Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

sige. Artiklen iedsages af gode Illustrationer, og man iagt-
tager der synligt Skovgaards store kunstneriske Fremgang
fra Viborgtiden tit nu i Domkirken i Lund.
Skovgaard er vel nok Karstens diametrale Modsætning,
tør og mange Gange ubehagelig i Farven, ikke nogen god
Afaler, men Skovgaards mægtige dekorative Begavelse er
uomtvistelig. Selv fra en lille Reproduktion af et af Mo-
saikarbejderne i Lund slaar dens marvfulde Skønhed en i
AAøde. Sandt nok, Viborgbillederne virker ved Siden af
lidt spinkle og underligt afpudsede, men heldigvis skal de
to dekorative Arbejder jo ikke ses Side om Side.
Et glimrende Fotografi danner Artiklens Hoved, man
ser Skovgaard siddende foran sit Arbejdsbord, syslende
med sine Mosaiker. Det mindet' i sin Stemning om mysti-
ske hollandske Billeder, hvor man ser en gammel, kroget
jødisk Vekselerer, der dybt inde i Ghettoen, under Lam-
pens varme Lys veltilpas sidder og tæller sine Skatte.
Lo/f/mV Fresko af Skovgaard (der ogsaa er gengivet i
Tidsskriftet), giver sikkert et skævt Billede af ham, i sin
islandske Uldtrøje med det joviale Smil om Munden, min-
der han om en Marstalsk Sætteskipper, der har lagt op.
Tor A/odborg's Skildring af Pr/ns Engen er en ægte dig-
terisk Forherligelse af hans Kunst. Det maa indrømmes,
Prins Eugen adskiller sig fra flere andre fyrstelige Per-
soner, der ogsaa dyrker Kunsten, ved virkelig at være
Kunstner, selv om han jo — hvad man nok kan sige uden
Overdrivelse — født under almindelige Vilkaar næppe

havde opnaaet den Position inden for svensk Kunst, han
har nu. (Ja, det skriver Tor Hedberg ganske vist ikke).
Artiklen gengiver flere af Prins Eugens sympatiske, men
lidt blodfattige Arbejder; de virker jo bedst i sort; Farven
har aldrig været hans stærke Side. De ældre Billeder
»Vaar« og Tegningen »Vaarsol paa Engen« er typiske for
den lidt ældre svenske Landskabskunsts noble lidt elegi-
ske Holdning, nænsomt og indtrængende gjorte og trods
deres udprægede Naturalisme af stærk billedmæssig Virk-
ning. I Prins Eugens senere Arbejder er Finheden og Yn-
den trængt noget i Baggrunden til Fordel for det lidt flot-
te og effektmæssige, dog er der i Landskabet »Askby«
fra 1925 med dets kraftige drivende Uvejrsskyer, flænget
af Solens Straater, der som spidse Vinkler rammer og spid-
der Landskabet, noget der tyder paa, at han forsøger at
skabe ny Landvinding for sin Kunst.
Det er sikkert hans Arbejde med de store dekorative
Opgaver, bl. a. i Stockholms Stadshus, der her er kom-
met ham til Gode.
Hvis de — forhaabentlig mange — hvem Kunstens Tarv
ligger alvorligt paa Sinde vidste, hvor betydningsfuldt det er
for bildende Kunstnere at faa Lov at prøve og udvikle Ev-
nerne paa »praktiske« Opgaver.
Hvis det kunde trænge ind i deres Bevidsthed, hvad
Joakim Skovgaard havde været (eller ikke været) uden
sine store Opgaver, og hvad Willumsen kunde være blevet
til, saa var meget vundet for Kunsten og dermed for de
Unge.

O \j. .

MINDRE

MEDDELELSER

JEAN COCTEAU
Surrealismen, den sidste Kunstretning
inden for »Ismerne« er nu naaet saa
vidt, at den har faaet sit eget Blad
»La RerolHh'on SurrenA'.sfe« med André
Breton som Redaktør og sit eget Udstil-
lingslokale i Paris paa Rue Godot-de-Mau-
roy 18.
En af dens mest fanatiske Tilhængere er
den franske Kunstner Jean Cocteau. For-
uden ham har blandt andet saa fremragen-
de Malere som Picasso, Chirico, Max Ernst
og Braque dyrket Surrealismen.
Trods det bliver Surrealismens Tid sik-
kert kun af kort Varighed, den er meget
begrænset, den egner sig ikke til at anven-
de i det store Format. Den virker for det
meste ved sine Detaljer overdrevet reali-
stisk udførte.
Fornylig havde Jean Cocteau en Udstil-
ling i Rue Godot-de-Mauroy. Typisk for
ham kaldte han sine Arbejder »Poésie
Plastique« (han er jo en meget fremra-
gen Digter).
I Modsætning til Pakkassematerne, som
brugte hele Brædder, Søm og Blikrør, an-
vendte han kun smaa Ting som Bukse-
knapper, Naale, Piberensere, Papirstrimler
og Tegnestifter. Farven lagde han ikke me-



. v
yen/; C o c f c n H.- 7k'?<? nax

gen Vægt paa. Man kom nærmest til at
tænke paa Ff. C. Andersen, naar han sad
i sin Fritid og klippede Silhuetter og
klistrede de mærkeligste Ting sammen. I
det store og hele havde hans Udstilling
mere kuriøs end kunstnerisk Interesse.
Paris 1927. P. Pflle-PcAf.

CARLSBERGFONDET
Carlsbergfondets Indkøbskomité for ung
Kunst har paa Chariottenborgudstillingen
købt et lille Billede af Anna Ancher. Hvor-
for ikke overlade Pengene til Foreningen
for National Kunst, saa sparer Komitéen
Arbejdet og der bliver i alt Fald købt flere
Billeder.
BREVKORT FRA FINLAND
Heroppe foregaar der ikke noget inden
for Kunstlivet.
Det unge Maleri er foreløbig kun Turist-
maleri.
Malerne rejser 2 a 3 Maaneder paa Lan-
det og maler en ca. 60 smaa Prospekter,
saa lever de af at sælge dem om Vinteren.
Den eneste glædelige Ting, der er sket
her, er, at Helsingfors Byraad har skæn-
ket en Byggegrund til en Udstillingsbyg-
ning og Staten har bevilget Pengene til
dens Opførelse. Naar den er færdig, kan
man begynde at tale om Kunstliv i Fin-
land.
Helsingfors, 3.—6.—27.

tMaMar; Ma/eren O. V. BorcA