Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

EN NORSK KUNSTNERMONOORAF)
SIGURD WILLOCH: OLAF ISAACHSEN - H. ASCHEHOUO & CO. - OSLO 1926
/CarJ zzzzzne/zfe/' ^z^zzrzf Wz//oc/z'3 znonzzznenfa/2 VzerAi om 0/zz//3zzzzc/z3en, /zvz'3 ÆzV/ezfer
or ropr^o/z^oro^ ^ooo No^ono/^o//orz'orno z O3/0 o^ Borg^on og z zfo //o^fo 3^rrc zzor^/ze Przrzz^om/zzzgor.


yED Indgangen til Bergens Billedgalleri hænger
^ / et stort Maleri at Olaf Isaachsen. En hvidskæg-
% / get Olding peger for to af sine Venner paa en
W Linje i et gammelt Manuskript; Dragterne anty-
der en fjern Fortid; Billedets Titel er »Et litterært Fund«.
Kompositionen er banai, Farven tung og død, Figurerne
stivnede i tvungne Be-
vægelser og Hoved-
personen et Uhyre al
Ftovhed; kun Bøger
og Papirer er tække-
ligt malede. Hvorledes
har en Kunstner, af
hvem Nationalgalle-
riet i Oslo ejer mange
smukke Studier, kun-
net male noget saa
elendigt? Billedet er
endda hverken en
Ungdomsforvildelse
eller et Alderdoms-
værk.
Forklaringen er gi-
vet i Sigurd Willochs
smukke og statelige
Bog. Den beretter ud-

førligt

om

Olaf

Isaaehsens Liv og
Gerning, skildrer hans
vindende Personlig-
hed og fremhæver lige
saa redeligt Mangler-
ne ved hans daarlige
Arbejder som Fortri-
nene ved de gode.
Isaachsen evnede et
og vilde noget andet.
Han attraaede det
store og magtede kun
det smaa. Han mang-
lede alle naturlige Anlæg og nødvendige Betingelser for
at kunne virkeliggøre sine romantiske Drømmerier om
Fortiden. Skønt han gennem mange Aar havde faaet Un-
dervisning i nogle af Europas mest berømte Kunstskoler,
havde han ikke erhvervet sig tilstrækkelig Dygtighed til
uden Vanskelighed at kunne klare en Komposition eller
behandle en legemsstor Figur. Han var (desværre) først
søgt til Dusseldorf, senere gik han i Paris i Lære hos
Couture og en kort Tid hos Courbet. Desuden havde han
malt adskillige Kopier, især efter Ribera og Baroktidens
Mestre. Paa et Punkt var han overordentlig grundig. I et
Brev til mig fra 1893, hans Dødsaar, har han vidtløftigt
udredet Resultaterne af sine Studier i Malerkunstens Tek-

<Syrzn6zzs%. 7<3&7. 777/zører M2fzona/gYz//erzef, Os/o

nik hos de gamle Mestre, af sine kemiske Undersøgelser,
personlige Eksperimenter og Erfaringer. De var aaben-
bart paalidelige; han hævder med Stolthed, at Billeder af
ham »efter en og tredive Aars Forløb er fuldstændig ufor-
andrede.«
Naturligvis misbilligede Tidemand, at Isaachsen forlod
Dusseldorf for at rejse
til Paris, »hvor ingen
af Landsmændene har
lært noget, men heller
er gaaet tilbage«.
Men medens Læreti-
den i Dusseldorf var
egnet til at lokke ham
ned i de skumle Af-
grunde, hvor han som
Sisyfus arbejdede for-
gæves, har gentagne
Ophold i Paris hjul-
pet ham op paa de
lyse Højder, hvor han
aabenbarede sit kolo-
ristiske Talent, og
viste, at han var mere
af en virkelig Maler
end nogen af Dtissel-
dorferne, Hans dybt-
stemte Studier af Sta-
burslofter eller andre
fortidsprægede Rum i
norske Bøndergaarde
har kraftige, rigtige
Valører, hvor enkelte
stærke Farvetoner gør
en ejendommelig
Virkning. Det er ud-
mærkede Arbejder i
deres Art. Endnu
mærkeligere er det
straalende friske, let
og skitsemæssigt behandlede Billede med Syrinbusken,
malt 1881 — ti Aar efter Billedet i Bergen, — af en
Maler, der var født 1836. En Pige i graa Kjole løfter sin
Arm for at plukke en af de violette Blomsterklaser, der
mellem alt det sommergrønne myldrer frem i frodig Fylde
paa den store Busk. Den Poesi, Maleren forgæves havde
eftersøgt i fjerne Tider og i gamle Skrifter, har han her
fundet lige uden for sin Dør. Og dette beskedne Studie
er tilstrækkeligt til at gøre Olaf Isaaehsens Navn ufor-
glemmeligt for enhver, der har besøgt Nationalgalleriet
i Oslo.


33