Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

MUS!KALSK ST!LVEND!NG

A L kunst udspringer af samme kraft-
/ % kiide: den elementære livsfornem-
V V melse. Sproget, der næsten altid
skelner skarpere, end den fineste videnska-
belige differentiation, taler derfor ogsaa
om kunstarterne, der sammenfattes under-
begrebet kunst. At materialet er forskellig-
artet, gør altsaa intet til sagen, og de al-
mindelige stramninger i tiden, som bestem-
mer formen for det kunstneriske udtryk,
stilen, virker derfor paa samme maade
som en ensrettet energi paa alle kunstar-
terne.
Efter krigen mærkes det paa vistnok alle
de kunstneriske omraader, at en stilperio-
de er afsluttet og en ny tidsalder er ved
at bryde frem. Stil er udtryk for en kollek-
tiv personlighed, det vil sige for et sam-
funds fælles begær i aandelig retning. Med
verdenskrigen blev tiden fra midten af det
18de aarlmndrede afsluttet i enhver hen-
seende. At det endnu ikke er gaaet op for
alle, som staar med det ene ben paa den
»andenc side, er der niaaske ikke noget
at sige til. Kendsgerningerne bliver ikke
forandrede af den grund.
Megen modvilje mod den nye musik kom-
mer deraf, at den nye stil kun kan opfat-
tes efter sine ydre egenskaber og ikke der-
efter, at den er en sjælelig tilstand, ved
hvilken det fælles »jegc ligesom projiceres
ud i stoffet efter andre principer end de
hidtil gængse. De tusind krusninger, der
betyder liv og spænding, kraft og kamp,
kommer til udtryk ud fra nye forudsætnin-

Ae Safo/; des 7*a;7c/*fes har haft Ferni-
sering. Udstillingen er vel nok for Tiden
den mest interessante kunstneriske Opvis-
ning her paa Kontinentet.
De bedste af de banebrydende Kunst-
nere udstiller her.
Udstillingstraditionen tro er det ikke
gaaet helt kedeligt af. Mac C/tagad har
bl. a. trukket alle sine Arbejder tilbage,
utilfreds med Ophængningen, det er selv-
følgeligt et stort Minus, men der er dog
desforuden en hel Del ypperlige Arbejder
tilbage, man afvekslende forstødes og til-
trækkes af.
Maffsse har et smukt Billede af en Bal-
letpige, fastere i Formen end han plejer.
/ffsA'ag.- Udtryksfulde Portræter af unge
Polakkvinder i dæmpede graa, blaa
Farver og af en hel skulpturmæssig Fast-
hed. Gfn'do og V/ammcA.' Landskaber.
Vlaminck foruden et morsomt Portrætbil-
lede af en lorgnetbærende spidsskægget
Franskmand med en fantastisk høj Hat.
BtMfé/c, der engang var saa lovende,
skynder man sig forbi. OfAanFn'csx har
en meget smuk Figurkomposition med
nøgne Kvinder af ægte malerisk Skønhed.
92

ger. Og det er om disse, jeg lier gærne vil
tale saa knapt det er muligt.
Da naturfilosofien opstod, først og frem-
mest med Rousseau omkring 1750, vaagne-
de kravet om menneskerettighederne, om
den enkeltes ret og om den menneskelige
personligheds subjektive og særprægede
tilkendegivelse i kunsten. 1 musiken gav
dette sig til kende derved, at den polyfone
skrivemaade, der naaede sit højdepunkt
med Bach og Handel, afløstes af en for-
trinsvis harmonisk betonet tonekunst, i
hvilken melodien hviler paa et harmonisk
underlag, der ligesom en klangsokkel bæ-
rer den melodisk førende overstemme.
Haydn og Mozart karakteriserer denne stil
i sin vorden, Beethoven er den tydeligt ud-
talte menneskeliggørelse af musiken og den
romantiske skole, hvis yderpunkter er
Wagner, der beskæftiger sig med indre
sjælelige problemer og Debussy, der ude-
lukkende interesserer sig for de rent klang-
lige ejendommeligheder, afslutter denne
epoke. Dermed var der tilført musiken et
element, som laa udenfor dens egentlige
felt. Beskæftigelsen med de subjektive an-
liggender fremkaldte problemer og spekula-
tive betragtninger, som tydeligst viser sig
i den rene programmusik. Naturefterligning
og konkret fortælling om individuel, sjæle-
lig opleven, behersker denne udtryksform.
Helt modsat dette ideal søger den nye
musik en stil, der hviler i sig selv derved,
at intet musiken fremmed element faar ind-
pas i tonernes kunst. Det gælder om at



skabe en klar, konstruktiv og abstrakt mu-
sik, i hvilken det er selve de musikalske
linjer, der i deres indbyrdes samspil og de-
res komplementære forhold danner den mu-
sikalske arkitektur. Derfor er formproble-
met igen blevet aktuelt og derfor er den
polyfone, den mangestemmige skrivemaade
igen blevet benyttet. De resultater, der er
vundet af den foregaaende periode paa det
harmoniske omraade, og som naaede deres
mest typiske tilstand hos Arnold Schøn-
berg, har først rigtigt faaet praktisk nytte,
efter at den nye geometriske linjemusik har
taget dem i sin tjeneste. Der er i primitiv
kunst en væsenslighed med det stilideal,
somnubryderfremimusiken, i dens læng-
sel efter absolutte, elementære linjer, der
med lapidar knaphed og en næsten mate-
matisk holden sig til de enklest mulige for-
udsætninger, søger at give netop det mest
mulige med de mindst mulige midler. Jeg
tror, at der er saa megen sammenhæng
mellem livet og kunsten, at man kan sige,
den tid vi lever i, maskinernes og indu-
strialismens aarhundrede, i hvilken præci-
sion og intellektuel fantasi er et fremher-
skende træk, i høj grad har præget den
musikalske stil. At denne endnu ikke har
naaet sit fuldkomne udtryk, er en sag for
sig. Mange mennesker kræver af musiken
kun klanglig vellyd, eller en følelsesfuld
anekdote. Hvis man i stedet vilde kræve —
bare musik, ikke andet, vilde vejen for de
fleste være lettet til forstaaelsen af den
nye tonekunst. ÅTadaage FA'-sager.

P A R ! S
Skulpturen er heller ikke kedelig og det
betyder jo som oftest seværdig.
Zad/Hae har en ypperlig konkav og kon-
veks Gruppe, her har han for en Gangs
Skyld lavet noget, der ikke er udpræget
frontalt.
Samt PaaA' en barok Elskovskamp, hvor
Resultatet er saa godt som givet.
Gi/no/nA en ypperlig Kvinde i Kalksten,
o. s. v. o. s. v. Alt i alt en god Udstil-
ling, der paa en overbevisende Maade doku-
menterer at det, trods Tvivlere, er her
nede det foregaar.
Den spanske Maler OrA'x de Zarafe —
en af Sophus Glatissens gamle Pariserven-
ner — har nogle gode Modelstudier.
Danskernes gode Bekendt G. Grcsx —
Andersen Nexø Illustratoren — arbejder i
den kendte Genre — Omforladelse-Stil.
A;;d/*e Favo/y.' en ypperlig liggende
Kvindeskikkelse svulmende i Form og
Farve.
Va/: Atoagen møder med sine sædvan-
lige Kvindeportræter med store Øjne og
overlæssede med Smykker i Malerens Op-
fattelse af tarveligste Art. S.

BREVKORT FRA