Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

<0 L U Jp
EIOLBEPGSGADE 5
n
KØKKEWDSTYR
CLASPORCELÆN
EKSPEDITION FRA
VORT SPECIELLE
MØNSTERKØKKEN
TELF. C. 8750


V. WINKEL & MAGNUSSEN
KUNSTHANDtEL
HØJBROPLADS 7 t TLLKF. 9602 (Kb 5168
A7V7VRrVA7?7AT-
S EF*ARATL7DSTiDILZ7VGÆR
KØB OG SALG AF MALERIER HAANDTEGNINGER OG KOBBERSTIK

KRITIKKEN OG KUNSTEN
Fcr/afferen og'.KrzfzArerpn y^r^g/z BzzArcfa/zL ^ Frc/zz^z^/z Ar/zy^c^ ^zA Sam/ere/z ^o/zz j5a^a/z^ya^^a
^/zzzze/zAer a/ Gfa/zs/c ^Arøzz/zYAerzzAzzr, z/z^Aeder deaae Caag^ zzzezA aa^/e Be^ra^az'a^ar årer AlrzAzArArezz o ^ /Czzas^aa

NYKRITIKKENS Begreb er i Aarenes Løb blevet over-
groet af Misforstaaetser. Man har vævet Kritikken
sammen med baade Anmelderi og Litteraturhistorie. Og
dog har Kritikken intet pricipielt med Litteraturen at gøre.
Dens Gerning har man nærmest anset som en Slags para-
sitisk Beskæftigelse for mislykkede Genier, eller man har
hæftet sig ved den som en Intelligensfunktion for Spor-
hundebegavelser, Motivforskere, Filologer, altsaa nærmest
et Haandværk, der kan læres, ikke en Aandsvirksomhed,
der kræver en personlig Indsats.
Nu er der først dette at sige, at Kritikken er den mest
umetodiske af alle Kunstarter, maaske den mest suveræne.
Den adskiller sig fra de andre Kunstarter ved dens Grund-
præg af /nd/re/rOed. Mens et Kunstværk taler direkte ti)
os, taler Kritikken indirekte gennem sin Analyse af Kunst-
værket. Motiverne hertil kan være mange. Kritikkens Su-
verænitet ligger i Valgfriheden. Spørgsmaalet er ikke om
Kunstværket er godt eller daarligt, Spørgsmaalet er ikke
om dets Art, ja, det er slet ikke givet, at Kritikkens Gen-
stand er et Kunstværk overhovedet. Den er ingenlunde
bundet til Kunsten, alle Livsfunktioner kan være dens Emne,
alle Ting. Det den kræver, er blot en Genstand som associa-
tiv Faktor, den er Prismet, der opløser og bryder Straa-
lerne; hvilke, det er ligegyldigt, den kræver blot Lyset.

Dette understreger Kritikkens subjektive Væsen. I sit Valg
af Motiv, i sin Dom og i sin Analyse er den subjektiv. En
objektiv Kritik er ingen Kritik, men blot Udtryk for den
populære Gennemsnitsmening. Livet er gaaet af Kritikken
i samme Øjeblik, den mangler personlig Resonans hos
Kritikeren.
Objektivitet er for Anmeldere enten ved den periodiske
Presse eller i det større Format ved den periodiske Littera-
tur (man kalder dem ogsaa Litteraturhistorikere). Jo mere
personlig en Litteraturhistorie er, jo værre. Dette gør jo
ingenlunde Anmelderens eller Litteraturhistorikerens Ger-
ning ringere eller mindre betydningsfuld end Kritikerens.
Den er blot af en anden Art. At finde frem til den popu-
lære Gennemsnitsmening er ogsaa en Slags Kunst. At for-
klare en Bog, saa baade Forfatter og Læsere bliver beri-
gede uden at forstyrres af Anmelderens Indgriben, det ska!
der det sjældne Geni til. Jeg mener af den Grund, at f.
Eks. Prof. Brix er en meget fin Litteraturhistoriker, men
en meget daarlig Kritiker og idelig falder ud af Rollen,
hver Gang, han optræder som saadan. Prof. Vilh. Ander-
sen er et mærkeligt Særtilfælde, undertiden kan hans kri-
tiske Evne indgaa en Forbindelse med hans filologiske og
litteraturhistoriske og frembringe sublime og geniale Ting,
f. Eks. i det store Værk »Tider og Typer« eller hans Bog