Universitätsbibliothek HeidelbergUniversitätsbibliothek Heidelberg
Metadaten

Samleren: kunsttidsskrift — 4.1927

DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1927)
DOI Artikel:
Jürgensen, Sophus: Dødedans
DOI Seite / Zitierlink: 
https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0043

DWork-Logo
Überblick
loading ...
Faksimile
0.5
1 cm
facsimile
Vollansicht
OCR-Volltext

DØDEDANS
Prø/øssør Ey/zar Nz ø /5 ø rz ^ y'zøR/zøMrø/zz/e og* sazzz/zz/zgø /rø A/røz/øøzzø^ Rør Møøfar&øpfer Afø/ørøø ^øy?/z zz 5 y zz r-
^ø/zsø/z, ^rz'tzør z Azz/cz/azzz^ a/ zfø/z ay/zg^ ø/is/zzPøz/ø (/z/^^z7/zag* paa C/zar/øf/øn&ørg^ azzz Ezzzz^^øørø/z 0^ /zazz^ Vø?rA*ør.


r^RÆSTEGADEN katdtes i d<
H Hke Middelalder den venstre
E bred mellem Køln og Base!,
A denne Egn fornemmeligst
Sæde for de religiøse Anfægtelser c
Vækkelser, der skulde danne en hef-
tigt attraaet Modvægt mod Tidens
nagende Uro og Tynge. Her
fremstod nogle af Historiens
navnkundigste Kirkefædre og ad-
skillige Sekter. Navnlig var Basel,
som ved sin Beliggenhed paa
Grænsen mellem et Nord og Syd,
et Øst og Vest, Stedet, hvor Ti-
dens Rørelser stærkest midtsam-
ler sig, og her finder vi da ogsaa
(1312—14), paa den sorte Døds
Tid, den saa mærkelige Fremto-
ning »Dødedansen«, et manende
memento mon i Billeder, malet
først i Klosteret Klingentha! i An-
ledning af, at Pesten i Basel bort-
rev 10,000 Mennesker, og senere
paa Kirkegaardsmurene i Forsta-
den St. Johannes.
Billederne forestiller Knokkel-
manden dansende en grufuldt ly-
stig Dans med Mennesker af en-
hver Stand og Alder, dem han
ubarmhjertigt opsøger ved hvers

: Syssel og uden Skaansel bort-
er med sig i en fejende Kehraus,
fra dem toner et Kirkens Alvorsord:
øg Frelseren, mens Tid er; det er
en eneste Redning fra evig Død og
Helvede.« — »Den kære Død fra
Basel« faar mange Steder sine Ef-
terlignere, tit Luzern, Strassburg,
Lybæk, ja, til Danmark og Sver-
rig naaer han; men sit kunstneri-
ske Højdepunkt giver Baselmale-
ren Hans Holbein den Yngre ham
i sine Træsnit, der udkom som
Billedbog i Lyon Aar 1530, og i
hvilken Kunstneren nøjagtigt hol-
der sig til de gamle Baselmalerier.
Saa har Billeddøden efterhaanden
udspillet sin Rolle. Sjældnere og
sjældnere trækker Kunstneren
Benraden ud af sit Skab for at
bruge den som Model til hans dystre
Majestæt, og i den nyere Tid set-
vi ham kun nu og da, hos Millet,
Bøchlin, Klinger og enkelte andre
— indtil vi nu igen staar Ansigt
til Ansigt med en veritabel Døde-
dans paa Ejnar Nielsens retro-
spective Udstilling paa Charlot-
tenborg. Og Alderen har, som ri-
meligt er, ikke lagt noget forso-

/7

E/zzzzr JVze/scn.' Aføzzz/ ø^ Pvz/zz/e
 
Annotationen