Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

TO HIDTIL UKENDTE BILLEDER AF SØREN KIERKECAARD
FREMDRAGNE OG KOMMENTEREDE AF BILLEDHUGGER R/AL4RD MAC7WS.SÆN
P / Ar a r z/ z/cr z /a?zz^re Tzz/ /zar sam/ef PzcrAregzzarzf-Por-
/ræ//ar /z7 Przz^ vaz/ Dz/zzr&gyz/e/^cn af ca ParfræfsRa/pfHr, /ar/æ//er
aedaa/ar aaz ^aaz///^a ?z7 Da/a aa/aa/z^Ara Pz//az/ar a/ daa sfara Pz7a^a/.

j^F de to Tegninger, som her ska] forelægges for Of-
/% fenttigheden som Portrætter af Søren Kierkegaard,
/ "<% er det strengt taget kun den, som K/ussfrup har ud-
Æ nL ført, der kan betegnes som hidtil ukendt. Den
anden, der skyides David Jacobsen, blev nemlig omtalt
af mig for nogle Aar siden i et herværende Dagblad,
til hvilket jeg den-
gang var knyttet.
At Klæstrups Teg-
ning forestiller Sø-
ren Kierkegaard ses
umiddelbart af Lig-
heden, omend Opfat-
telsen af den ekscel-
lente Model ikke er
synderlig dybtgaaen-
de. David Jacobsens
Tegning har derimod
sin Styrke i den For-
staaelse og Sympati,
som præger Opfattel-
sen af Modellen, me-
dens Bestemmelsen
af Tegningen som
Kierkegaardportræt
maa støttes ad indi-
rekte Vej.
Da Prof. Harald
Høffding i »Bogven-
nen« for 1895 offent-
liggjorde de to paa
det Tidspunkt senest
fremdragne Kierke-
gaardportrætter, var
det under tilsvarende
Vilkaar. Marstrands
nu saa velkendte Ka-
rikatur af Gadefigu-
ren Søren Kierke-
gaard, gav ingen An-
ledning til Tvivl; men
om det ubetegnede og usignerede »Maskeportræt«, som i
og for sig var det væsentligste, nøjedes Prof. Høffding
med at sige, at det »efter Kenderes Mening« maatte fore-
stille Søren Kierkegaard. Paa tilsvarende Maade kunde
jeg med Hensyn til David Jacobsens Tegning henholde
mig til, at min Formodnings Berettigelse »efter Kenderes
Mening« — deriblandt Prof. Høffdings — var stor nok,
til at Tegningen paa dette Grundlag blev erhvervet af
Frederiksborg-Museet.
Siden Skæbnen nu for anden Gang har spillet mig et
af de sparsomt forekommende Kierkegaardportrætter i
Hænde, finder jeg det imidlertid rimeligt ved samme Lej-

lighed at gentage, hvad jeg dengang skrev om den først
fremdragne Tegning og om de før den Tid foreliggende
Kierkegaardbilleder, saa meget mere som jeg derunder
gjorde Rede for min Adkomst til selv at have en Mening
om Karakteren af Søren Kierkegaards Ydre.
Som bekendt havde man tidligere kun faa og tilsyne-
ladende hinanden
modsigende Billeder
af Søren Kierke-
gaard, og Forestil-
lingerne om hans
Ydre var følgelig
uklare.
Der eksisterer et
Par Tegninger af
ham fra hans yngre
Aar, udført af hans
Slægtning, Tegnelæ-
rer C/zr. Kzer/tegaarcZ.
De er begge hoved-
sagelig kendt gen-
nem mindre gode
Reproduktioner i
Træsnit, og skønt
Originalerne er bety-
deligt mere fængs-
lende, er dog ogsaa
disse af delvis dilet-
tantisk Karakter. For
saa vidt staar de i et
ret besynderligt Mod-
sætningsforhold til
andre Arbejder af
Chr. Kierkegaard, f.
Eks. hans Portræt-
tegning af Hilker.
Chr. Kierkegaard var
ganske vist ikke no-
gen betydelig Bega-
velse, men dog en
dygtig og skolemæs-
sigt rutineret Tegner, som i stærkere udførte Arbejder
til Tider viser megen Smag og i hvert Fald giver en om-
hyggelig Redegørelse for det sete. Hvorfor de to Kierke-
gaardportrætter er saa meget svagere end vanligt, skønt
Modellen dog maa have interesseret Kunstneren i nok saa
høj en Grad som adskillige andre, faar staa hen.
Fremdeles har man af MarsMancf Karikaturen af Kierke-
gaard i hel Figur samt nogle løse Portrætskitser, alle teg-
nede efter Hukommelsen. Man ved, at Marstrand efter
Erindringen tegnede nogle Rids hos Johannes Fibiger den
Aften, det rygtedes, at Kierkegaard var død. Det er for-
mentlig et af disse Rids, som siden er draget frem og af


D o y; t? / aco&sen.- Søren ÅnerReg-can?. 717/i.