. Ingres var en saa-
dan Kunstner, var Logos.
Denne, om man vil, religiøse Indstilling
er nødvendig for overhovedet
at beskæftige sig med Kubis-
men. Kun set fra denne Side
har den Mening. Ikke Sanse-
glæde kan den vække men
Længselsopfyldelse. Kun Kunst
kan det. Det vidste Sokrates,
den urokkeligt troende Græker,
denne Martyr for det han kald-
te Daimon, de store mystiske
Tænkere kaldte Gud, det vi
kalder Tilværelsens Mening.
Er kubistiske Værker da
oversanseligt opstaaede rituelle
Gestus? Aldeles ikke. Kubisten
er Manden, som under Arbej-
det paa at male en lille Blom-
sterbuket glemte alt andet i
Verden, malede sig ind i Til-
værelsens Midte. »In einem
Senfkdrnlein so du es verstehen
willst — ist alter oberen med untren Din-
ge Bild.«
H
Kærlighed opstaar ikke af Imponerethed.
Allerede Impressionisterne havde opgivet
det højtidelige »Tema«, de valgte banale
og udekorative Motiver, som inderlig For-
dybelse og hengiven kromatisk Analyse
gør interessante. Ogsaa Kubisternes Ver-
densfølelse knytter til de beskedneste
Symboler: Kopper, Glas, Frugter, To-
bakspakken, Avisen, Piben, Sifonen, Violi-
nen, Guitaren. Naar deres Billeder allige-
vel virker saa overraskende paa den im-
pressionistisk indstillede Beskuer er det
fordi de har forsøgt at realisere Cezannes
Fordring om af Impressionismen at skabe
noget saa varigt som Museumskunsten, at
erobre Formen. Opfattelsen af Formen er
for dem den subjektive lagttagelseshand-
ling. Kubisten sidder ikke stille og lader
Vandkaraflen virke paa sig, han ser den
fra en Side, gaar om paa den modsatte,
bøjer sig indover den for at se den helt fra
oven — Naar han siden gengiver Gen-
standen tager han alle de Iagttagelser med
som synes ham karakteristiske (f. Eks. Ka-


Æ r a z? zz c. 7c/zc/z Z,zz/zz/s -Sa/n/z'/z^

74