DOI Heft:
Nr. 2 (Februar 1927)
DOI Artikel:Wilde, Alexander: Randers Museum
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0048
Å"r. ZaArfmann.- Leonora ^r;sL'na modhager Besøg i Fængs/e^ o/ Dronn/ng CAar/oMe ^ima/;'e.
RANDERS MUSEUM
Dc/z /zzf/z^crz? Lcz/cr o/ 7? zz zz z/ c r ^ N zz 5 c zz /zz, /or/zezzFzczT/zz/c ^/zz^/o/Tzz/fcr
AJexzz/zzfer Wz'/z/z? jfoz*7æ/^(?r zz^de/z/*or ozzz Åfzz^ccM //zsforzz? ^zz/zz/z'/z^ez*.
^""SANDSYNLIGVIS foranlediget ved Treaarskrigens
Ophør viste der sig samtidigt -— i Aaret 1851 —
i de to Nabobyer, Aarhus og Randers, en begyn-
dende Interesse for og Lyst tii at se Kunst.
Resultaterne blev forskjellige.
Aarhus var en større, maaske ogsaa mere velhavende
By: adskillige fremragende Borgere i den havde Samlin-
ger af Datidens bedste danske Kunst: Apotheker Meyer
og Mølleejer Weis, for blot at nævne et Par. Inden faa
Aar var der i Aarhus samlet saa mange gode Billeder, at
et »Galleri« kunde indrettes paa Byens Raadhus.
Anderledes gik det i Randers. Byens Embedsstand og
Borgerskab vilde utvivlsomt lige saa gerne som Aarhus'
have Billeder paa deres Dagligstuevægge, men noget videre
Kjendskab til, hvad der var fremragende dansk Kunst,
havde de næppe. Samlinger af Billeder hidrørende fra Ma-
lere som Jens Juel, Eckersberg, Marstrand, Købke og Lund-
bye kjendtes i det højeste af Navn; i Byen fandtes intet af
den Slags. Midlerne til Anskaffelser var jo heller ikke store.
Saa hjalp man sig ved at oprette en »Kunstforening«.
Kontingentet var til at begynde med 4 Rdlr. aarligt. Og da
man begyndte med ca. 160 Medlemmer, kunde der aarligt
købes og bortloddes et ikke ringe Antal Billeder, for hvilke
Priserne i Almindelighed varierede fra 100 til 15 Rdl. For-
bavsende er det af Foreningens Protokoller at se, med hvil-
ken Standhaftighed det samme lille Antal af som oftest
ingenlunde fremragende Malere Aar ud og Aar ind har
vedblevet at være Leverandører til disse Bortlodninger.
Kunstnere, der i Foreningens første Decennium næsten
hvert Aar har solgt Billeder, er vedblevne dermed i 20, 30,
ja 40 Aar. Det er i Hundredevis af Billeder, der til Dato,
da Bortlodningen endnu finder Sted, er strøet ud over dette
forholdsvis lille Samfund. Aabenbart har man befundet sig
vel ved denne Ordning af Sagerne, og den kunstneriske
Trang er bleven fuldstændig tilfredsstillet. Noget Ønske
om at komme i Berøring med større og betydeligere Kunst
RANDERS MUSEUM
Dc/z /zzf/z^crz? Lcz/cr o/ 7? zz zz z/ c r ^ N zz 5 c zz /zz, /or/zezzFzczT/zz/c ^/zz^/o/Tzz/fcr
AJexzz/zzfer Wz'/z/z? jfoz*7æ/^(?r zz^de/z/*or ozzz Åfzz^ccM //zsforzz? ^zz/zz/z'/z^ez*.
^""SANDSYNLIGVIS foranlediget ved Treaarskrigens
Ophør viste der sig samtidigt -— i Aaret 1851 —
i de to Nabobyer, Aarhus og Randers, en begyn-
dende Interesse for og Lyst tii at se Kunst.
Resultaterne blev forskjellige.
Aarhus var en større, maaske ogsaa mere velhavende
By: adskillige fremragende Borgere i den havde Samlin-
ger af Datidens bedste danske Kunst: Apotheker Meyer
og Mølleejer Weis, for blot at nævne et Par. Inden faa
Aar var der i Aarhus samlet saa mange gode Billeder, at
et »Galleri« kunde indrettes paa Byens Raadhus.
Anderledes gik det i Randers. Byens Embedsstand og
Borgerskab vilde utvivlsomt lige saa gerne som Aarhus'
have Billeder paa deres Dagligstuevægge, men noget videre
Kjendskab til, hvad der var fremragende dansk Kunst,
havde de næppe. Samlinger af Billeder hidrørende fra Ma-
lere som Jens Juel, Eckersberg, Marstrand, Købke og Lund-
bye kjendtes i det højeste af Navn; i Byen fandtes intet af
den Slags. Midlerne til Anskaffelser var jo heller ikke store.
Saa hjalp man sig ved at oprette en »Kunstforening«.
Kontingentet var til at begynde med 4 Rdlr. aarligt. Og da
man begyndte med ca. 160 Medlemmer, kunde der aarligt
købes og bortloddes et ikke ringe Antal Billeder, for hvilke
Priserne i Almindelighed varierede fra 100 til 15 Rdl. For-
bavsende er det af Foreningens Protokoller at se, med hvil-
ken Standhaftighed det samme lille Antal af som oftest
ingenlunde fremragende Malere Aar ud og Aar ind har
vedblevet at være Leverandører til disse Bortlodninger.
Kunstnere, der i Foreningens første Decennium næsten
hvert Aar har solgt Billeder, er vedblevne dermed i 20, 30,
ja 40 Aar. Det er i Hundredevis af Billeder, der til Dato,
da Bortlodningen endnu finder Sted, er strøet ud over dette
forholdsvis lille Samfund. Aabenbart har man befundet sig
vel ved denne Ordning af Sagerne, og den kunstneriske
Trang er bleven fuldstændig tilfredsstillet. Noget Ønske
om at komme i Berøring med større og betydeligere Kunst