Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

ne a jour fik en Støtte i Ny Carisbergfondets storstiiede
Gave ti) Provinsmuseerne ved Bort!odningen mellem disse
af de til Fondet i afvigte Efteraar indkøbte Billeder, blandt
andet af nyere dansk Kunst. At Fondet med sin Autoritet
saaledes sagde god for den unge Kunst som velegnet ti)
Ophængning paa Museerne vil forhaabentlig betyde ikke
saa lidt ved disses fremtidige Indkøb.
Desværre har selve Museumsbygningen kun daarligt
kunnet modstaa Tidens Tand og danner nu en ret sørge-
lig Ramme om det værdifulde og smukke Indhold. Byg-
ningen ep opført paa sumpet Grund i umiddelbar Nærhed
af Aarhus Aa og følgelig meget fugtig. Bestyrelsen har
haft Planer om at faa bygget en helt ny Museumsbygning
alene til Malerier og Skulptur paa et bedre egnet Sted i

Byen, men har igen maattet opgive disse Planer af for-
skellige Grunde. Ved Aarhus Byraads Velvilje og Støtte
er det imidlertid nu lykkedes at faa iværksat en omfattende
og gennemgribende Restaurering af Museumsbygningen,
saaledes at denne forhaabentlig i Løbet af faa Aar kan
fremtræde i en fornyet og forbedret Skikkelse, mere egnet
til at tjene sit Fortnaal, end det desværre har været Til-
fældet i de sidste Aartier; men selv efter at den historiske
Afdeling er rykket ud, lider Kunstafdelingen i høj Grad
af Pladsmangel, og det er Bestyrelsens Haab og næste store
Opgave at kunne rejse de fornødne Midler til en stærkt
tiltrængt Tilbygning.
Aarhus, i December 1926.

HARALD QIERSINO
Afn/erc/z $ /^ zz r z/ 5 w zz /z c ;zzz7zz/cs s/7z zz/z/øz/e Vc/z D zz r zz / z/ G z z? r s z /z ^
og* zzzcz/ z/z^/z?rzs% -SRzzrpsy/z zzg? szÆArz?/*/ /zzcz/ /zz/z/ De/, apnzærA'sonz paa,
af /zzcz/ /zzz/zs Da:/ z7zz/yzz/*s/e.s A/s/zz/zz/zz^ezz a/ c/z TaAspcr/oz/c z z/zz/zs/z Arz/zs/.
TA Æ AN har bedt mig, der har stået Harald Giersing nær fra den tid-
/W lige ungdom om at skrive nogle mindeord om ham her i bladet.
< %/ H Tungt er det mig denne gang at tage pennen i hånden for at
A V jL skrive om ham. Hans død er for mig som afslutningen på en tids-
periode, en voldelig afslutning, så vist som han stod i sin fuldeste kraft og
udvikling, da han faldt.
Giersing har ikke levet uden påskønnelse. Næsten alle gode malere i Dan-
mark har elsket hans billeder — også andre end disse, på mangen en væg
hænger de som noget af det bedste, et hjem ejer. Men alligevel ved nationen
ikke i dette øjeblik, at den har mistet en af sine allerbedste med ham. Hvoraf
kommer da dette?
Tænker jeg på vor kunst igennem de år, hvor vi var med, da er disse
billeder noget af det stærkeste og bedste, jeg møder, men tager jeg bøger og
blade og tidsskrifter for mig for at se, hvad din samtid som helhed gjorde for
dig — hvorledes den modtog dig, da må jeg blues på mit lands og min sam-
tids vegne.
Du selv var nøjsom og, trods din sikre bevidsthed om dit værd, beskeden
i dine fordringer om påskønnelse. Du arbejdede ikke for ros og vinding. Men
den, der i dit hjem eller på udstillingerne gang på gang har følt sig fortryllet
af dine billeders intensitet og mærkelige blanding af den mest exclusivt kræsne
smag og den dybeste naturlighed, den tilsyneladende legende arabeskagtige
form og det knappe, målbevidste greb om tingen og har følt den evige glæde
ved at stå overfor det således menneskeskabte, han deler ikke din beskeden-
hed. Han ser også her med forfærdelse sin tids civilisation blotte sig ved at
forbigå dig men gribe det ligegyldige, det uægte, det forgængelige. Sandelig,
dét er ikke til at undres over, at jordens skønhed ødes og hæsligheden breder
sig. Jeg har endnu i dag stået i dine stuer, hvor du ikke selv var mere: Du
har efterladt en rigdom, som du suverænt har sat ind i verden, du kunde jo
næsten ikke røre ved et lærred eller et stykke papir uden at give det gnisten
af det evige liv.
16. Januar 1927.