DOI Heft:
Nr. 9 (September 1927)
DOI Artikel:Heine, Axel: Den kgl. kjøbenhavnske Porcelænsfabrik og dens Retningslinier
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0233
DEN KGL. KJØBEN HAVN SKE PORCELÆN S FABRIK
OO DENS RETNINGSLINIER
Vor JtMar&e/cfer, Dr. Axo/ der /ncfg'aoen^e /;or &cøAæ/n'g'c7 s?F M/ande/o
^oran!:'A, gør donnø Gang vor7 Ayemfigg ggf. A/øhenAavnsAe Porco/æn ^7 Genstand /or s;'n ^r7;7cør
*W AAR jeg her skat kvittere for en ærefutd An-
! modning fra Samlerens Redaktion om at med-
dete nogte Betragtninger over den kgt. Porce-
A. ^ tænsfabriks Frembringetser, sker det under Ind-
trykket af en vis national
Stolthedsfølelse ved det
høje Standpunkt Porcelæns-
kunsten indtager herhjem-
me. Kom vi end sent med i
Kapløbet —- først et godt
halvt Aarhundrede efter at
»Meissen« havde anlagt sin
første Fabrik for evropæisk
Porcelæn — maa det til
Gengæld siges, at den dan-
ske Porcelænsindustri nu,
ca. 150 Aar efter sin Op-
staaen, indtager et kunstne-
risk Førerskab paa dette
keramiske Omraade. Skønt
opstaaet og udviklet paa
Basis af det 18. Aarh.s al-
mindelige Begreber og
Smag for Porcelænets De-
korering, maa det under-
streges, at det kjøbenhavn-
ske Porcelæn altid frembød
en national Karakter som
Udtryk for sin Porcelæns-
kunst, en vis Finfølelse
overfor de Karaktertræk,
som stod dansk Kunst nær-
mest. Dette bevirkede, at
selv de fra Meissen, Fursten-
berg og Berlin i det 18.
Aarh. indkaldte Porcelæns-
kunstnere blev Medstiftere
af en »dansk« Porcelæns-
kunst, hvis enkelte Frem-
bringelser er let kendelige
blandt det evropæiske Mar-
keds samtidige Produkter.
Og medens Porcelænskun-
sten rundt om i Evropa viste
en afgjort Stagnation, for ik-
ke at sige Tilbagegang fra
Slutningen af det 18de til
langt over Midten af det 19.
Aarh., kunde man i Kjøben-
havn glæde sig over en vis
harmonisk Udvikling, en sta-
dig Videreudnyttelse af Ma-
terialets og Udsmykningens
Muligheder. Gennem det i
Dekoreringen rigt varierede »Mriller'ske Stel«, der frem-
traadte som en Oversigt over, hvad Fabriken gennem sine
samtlige Kunstnere formaaede at fremstille paa dette Tids-
punkt (omkr. 1785), og gennem det berømte »Flora-Da-
nica-Stel«, som omkr. Aar-
hundredskiftet betegnede
Tyngdepunktet i den kjø-
benhavnske Porcelænskunst,
naaede man frem til Gustav
Hetsch' arkitektoniske Ar-
bejder (se »Samleren«s
Martshæfte 1927), som Fa-
briken nu, efter at de
mærkværdigvis nok i man-
ge Aar har staaet fuldstæn-
dig i Skygge, har taget op i
fornyet Erkendelse af den
høje Kultur og udprægede
Materialsans, der laa til
Grund for hans af »Klas-
sicismen« skabte Vaser og
Stel. Det vilde have været
ganske utænkeligt om den
Stilstand eller Dekadence,
som indtraadte i alle de ev-
ropæiske Porcelænsfabri-
kers kunstneriske Produk-
tionsevne idet 19. Aarh.,
skulde være gaaet vor
hjemlige Porcelænsindustri
Ram forbi. Det 18. Aarh.'s,
særlig Rokokotidens, Ud-
slag og Luner, var nu én
Gang i saa nøje Samklang
med Porcelænets Natur, lod
sig saa naturligt afspejle i
dette plastiske Materiale
saavel gennem Formgivning
som Dekorering, at man i
denne Periode naaede et
Højdepunkt i Porcelæns-
kunsten, som den strænge
»Empire« ikke formaaede
at fremtrylle. Saaledes fik
efterhaanden den herhjem-
me bibeholdte Dekorering
næd polykrome Blomster,
som gennem Nurnberger-
maleren Johann Christoff
Bayer's Arbejder fandt et
saa skønt nationalt Udtryk,
et Anstrøg af Stivhed og
Tørhed, en kedelig Farve-
dishartnoni, som for en Tid
/ a s JVi e; s e n.- „Ponemøg'ørcn" fSfenfø/J
OO DENS RETNINGSLINIER
Vor JtMar&e/cfer, Dr. Axo/ der /ncfg'aoen^e /;or &cøAæ/n'g'c7 s?F M/ande/o
^oran!:'A, gør donnø Gang vor7 Ayemfigg ggf. A/øhenAavnsAe Porco/æn ^7 Genstand /or s;'n ^r7;7cør
*W AAR jeg her skat kvittere for en ærefutd An-
! modning fra Samlerens Redaktion om at med-
dete nogte Betragtninger over den kgt. Porce-
A. ^ tænsfabriks Frembringetser, sker det under Ind-
trykket af en vis national
Stolthedsfølelse ved det
høje Standpunkt Porcelæns-
kunsten indtager herhjem-
me. Kom vi end sent med i
Kapløbet —- først et godt
halvt Aarhundrede efter at
»Meissen« havde anlagt sin
første Fabrik for evropæisk
Porcelæn — maa det til
Gengæld siges, at den dan-
ske Porcelænsindustri nu,
ca. 150 Aar efter sin Op-
staaen, indtager et kunstne-
risk Førerskab paa dette
keramiske Omraade. Skønt
opstaaet og udviklet paa
Basis af det 18. Aarh.s al-
mindelige Begreber og
Smag for Porcelænets De-
korering, maa det under-
streges, at det kjøbenhavn-
ske Porcelæn altid frembød
en national Karakter som
Udtryk for sin Porcelæns-
kunst, en vis Finfølelse
overfor de Karaktertræk,
som stod dansk Kunst nær-
mest. Dette bevirkede, at
selv de fra Meissen, Fursten-
berg og Berlin i det 18.
Aarh. indkaldte Porcelæns-
kunstnere blev Medstiftere
af en »dansk« Porcelæns-
kunst, hvis enkelte Frem-
bringelser er let kendelige
blandt det evropæiske Mar-
keds samtidige Produkter.
Og medens Porcelænskun-
sten rundt om i Evropa viste
en afgjort Stagnation, for ik-
ke at sige Tilbagegang fra
Slutningen af det 18de til
langt over Midten af det 19.
Aarh., kunde man i Kjøben-
havn glæde sig over en vis
harmonisk Udvikling, en sta-
dig Videreudnyttelse af Ma-
terialets og Udsmykningens
Muligheder. Gennem det i
Dekoreringen rigt varierede »Mriller'ske Stel«, der frem-
traadte som en Oversigt over, hvad Fabriken gennem sine
samtlige Kunstnere formaaede at fremstille paa dette Tids-
punkt (omkr. 1785), og gennem det berømte »Flora-Da-
nica-Stel«, som omkr. Aar-
hundredskiftet betegnede
Tyngdepunktet i den kjø-
benhavnske Porcelænskunst,
naaede man frem til Gustav
Hetsch' arkitektoniske Ar-
bejder (se »Samleren«s
Martshæfte 1927), som Fa-
briken nu, efter at de
mærkværdigvis nok i man-
ge Aar har staaet fuldstæn-
dig i Skygge, har taget op i
fornyet Erkendelse af den
høje Kultur og udprægede
Materialsans, der laa til
Grund for hans af »Klas-
sicismen« skabte Vaser og
Stel. Det vilde have været
ganske utænkeligt om den
Stilstand eller Dekadence,
som indtraadte i alle de ev-
ropæiske Porcelænsfabri-
kers kunstneriske Produk-
tionsevne idet 19. Aarh.,
skulde være gaaet vor
hjemlige Porcelænsindustri
Ram forbi. Det 18. Aarh.'s,
særlig Rokokotidens, Ud-
slag og Luner, var nu én
Gang i saa nøje Samklang
med Porcelænets Natur, lod
sig saa naturligt afspejle i
dette plastiske Materiale
saavel gennem Formgivning
som Dekorering, at man i
denne Periode naaede et
Højdepunkt i Porcelæns-
kunsten, som den strænge
»Empire« ikke formaaede
at fremtrylle. Saaledes fik
efterhaanden den herhjem-
me bibeholdte Dekorering
næd polykrome Blomster,
som gennem Nurnberger-
maleren Johann Christoff
Bayer's Arbejder fandt et
saa skønt nationalt Udtryk,
et Anstrøg af Stivhed og
Tørhed, en kedelig Farve-
dishartnoni, som for en Tid
/ a s JVi e; s e n.- „Ponemøg'ørcn" fSfenfø/J