Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

ARENAEN

AARO. 2

JUL! 1927

NR. 2

P. BILLE-HOLST - O.V. BORCH - JEAN COCTEAU - LUDVtO KARSTEN - WILHAM LØNNBERO

KUNST O O KULTUR

H ET norske Kunsttidsskrift »Kunst og Kultur« har
% i sit sidst udkomne Hefte Artikler om svensk,
j W norsk og dansk Kunst. Den udmærkede norske
* Kritiker /oppe Afe/ssen skriver en dybt følt og
beaandet Artikel om Aarsfen. Hans Værdsættelse af Kar-
stens Kunst er præ-
get af en sikker For-
staaelse baade af
dens Fortrin og
Mangler — de Mang-
ler, der uhjælpelig
klæber ved alt Men-
neskeværk.
Jappe Nielssen
skriver bl. a.:
— Naturen var
ham en stadig Kilde
til glæde, til skjæl-
vende fryd; den kun-
de stundomtil hen-
sætte ham i ekstase,
saa han glemte alt og
gav sig Gud og sit ta-
lent i vold og i hen-
førelse skapte disse
mesterværker, hvis
Navn i Fremtiden
vil prentes med
guldbokstaver i vor
kunsthistorie. Som
maler vil han for fremtiden komme til at staa som noget
av et unikum i norsk malerkunst. Han er kanske den fi-
neste kolorist, ved siden av Munck, som vort land nogen-
sinde har fostret.
For ham var farven alt, for den ofret han med glæde
baade form og tegning og indhold. Han var en maler af
Guds naade og artist like ind til margen.
Nogen stor kunstner var han forsaavidt ikke, som den
rent menneskelige indsats i hans billeder, aanden, sjælen,
hvad man nu vil kalde det, som oftest helt manglet. De
mænd, som kunsthistorien har knæsat som kunstens stor-
mænd, som dens genier og heroer, virker jo ikke bare ved
den mere eller mindre straalende overflate som de kunde
gi sine billeder, men i langt højere grad ved det sjæle-
lige indhold som de puster ind i sine verker, og ved ut-
straalingen av sin egen personlighet. Det er ikke bare
den glimrende virtuos, man venter at finde, naar man be-

finder sig foran et kunstværk, men man leter ogsaa efter
mennesket, som stod bak, og efter det sind, hvori det en-
gang blev undfanget i sorg eller glæde, i vé eller lyst.
(Det er tydeligt at mærke her, hvor Jappe Nielssen har
tænkt paa det store Skel mellem Munck og Karsten.) Men
i sit haandelag sotn
penselvirtuos og far-
vekunstner var han
uforlignelig, var han
en magiker, som
med den største selv-
følgelighet overvandt
alle vanskeligheter og
skapte en skjønhets-
verden, som ofte var
bygget op av de rin-
geste motiver. —
Det kunde være
fristende at citere he-
le Jappe Nielssens
Artikel, i og for sig
er det Synd at pluk-
ke ud hist og her, da
intet af hans Ord er
overflødigt, men til-
sammen danner det
sande Billede af Nor-
dens største maleri-
ske Begavelse, men
man maa anbefale
alle Kunstvenner at erhverve sig Tidsskriftet, ydermere
som Artiklen ledsages af et ypperligt flerfarvetryk efter en
af Karstens Parafraser over Watteau. Det er noget af det
smukkeste, der har været frembragt af norsk Reproduk-
tionskunst i de senere Aar; hver en haarfin Nuance i Kar-
stens rigt faceterede Maleri er præsist og nøjagtigt gen-
givet.
Hvis man skulde vælge— selv efter en Reproduktion —
Originalarbejdet eller Karstens »Kopi«, vilde det for en
Elsker af Farvens skønne Kunst ikke være svært.
A/nc To/f/ms causerer over /on'/dm -S/rovo'awaK deko-
rative Kunst; han føjer ikke noget væsentligt nyt ti) Bil-
ledet af ham, men det er en kvikt skrevet og morsom Ar-
tikel — og det passer jo forsaavidt til Skovgaard — med
Genfortælling om sit Medarbejderskab under Skovgaard i
Viborgtiden, om en hel Del af Skovgaards før omtalte Be-
synderligheder, der nu, set paa Afstand, virker meget pud-


Ænrsfe/z; M?z#ag*<?/.ye;z or Æor-sef. 792.5. .Sfafe/zs Afzzsozz/zz /or Æons?, Æ/ø&o/z/zaE/z

707