Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

er matet med den rigeligste anvendeise av
blyhvidt. Tit gengætd har Deeping ved an-
dre personer, hotetværtinden, overportie-
ren, modehandteren, gtemt, at sort i virke-
tigheden ikke er nogen farve.
Alen attigevet: bagom røretsen og nai-
viteten skimtes en ktog mands træk. Der er
bemærkninger og iagttagetser, hvis sand-
hed overbeviser. Den unge Sorretts tede
ved i stutningen av tyverne stadig at være
modtagende, tovende; hans mor og hendes
to små attformennesketige veninder, den

ktoge og skarpe og dog så hjertevarme
moderne forfatterinde — den stags er ægte
nok. Og det er der ikke så tidt av. Og så
setve hovedtanken: at det i sidste instans
aitid er persontigheden, som er avgørende,
sejrende; at det, det gætder, er kærtighe-
dens forståetse, føtetse og vitje sammen,
tøjtet og frugtbargjort. Med dette evangetie
står Deeping ikke ene i tidens nye digt-
ning. Og det er talende, at en sådan bog
btir en »setter«. Det er en av de digtere,
som, bevidst, er i kontakt med sin tid. Og

er han meget ung, er det jo ikke umutigt,
at han engang kan stippe ind i verdensiit-
teraturen.
Fra sit tands romantradition har han ar-
vet den rolige, tidt brede, gtiden, der i sin
strøm tager att med, småt som stort. Den
ægte fortætlen. Og handling etter stemning
gætder ham mere end stiten, der er tidt
farvetøs — såvidt man tør dømme efter en
oversættetse, der som hethed synes god,
setvom originatens sprogbrug enkette ste-
der skinner igennem. K. F. P/esner.

DIGTER - KRITIKER OO DANMARK
JØRGEN BUKDAHL: THOMAS OLESEN LØKKEN - EN DANSK FOLKEUVSSKiLDRER

ER er måske ingen nuievende dansk
{[ H kritiker, der som Bukdahi forstår
^ — etter formår? — at anatysere en
bog, så gtæden tyser av det. En gennem-
gang av Otesen Løkkens bøger, en gendigt-
ning, kritiserende og ræsonnerende, er da
også hovedparten av denne titte bog. Men
ikke hovedsagen.
Bukdaht har et andet sted sagt, at kriti-
kens suverænitet tigger i vatgfriheden. Men
kritikeren vætger ikke btot sit stof efter
hjærtets uberegnelige tilskyndetser — Buk-
daht mindst av atte. t hans kritiske forfat-
terskab skønnes atterede en ktar og stærk
tinje. Det vit i det foretiggende Titfætde
sige, at Otesen Løkkens forfatterskab ses
på baggrund av et anonymt Danmark '—
parattett med »det skjutte Norge«.
t indtedningen tegnes derfor i raske rids
det fotketige åndstivs forudsætninger:
Først de boglige kitder: Bibeten, A. S. Ve-
det, Kingo og det nittende århundredes
store. Som i Norge findes det tevende, det
sande her i romantiken, o: det nationate.
Bukdaht giver denne definition av roman-
tik: »Det er de tider, hvor fotket besinder
sig på sine reserver, hæver dem op, så de
skinner for fotket.« Sandt og smukt sagt

Aa/åorg, Ah'e/s Af/cAe/sen. Medicin etter
Lægebog 1644. Ny Hushotdningskatender.
1644. ib. 41,00.
A//eråogen. Det er Søndagis oc hetiige
Dagis Epistter oc Evangetia af Petrus Pat-
tadius. 1666. Heltæderbd. m. Spænder.
50,00.
Foraardne/ A//er&og ad/ Danmar/r og
Norge (H. Bagger.) 1688. 4. Hettæderbd.
m. Blindtryk, Søtvspænder og ciceterede
Søtvptader. 210,00.
BeArmaan, Ff. Beskrivetse over Roskitde.
1832. m. Kobb. Skrivpapir. tndb. 17,00.
Ben'ng, Vitas, Ftorus Danicus. 1709. Fo-
tio. med Portræt. Hettæderbd. 29,00.

— og en bitte titte smute ved siden av; fot-
ket btir både subjekt og hensyn. Var Hot-
berg Fotket? Var Brandes? Nej, men Bran-
des nævnes stet ikke; og om Hotberg siges
det, at »han ikke kunde lide jyder. D,et om-
vendte er åbenbart også titfældet.« Disse
to ikke-romantikere vit Bukdaht nok ikke
rigtig regne for danske; men biltedet biir
fatsk, om man gtemmer, at dansk ikke btot
er hjemmegroet; fra Hettas og Rom, Paris
og London, Weimar og Bertin går ham-
rende årer tit det danske hjærte. Og heder
ikke de store romantikere var »fotket«,
setvom Bukdaht sikkert har ret i, at
Grundtvig, Bticher, tngemann og H. C. An-
dersen er bievet mere tæst end Oehten-
schlæger, Hauch, Hertz og Heiberg. Kon-
ktusionen, som han også har evnet at dra-
ge, er, at P. P., Carit Ettar og H. F. Ewatd
er mest iæste — og vet føtgetig mest dan-
ske; men med åndstiv i atmindetighed an-
taget betydning har de dog intet at gøre.
Først med vor tids hjemstavns- og fotke-
digtning sandes rodgroet og kunstnerisk —
det egenttige »gennembrud«, som Bukdaht
ser det.
Folkekulturens anden forudsætning er
»det anonyme åndstiv«, att det fotkeminde-

1 9 2 6 — 1 9 2 7
Bera/sen, Aren?. Danmarckis oc Norgis
tructbar Hertighed. Uden Titetkobber. Het-
tæderbd. 55,00.
BesAn've/se over danske Alyn/er og Me-
dad/er / den kg/. Sending. 1.—2. 1791. m.
Tavler. Folio. Hettæderbd. 77,00.
Bi/dia paa Danske. Efter Christian tV
Befaling. 1—4. 1647. 4. Hettæderbd. 30,00.
Bi/dia. aacA der t/der Ze/sang. M.
Luthers Tiibingen 1730. med Kobbere.
Fot. tndb. i hett rødt Katv, rigt forgyldt.
Mesterstykke, dansk Arbejde, tueforgytdte
Bronzespænder. 525,00.
Bing, /. Beskrivelse over Norge, [stand,
Færøerne samt Grøntand. 1796. Hettæder-
bind. 30,00.

forskningen graver frem. Vi finder her
Thiete, Svend Grundtvig, Tang Kristensen
og Axet Olrik. Bukdaht ser, at Thiete med
sine »Folkesagn tagde nationa] bund i vor
romantik«; iad mig titføje, at denne den
måske mest danske av bøger setvføtgetig
ikke findes i moderne optryk. Det tader til
at være moderne dansk bogproduktions
princip, at att værdifuldt, att det, hvorpå
vi bygger vor titerære tradition, vor ånde-
tige setvbevidsthed, endetig ikke må være
titgængetigt for fotk etter forsker.
Endetig gives den danske fotketivsskit-
dring som tredie forudsætning; fra »Peder
Smed og Adser Bonde« over »Jeppe på
Bjærget« tit Thorkild Gravfund og Jeppe
Aakjær. Hver digter har i vor tid sin pro-
vins; Thomas Otesen Løkken har med
fødstens og talentets ubestridetige ret sat
5// rige, Vendsyssel, ind i dansk iiteratur.
Alt dette ved vi — etter tæser av Buk-
dalils skildring; men Danmark er e/ rige,
evig og udett, ikke en række provinser; det
er både Gravtund og Rimestad, både »Høj-
skotebtadet« og »Samleren«. Og de/ føter
man ikke altid gennem Bukdahts etters så
dygtige og fine monografi.
K. F. P/esner.

PRISER

B/fcAer, S/. S/. Viborg Amt. 1839. Uop-
skaaret Eksempt. i det originale Karton.
70,00.
— Trækf ugtene. Randers u. A. Orig.
Udg. Ubeskaaret Eksempt. paa meget
stort Papir. 90,00.
BraAe, FycAo. De nove stetta. Hafnia.
1573. Hettæderbd. 1000,00.
— Astronomia instauratæ Mechanica. No-
ribergae. 1602. Med Portræt og kobber-
stukket Titetblad. Hellæderbd. 225,00.
Bror.son, FF A. Troens rare Ktenodie.
1742. Med Portræt. Hettæderbd. 69,00.
fsaa/esj. PA./oAa/MM.
FMaMør; Fe/er CAr/s/i'ame/i

BOG AUKTIONS