Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

O L up
HOLBEBGSGADE 5
'H
KØKKENUDSTYR
6TASP0RUELÆN
EKSPEDITION ERA
VORT SPECIELLE
MØNSTEPKØKKEN
TELF. C. 8750

Betbeebae Bogbanbel
BØMERSGADE 17 — KØBENHAVN K.
Telf.1196 - 11096 Posthonto2752
IReHøiøs IRunet
Bibler og Salmebøger i smukke
originale Indbindinger
-Eor/ang'

CARL ABiLDGAARD
Alt til Vævning, Knipling
og Sløjd
En gros og on ofofat/ - Pr/s/Esfe gro Es
Bas^ og PedcEgrør
Prøp^/itor^ Øre f PrEnær/irer
A
OL. KONGEVEJ 104 - KØBENHAVN V.
TELEFON 8023


sant, fordi to Kulturfolk dér er ved at smelte sammen til
en større Kulturenhed, der ruminer baade det dansk-nor-
ske og norsk-norske Norge. Den voksende Interesse for
Norge i Europa skyldes ikke alene Bjørnson- og Ibsenin-
teressens Tradition, men ogsaa selve det nationale Pro-
blem; det er i Øjeblikket et alment Tilfælde og har symp-
tomatisk Betydning og Rækkevidde. Kampen meilem der
moderne, det dansk-norske og det skjulte, det saganorske
Norge har i mere end en Betydning europæisk Dimension.
Probiemet er det store Kontinents mest centraie. Landene
søger indad; efter den oprivende Verdenskrig søger de at-
ter at finde et tryggere Leje, famier efter en skjult Fortid;
Romantik, Reaktion vi] man sige, ja, men deri ligger og-
saa en forøget Virkelighedserkendelse, en Trang til at gribe
fastere om det, der egentlig bærer Nationen, nu efter at
utopiske, humanitære og internationale Idéer har afsløret
sig i deres Bristfærdighed. Hovedstrømningerne i Europa
karakteriseres nu ved Forsøget paa at finde frem ti] Spi!-
let meilem Fortid og Nutid i Folkets Liv. Saaledes søger
Reyinont at fange et indre Polen, vi aidrig før har set, el-
ler Yeats i Irland, der i sin Kunst drager Næring fra Erins
mystiske Sagnkreds, det er symbo!sk, at netop disse to har
faaet Nobelprisen.
Kort sagt, hvad der sker i det mindre og dybere i Nor-
ge er et centralt Kuiturfænomen. Kontinentets kuitureile
Skæbne er i høj Grad det skjulte Europas Skæbne, hvad
der er af Reserve, hvad der af anonym Kuitur kan knyttes
til den moderne forslidte Civiiisation. En Kritiker kan na-

turligvis ogsaa oplede denne nationale Spændings Mod-
vægt, de humanitære Forsøg, de almene Linier, de Maa-
der, hvorpaa Europa atter føler sig frem til Fællesskabet,
Opgaven er lige saa interessant, men knapt saa frugtbar
som den f. Eks. var for en Afenneskealder siden, da man
greb efter en friere Tilværelsesform, der kunde leve ud-
over Romantikens Særegenhedsdyrkelse og national-histo-
riske Perspektiver. Evohitionslæren og den positivistiske
Fiiosofi støttede disse Forsøg, forespejlede Sindet en brud-
stykkevis Tiiegnelse af Tiiværelsen, Litteraturen vendte
sig fra Synerne og Himmelegnene og blev social, man byg-
gede Problemet ind i den; Hverdagen biev Valpladsen. Nu
er Reaktionen oppe imod ait dette, og man famler atter ef-
ter et skjult Europa under det moderne, man griber atter
efter en Vision under Hverdagen, en Livsanskuelse, der
kan hæve dens Brudstykker op i et højere Plan, en kosmisk
Følelse, der forsoner én med Analysens og Specialismens
kaotiske Tidsalder.
Kritikeren kan ogsaa særiig fæste sig ved et Menneske-
sind i dette sidste Tiifælde, i denne Brydningssituation,
hvor det søger at finde frem til en forklarende Livsanskuel-
se, der sætter Hverdagens Brudstykker sammen til en Me-
ning; der gennem den Genopdageise af Virkeligheden Si-
tuationen indbyder til lader Erfaringernes Sum biive beiyst
af en ledende Tanke, der indbygger et Maal i Tiiværei-
sen, en Pian i Planiøsheden, er dette end kun en Arbejds-
hypotese. Her er vi ved Tidens religiøse Interesse, der
ganske spontant og naturiigt rinder op af hin Brydning