Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

OSCARJACOBSEN
BOGBINDER g PUSTERVIG


Tilvirkning af liaandmarmoreret
Papir
KJØBENHAV'N - TELEFON: BYEN 3367

Moderne
haandmalede Lampeskærme
i stort Udvatg tii biiiige Priser
Skærme en/zvcr
/f/ pn/zypr Lampe
Ch. Causse, Samfunds Alle 27
'Dalgashus* Godthaab 3840x


V. WINKEL & MAGNUSSEN

Raderinger fra det gi. Kjøbenhavn
G. FRITJOF HANSEN
Palæ 1830 y Rigensgade 16
Lev. til Forbrugsforeningen

Taffelspecialisten L. Hornung Jensen
Piano-i?epara?;'onsr(erA.sie<f
Henrik Rungsgade 11 Nora 3011 u!!a

KUNSTHANDEL
HØJBROPLADS 7 t TRLRF. 9602 (SL 5168
ANTIKVARIAT- KNIVSTAEKTIOIVER
SERAR ATtJDSTZRjLTJVCRR
KØB OG SALG AF MALERIER HAANDTEGNINGER OG KOBBERSTIK

Sølu- og tinarbejdEr



Mogens Ballin,
Gudmund

Siegfr.Wagner,
Ludvig Find,
Johan Rohde

Bestillinger
efter
Tegninger

i alle Metaller
udfores

BRATLAND & LARSEN
Gothersgade 89 — Byen 2797 y.

Lampeskærme = Pergamentskærme
/la&en 70-f?
Gothersgade 71 = Tlf. Byen 330 x
Knipleskole
TØNDER VADSTENO
Mønstre sælges
exam. Elev af Frir. Minna Iversen
Frøken
Elpha Hansen
Kongedybet 21 . Telf. Am. 3163v

plader i stort Format, og anvendte det
Trick, ved Biindtryk at give Papiret et
vist Relief enkelte Steder, og derved i væ-
sentiig Orad forhøje Lysvirkningen.
Man ser som sagt faa af disse Ciairob-

T***Nen såkaidte Expressionisme inde-
j:, H holdt en dobbelt Tendens, for-
uden den udtryksmæssige også en
dekorativ. Skotens futdkomneste Værket-
vi] vei vise sig at være de, hvor disse to
er gået op i en Enhed.
Ave/ Saifo, som i Trydes Boghandei
udstiiter en Række farveiagte Træsnit, hø-
rer efter min Mening ikke ti) dem. Hans
Evner er udelukkende, men også udpræ-
get dekorative. Så snart han forsøger at
fjerne sig fra denne sin Domæne faider,
nej styrter han. Franz Marc, som i man-
ge Måder arbejder på samme Feiter og
samme Linjer, var dog en dæmonisk dyb
Kunstner i Forhoid tii denne Skønånd!
Det at håndkolorere Træsnit er i sig
selv en Kombination af Mangfoidiggørei-
sesteknik og Unikumscharme, som ikke
er uden Pikanteri, men selvfølgeligt ude-
iukker den urdybe, instinktstyrede, ubøn-
hørligt konsekvente geniale og skeisættende
Skaben.

scursnit. Paa en af de sidste tyske Auk-
tioner (C. G. Boerner, Leipzig, 4.—6. Maj)
var der imidlertid over 200 Arbejder af
denne tiisidesatte Kunstart paa Auktions-
bordet. I iang Tid har Forkæriigheden

STIL
Det kan ikke være overfiødigt at be-
mærke dette, fordi det er rimeiigt, at Sai-
tos store Dygtighed, sikre Smag og usæd-
vaniige Dekorativevne kunde tænkes at
henrykke enkette i så høj Grad, at de vii-
de være tilbøjelige tii at sætte ham ind i
en Sammenhæng, hvor han ikke hører
hjemme.
Hvorfor anvendes dog ikke dette sjæi-
dent stærke Talent, hvor der er så hårdt
Brug for det og hvor det hører hjemme?
Er Foriæggere, Arkitekter, Musikeditorer
og Bygherrer virkelig en btoc så stær-
blinde, at de endnu ikke har fået Øje
på denne Begaveise, som synes født tii at
freise os fra det normaie Bogbinds og den
normate Tapetvægs Rædsler? Eiier læg-
ger han selv måske Vægt på, at Vandfar-
ven på tredje Tryk er tyndere i det blå
og tykkere i det gule end på det syvende,
hvor det omvendte er Tiifæidet? Kuitive-
rede Folk opfatter det undertiden som de-

udeiukkende været heiiiget de japanske
Farvetræsnit, og der er derfor Grund tii
at glæde sig over, at en i iange Tider un-
dervurderet og negiigeret Kunst atter sy-
nes at komme Tidssmagen nærmere.
Æ C.

L 1 N G E R
res Opgave at sterilisere i Stedet for at
frugtbargøre.
Under aiie Omstændigheder er alie dis-
se Snit, måske med Undtageise af Kruk-
kerne med Landskabet med Terningbyen
(uden Farver!), ketideiig mattere end man-
ge af hans ældre Frembringelser. En Or-
ganisme, som ikke får Lov at anspænde
sig på, hvad den har Kræfter tit, degene-
rerer som bekendt.
Mogens Zieier, som udstiiiede i »Stu-
dentersamfundet«, repræsenterer den anden
Gren af den »expressionistiske« Strøm-
ning. Han er en næsten alt for lærvillig
Eiev af den Giersingske Skoie (og mange
andre). Når Litografiet »Seivportræt« fore-
kom mig at indehoide mest af ham seiv,
vil jeg ikke indestå for, at det ikke sim-
peithen skuide være fordi, det udmærket
ligner. Han har efter de bedste Forbii-
ieder i sin toårige Maiertiiværeise haft bå-
de en kubistisk Periode, været i Armene
på Modigiiani og Chagail, plejet Omgang

S M A A UD