DOI Heft:
Nr. 10 (Oktober 1927)
DOI Artikel:Borch, Orla Valdemar: Edvard Munch
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0263
AARG. 1
NR. 5
*
R E N A E N
OKTOBER 1927
O. V. BORCH - EDVARD MUNCH - ALBERT PETERSEN - POULSEIDEN
*
EDVARD
] 'vropaberømtheden, den store Kunstner og Millionæ-
H i ren Ertvaruf Æfunc/r har igen slaaet sit Navn fast i
d Offentlighedens Bevidsthed med sine omfattende
-H—^ retrospektive Udstihinger i Mannheitn, i Kronprin-
sens Patæ i Beriin og
i Nationalgaiieriet i
Osio. De højeste Av-
toriteter har kastet
Giimmer over de for-
skellige Ferniserin-
ger. Kunstskribenter
i Skandinavien og
Tyskland har pint
Hjernerne og udfol-
det al deres Virtuosi-
tet for affinde nye
Adjektiver til Forher-
ligelse af Munchs
Genialitet.
Det er den gamle
Historie om og om
igen, som sikkert vii
gentage sig saa læn-
ge Kioden tumler
rundt.
Først kritikløs Ned-
rakning, dernæst kri-
tikløs Hæven op over
Skyerne. Bagefter er
som bekendt alie klo-
ge og konstaterer i
hvertFalddetFaktum
med fuld Honnør, at
Munch nu sælger si-
ne Oliebilleder, Lito-
grafier og Tegninger
til mægtige Priser
(betegnende er det,
at den afdøde danske
Tegner Eigil Peter-
sen, hvis Kunst var stærkt beslægtet med Munchs og
utvivlsomt var en lige saa fremragende Tegner, hans efter-
ladte Arbejder har næsten ingen Handelsværdi. Det fast-
slaar eftertrykkeligt de saakaldte Kunstforstandiges sunde
Omdømme og Trang til at urende med«) og de er maal-
løse over, at Munch af og til maa værge sig mod alt for
paagaaende Køberes paatrængende Beundring, det har
fuldstændig revolutioneret deres tilvante Begreber om Lov-
MUNCH
mæssighed og Orden. Forvirrede, raadløse som under en
uafvendelig Naturkatastrofe er Munch i deres Øjne fra et
dødeligt Menneskes Stade hævet op i gudelignende Højder
med alskens sære Mythedannelser om sin Person. At Munch
er en stor Kunstner
kan vel næppe om-
disputeres, men uden
Skaberi burde enhver
jo kunde se, at de
bedste Ting frem-
bragte han i sin Ung-
dom og første Mand-
dom netop dengang
de samme Menne-
sker, der nu opløfter
høje Jubelhyl, spar-
kede til ham — og
var det ikke akkurat
de samme, saa var
det i hvert Fald deres
nære Slægtninge og
Aandsfrænder.
Paa flere unge Ud-
stillinger i de senere
Aar, hvor Munch har
været inviteret som
Gæst, har det været
interessant at iagt-
tage, hvor Strømmen
af prominente Publi-
kummer, som med en
usynlig Snor i Næ-
sen er gaaet tværs
igennem de unge Ud-
stilleres Sale uden
selv den mindste mis-
tænkelige Skeien til
højre eller venstre,
lige indtil Hæders-
gæsten. Og efter
endt Besøg, med Skyklapper paa, stolt spadseret ud af Ud-
stillingen igen.
Det skal indrømmes, at Munch paa disse Opvisninger
virkede stærkest, men selv en mindre god Kunstner vilde
muligvis ogsaa have gjort det — blot i Kraft af Kvantiteten
— og man faar et ejendommeligt Begreb om Ægtheden
af de ^-Toneangivendes« Kunstforstand, naar man har væ-
ret Vidne til denne udsøgte Disciplin. Det kunde jo dog
Æ af v a r M a n a /i
755
NR. 5
*
R E N A E N
OKTOBER 1927
O. V. BORCH - EDVARD MUNCH - ALBERT PETERSEN - POULSEIDEN
*
EDVARD
] 'vropaberømtheden, den store Kunstner og Millionæ-
H i ren Ertvaruf Æfunc/r har igen slaaet sit Navn fast i
d Offentlighedens Bevidsthed med sine omfattende
-H—^ retrospektive Udstihinger i Mannheitn, i Kronprin-
sens Patæ i Beriin og
i Nationalgaiieriet i
Osio. De højeste Av-
toriteter har kastet
Giimmer over de for-
skellige Ferniserin-
ger. Kunstskribenter
i Skandinavien og
Tyskland har pint
Hjernerne og udfol-
det al deres Virtuosi-
tet for affinde nye
Adjektiver til Forher-
ligelse af Munchs
Genialitet.
Det er den gamle
Historie om og om
igen, som sikkert vii
gentage sig saa læn-
ge Kioden tumler
rundt.
Først kritikløs Ned-
rakning, dernæst kri-
tikløs Hæven op over
Skyerne. Bagefter er
som bekendt alie klo-
ge og konstaterer i
hvertFalddetFaktum
med fuld Honnør, at
Munch nu sælger si-
ne Oliebilleder, Lito-
grafier og Tegninger
til mægtige Priser
(betegnende er det,
at den afdøde danske
Tegner Eigil Peter-
sen, hvis Kunst var stærkt beslægtet med Munchs og
utvivlsomt var en lige saa fremragende Tegner, hans efter-
ladte Arbejder har næsten ingen Handelsværdi. Det fast-
slaar eftertrykkeligt de saakaldte Kunstforstandiges sunde
Omdømme og Trang til at urende med«) og de er maal-
løse over, at Munch af og til maa værge sig mod alt for
paagaaende Køberes paatrængende Beundring, det har
fuldstændig revolutioneret deres tilvante Begreber om Lov-
MUNCH
mæssighed og Orden. Forvirrede, raadløse som under en
uafvendelig Naturkatastrofe er Munch i deres Øjne fra et
dødeligt Menneskes Stade hævet op i gudelignende Højder
med alskens sære Mythedannelser om sin Person. At Munch
er en stor Kunstner
kan vel næppe om-
disputeres, men uden
Skaberi burde enhver
jo kunde se, at de
bedste Ting frem-
bragte han i sin Ung-
dom og første Mand-
dom netop dengang
de samme Menne-
sker, der nu opløfter
høje Jubelhyl, spar-
kede til ham — og
var det ikke akkurat
de samme, saa var
det i hvert Fald deres
nære Slægtninge og
Aandsfrænder.
Paa flere unge Ud-
stillinger i de senere
Aar, hvor Munch har
været inviteret som
Gæst, har det været
interessant at iagt-
tage, hvor Strømmen
af prominente Publi-
kummer, som med en
usynlig Snor i Næ-
sen er gaaet tværs
igennem de unge Ud-
stilleres Sale uden
selv den mindste mis-
tænkelige Skeien til
højre eller venstre,
lige indtil Hæders-
gæsten. Og efter
endt Besøg, med Skyklapper paa, stolt spadseret ud af Ud-
stillingen igen.
Det skal indrømmes, at Munch paa disse Opvisninger
virkede stærkest, men selv en mindre god Kunstner vilde
muligvis ogsaa have gjort det — blot i Kraft af Kvantiteten
— og man faar et ejendommeligt Begreb om Ægtheden
af de ^-Toneangivendes« Kunstforstand, naar man har væ-
ret Vidne til denne udsøgte Disciplin. Det kunde jo dog
Æ af v a r M a n a /i
755