Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

perto&en 1? 70 = !8<tO
skabte en Mangfoldighed af og O/J-^Aey^e/dar&ejJer af stor Skønhed. Afle
disse Arbejder vidner om engefsk .Se/osmede^Mnsf høje Stade. Museer og Kendere
eftertragter disse Stykker, fordi de er særlig dekorative og harmonerer med det
Antikt ha andsmedet Sølv og Old-Sheffield
i største Udvalg
samt Skandinaviens største Udstilling i moderne fint engelsk -Sa/o og nyttigt engelsk
holdbart So/op/e/ gør Valget af en kærkommen Gave let.
ENGUSH SNLVER HOUSE
TKDE.13334&8381 - ØSTERGADE ]3 (tretten) - KØBENHAVN
Skriv efter vort nye ill. Katalog S.

LVnes/e /rans^e Rroncer som ÅJanr/e/a&e,
Lysekroner og t//)rc
FINESTE FRANSKE MØBLER - EMPIRE, LOUIS XV OG LOUIS XVI

XenJere ^ø^er ^un i
„GAMLE H J E
NY ØSTERGADE

MODERNE ENGELSK KUNST
INDTRYK FRA 1 927 AF GGGD /O/VÆS
Den nn^e A'a/As/A/.s/ar/A«r // a A A /onr.s- /or/æl/er paa 5om(erens Op/ordr/n^ rore
Læsere //<// om Lont/oner AAraA'/a A'/.s* foraar&a;/s/Z///ng 1927 og flens tfgllgsle /Varne og Ar&ey'f/er.

H *^ET et* det almindelige Indtryk paa
tA H Fastlandet, at England er lige saa
H—konservativt i Kunst som i Politik
og hele Leveformen. Til en vis Grad er det
sandt, men ikke helt. Chelsea, den Del at
London, som huser de nyere Bevægelser
indenfor Kunsten, er Arnestedet for en
Fremskridts-Skare af unge Kunstnere, som
bringer til den offentlige Bevidsthed de
sande Værdier i »Modernist«-Bevægelsen.
Der er mange, som er gaaet saa langt ti)
venstre, at engelske Hjerner hverken kan
forstaa Formaatet eller Betydningen der-
af, og følgelig er det kun i private Atelie-
rer, man kan se de Arbejder, disse unge
Mænd og Kvinder frembringer. Offentlige
Udstillinger af moderne Arbejder er sjæld-
ne og koster saa meget, at uden rige Mæ-
cener kan ingen Kunstner gøre sig Haab
om at faa deres Arbejder frem for Offent-
ligheden og han maa derfor arbejde inden-
for en begrænset Kreds, udenfor hvilken
han saa er næsten helt ukendt.
De engelske Kritikere var længe om at
anerkende den Indflydelse, som Cezanne,
Derain og andre øvede paa de yngre en-
gelske Kunstnere, og de fordømte gennem

Aar alle Forsøg paa at indføre de nye Teo-
rier som usunde og »uengelske«. Det kon-
gelige Akademis Ophængningskomité, att-
saa Ledelsen af Englands vældige aarlige
Kunstudstilling, har kæmpet haardt imod
Invasionen af nye Ideer i Udtryksmaaden,
og den har i stor Udstrækning haft Held
med at undertrykke dem, men lidt efter lidt
har Modernisterne banet sig Vej ved deres
dybe Ærlighed og ukuelige Overbevisning,
saaledes at man nu kan se enkelte Arbejder
af de mere ansete Kunstnere af anerkend-
te Grupper paa den mest konservative af
alle britiske Institutioner, Akademiet.
Et Besøg paa denne Udstilling iaar viser
os alt det bedste i de gamle Skoler, og
meget, som er svagt i de traditionelle Me-
toder, som Nutidens Malere og Billedhug-
gere anvender. Det er typisk for Akade-
miet, at der paa dets Katalog Aar efter
Aar findes et Ordsprog af den berømte
Portrætmater fra det 18. Aarh., Sir Joshua
Reynolds: »Den, som tager sin Tilflugt til
Naturen, fornyer hver Gang han gør det,
sin Styrke«. Vi indrømmer alle gerne den
dybe Sandhed deri, men det er i Fortolk-
ningen deraf vi ser helt anderledes paa det.

I den klassiske og traditionelle Maner er
der intet Land i Verden, som mere end
England klæber til Bogstaven. Man ser det
overalt, og ingensteds tydeligere end i Aka-
demiet, hvor de omhyggelige Professionel-
les nøjagtige Gengivelse af Naturen druk-
ner eller overskygger den friere personlige
Reaktion overfor Naturens Fænomener.
Den sande Kunstner viser os Naturen af-
spejlet i Personligheden, han viser os en
følsom Aands Reaktion overfor de evige
Sandheder, medens den »anerkendte« en-
gelske Kunstner giver os noget, som tit
vilde have været blevet bedre gengivet af
et Fotografiapparat.
Det er indenfor Portrætmaleriet, at den
engelske Kunstner er naaet videst, og dette
Aars Akademi giver mange straalende Eks-
empler paa stor Evne til at gengive Per-
sonligheder.
Den første blandt disse er /Maance Grf/-
/enAagen, i hvis overlegne Teknik man er
tilbøjelig til at finde Indflydelse fra Frans
Hals; men det er ikke alene her, Griffenha-
gen er stor, for hans bibelske Arbejde
Dammen ved Be/Aesda er en Komposition
af forbavsende Virkning, i hvilket han har