Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

(yeorg j/ensen &


BREDGADE 2/ Ø.SEERGADE 29




Å^cnrFøre ^ø^er ^un t
„GAMLE HJEM
NY ØSTERGADE 7

(yeorg /ensen 5ø/t)
CR^ND fWA
P^R/S/923

Efne^fe /rans^e Eroncer ^om ^fan^e/o&e,
Lt/^e^roner og CVAre
FINESTE FRANSKE MØBLER - EMPIRE, LOUIS XV OG LOUIS XVI

H D T C) AA SORTKUN SIT OG C L AiR OBS CU R-TRÆ S N ITT

om man for den bildende Kunst i AI-
mindelighed oplever hyppige Smags-
ændringer, og de forskellige Stilepo-
kers Samlingers og Samleres Smag ofte
har vekslet, har i særlig Grad den mange-
sidede Grafik maattet erfare, at een Tek-
nik staar Tidssmagen nærmere end en an-
den. Lithografiet er først for nogle Aartier
siden paa en vis Maade genfødt til nyt
Liv, og nutildags savner den næppe Inter-
esse fra nogen af den grafiske Kunsts
Venner. Men der eksisterer endnu en Art
Grafik, som længe var trængt i Baggrun-
den og først i de sidste Aartier atter er
kommet til Ære og Værdighed, saave) hos
Samlere som Kunstnere. Det er Sorf/tun-
sfen, den Afart af Kobberstikket, som
omkring det 17. Aarh.s Midte opfandtes af
Ludvig von Siegen, en halv Dilettant og
æventyrlig Krigsmand fra Trediveaars-
krigens Tid. Ligesom Maleri er Fladetek-
nik, er Sortkunsten Grafikens Fladetek-
nik. Den kan bedre end nogen anden Tek-
nik løse den Opgave, som Oliemaleriet
stiller til den reproducerende. For den
Tids Kobberstikkere og Raderere, hvis Be-
stræbelser gik ud paa at udvinde den mest
mulige Lyseffekt af Pladen, maatte den ny
Metode være meget formaalstjenlig. Den
bestod væsentlig deri at frembringe Teg-
ningen paa den med Granierstaalet fuld-

stændig opflaadsede Kobberplade, ved Ud-
jævning med Skrabejernet, saaledes at de
Steder, der skal virke lyse paa den fløjls-
agtige mørke Baggrund, fremhæves.
Virkningen er altsaa den, at hvor Ruhe-
den er fjernet, giver Aftrykket mest Lys,
og hvor den forbliver uberørt, faar man
de dybeste Skygger.
Det gik Opfinderen af denne Teknik
som mange andre Banebrydere og Op-
dagere. Hans Anmodning om Fremme af
sin Opfindelse forsvandti de hemmelige
Statsarkiver, og det blev andre, der drog
Fordel af den. Hans Hemmelighed blev
snart forraadt, maaske ogsaa af ham selv.
Andre fornemme Dilettanter, Prins Rup-
precht af Pfalz og Mainz Kanonikus Th.
Caspar von Ftirstenberg fik i hvert Fald
snart Nys oni Siegens Metode. De neder-
landske professionelle Kobberstikkere
Abraham Blooteling, Wallerant Vaillant,
Nicolas Verkolje, Cornelisz Dusart o. a.
anvendte med stort Udbytte hans Tek-
nik. Fra dem stammer vel da den Sort-
kunst, som øvedes med saa stort Held af
Isaac Beckett, John Smith, James Mc. Ar-
dell, og endnu i det 19. Aarh. fejrede Tri-
umfer i Valentin Greens, Richard Erlonis,
William Dickinsons og John Raphael
Sniiths Arbejder. De -er ofte i de senere
Aar kommet frem i Auktionssalene, og de

der opnaaede Priser, viser den Anseelse,
disse Arbejder har blandt Kobberstiksam-
lere.
I Tyskland mødte Siegens Kunst kun
ringe Forstaaelse. Kun i Augsburg og
Nilrnberg øvedes den til Tider. I sidste
Trediede] af forrige Aarhundrede fandt
den endnu en Gang Anvendelse, men det
var ikke den rene Sortkunst, idet den ved
rigelig Anvendelse af Gravstik og Roulet-
te blev til en Blandingsteknik. Det var
den Teknik, vi finder i de Billeder, mest
af anekdotisk Indhold, som smykkede
Væggene i vore Forældres og Bedstefor-
ældres Hjem.
I det sidste Aarhundrede er det atter
engelske Kunstnere, dermaalbevidsthar
tilvendt sig Sortkunsten, hvormed Strang
og Legros opnaaede vidunderlige Virknin-
ger, og efter dem fulgte i Frankrig Le-
grand. I Tyskland er der ogsaa enkelte
Kunstnere, der med Udbytte giver sig af
med Sortkunsten. Bortset fra Klinger var
Koeppings Elev Franz August Boerner den
første, der lejlighedsvis betjente sig der-
af, paa Grund af sin store Begavelse un-
derstøttet af Berlins Kobberstikkabinets
daværende Direktør, Friedrich Lippmann.
Et af hans første Blade i Sortkunst er
sikkert »Grevinde Potocka«. Blandt Gen-
givelser efter gamle Mestre er »Sovende