Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

E

OTTO BACH
t 8 3 9 - ) 9 2 7
Docenf P. /o/zzzzz^ezz, zfer j9z?r^on/zg* sfozf O^o Bzzc/za nær, ^rz'zz^er /z<?r z/z?/z /orcz/^ Æz'zzzfczzr/z'Arc/ onz <7on
Æfzz^r. /^r/zAr/ezz or /pzAsag^f o/ Ofzz^zp^/^cr o/ ^Ar/^or og /ærzfzge Ar^oycfor, dor zArAre fnf/zgero /zzzr pæra^ rogro^zzooro^.

^ *^EN 28. Juni døde den gamle Kunstner, den 21.
! ! H August vilde han have fyldt sit 88. Aar. Fra
W sit 17. Aar har han haft Arbejder paa de aarlige
* Udstillinger. Det er et langt og frugtbart Virke,
som nu er afsluttet. Megen Omveksling har han oplevet,
baade ved det Akademi, hvor han først var Elev, senere
Lærer og Leder, og i
Begreberne om Kun-
stens Væsen og Vær-
dier. Hans Sind var
altid aabent og for-
domsfrit, selv om det
er rimeligt, at han i
sin høje Alder ikke ret
kunde foi'staa Kun-
stens sidste Udvik-
lingsstadier.
Da han kun 10 Aar
gammel kom ind paa
Akademiets Skole,
hvilede Eckersbergs
Aand endnu over den-
ne med sin strenge
Tugt og sit ubønhør-
lige Krav paa natura-
listisk »Sandhede.
Men der var begyndt
en Gæring. Romanti-
ken herskede i Digte-
kunsten, havde i Ma-
lerkunsten en Tolker
som Sonne, men hav-
de dog kun usikkert
Fodfæste, fik mest
Udtryk i Folkelivsbil-
ledet. Høyen og Ar-
kæologen N. M. Peter-
sen henviste til Em-
nerne fra den nordiske
Oldtid som Grundlag
for en ny og national Udvikling, men denne Tilskyndelse
kom udefra til Kunstnerne og fik kun sparsomme Resulta-
ter, undtagen hos Frølich. Det gærede i Baches Ungdom
ogsaa i Opfattelsen af det maleriske. Alt Marstrand forlod
de Eckersbergske Baner. 1 Frankrig blomstrede Koloristerne
med Delacroix som Fører, og Impressionismen var i Frem-
vækst. Det var noget helt modsat det Eckersbergske Syn
med dets Krav paa pillen Gennemførelse, som Høyens Kri-
tik endnu despotisk hævdede. -— Det er aldrig godt, naar
Kritiken vil tage Ledelsen af Kunsten. Man saa herhjemme
med Mistro paa Frankrig, Revolutionens og Republikanis-
nrens Hjem. Det var dristigt af Bache 1866 at benytte Aka-
demiets Stipendium til at gaa til Paris i Stedet for til den
sædvanlige Italiensrejse. Man straffede ham ved ikke at

forny Stipendiet det næste Aar, men det tredie Aar be-
tænkte man sig og gav ham det igen, uden at han havde
søgt derom. Dette Ophold i Paris satte Præg paa Baches
Kunst. Før Krøyer og dennes Samtidige aabnede han Dø-
ren ud til de nye Kunststrømninger, der satte Penslens Fri-
hed, Lysets Styrke, Formens Bredde og Farvens Fylde i
første Række og løs-
nede Form og Farve
fra det skarpe Omrids.
Realismens Fane vaje-
de dengang for frisk
Medbør og dermed
fulgte ogsaa et ændret
Syn paa Natur og
Emner.
Egentlig Farveme-
ster blev Bache dog
aldrig, hverken i den
ældre franske Skoles
eller i det 20. Aar-
hundredes Betydning,
skønt han ingenlunde
manglede Sans for
Farverne. Dertil var
der for meget tilbage
i ham af hans Lære-
tids Krav til »Sand-
hed«. For ham som
for »70ernes Mænd«
var Farven ikke en
selvstændig Egenvær-
di for Billedets Ord-
ning og Rythme, men
først og fremmest et
Middel til at gengive
»Tingene«, deres
Form og Stof, deres
Forhold til Lys og
Rum. Opgaven var
endnu at »skildre«
Naturen og Livet, selv om den synsmæssige Opfattelse
deraf var ændret. Derfor spredtes Lys og Farver over
Billedet efter Emnets Krav, de var ikke selv Formaal.
Ordet »Komposition« fik snart en foragtelig Betoning, selv
om man jo i Praksis ikke kunde undgaa den. Bache hørte
dog ikke til dem, der ringeagtede Kompositionen, tvært-
imod havde han af Naturen megen Sans for Billedvirknin-
gen af Linier og Masser. Der var i ham Stof til en Kom-
positør af en vis Storhed og Kraft, man kan fornemme det
adskillige Steder i hans Kunst. Men, som han skrev engang
meget senere i et Brev: »Der har altid i mig været en Be-
gejstring for Romantiken, og den er der endnu dybest inde,
men man er jo i saa høj Grad Barn af sin Tid, Realismen
kom og rev mig med sig.«


-SArzYsz? fz/ Azfzzzzrzz/ $zzenson

729