Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

KARIKATURER FRA STRUENSEET1DEN

Vor Afe^arAeyder SopAHS Jorgenson /orfsæ^cr en H(//igere Aer 5am/eren
poaAe^yn^ A/Aan^/m^ om tV;'edewe^s A*or;'Aa/Hrer og ^enne Gong med ef nefop
fd;'Me Tider soo oMoeH Æntne som Sføv/efA /C o / A r i /i e og Aendes SomHd.

W Tilslutning ti] Artiklen: »De første danske Portrætka-
j rikaturer« i Samlerens Februarhefte 1926 bringer vi
] denne Gang nogle Portrætkarikaturer af Wiedewelt,
n som i Løbet af det svundne Efteraar har erhvervet sig
en vis Ny-Aktuahtetens Interesse.
Wiedeweit har ikke ønsket at dele Skæbne med en
P, A. Heiberg, en Malthe
Conrad Brun eller en Kob-
berstikker Georg Christian
Schule, der paa Grund af
deres altfor frimodige Ud-
ladelser gennem Pen og
Blyant maatte ryste Fædre-
landets Støv af deres Fød-
der, og han gemmer derfor
forsigtigt Tegningernes
Brod bag maskerede Un-
derskrifter, Allegorier og
Symboler, der nu gør man-
ge af dem til sande Billed-
gaader.
Til de sværeste at gætte
hører imidlertid ikke om-
staaende Tegning; den viser
os Lykkens Gudinde »Fortu-
na« springende over en »Af-
grund« og med ødsel Haand
uddelende sine Gaver til
Menneskene — rettere
A^lændene — under sig.
Men ret snart gaar det op
for os, at det er lidt smaat
bevendt med »Gudelighe-
den«. Hendes Antræk leder
i lige Grad Tanken til
Vandkunsten som til Olym-
pos, hendes Overflødigheds-
horn er simple Poser, der
fornemmeligst indeholder
Penge, Titler og Ordener,
den ene ender endog bagud som en Pisk, og ud af den
falder — kan vi tro det? — en Skarpretterøkse! Hun har
dertil paa Benene Skaftestøvler — med Sporer, militære
Halvstøvler, Støvletter eller Stiefeletten, som de dengang
kaldtes.
Opløsningen er klar. Vi har for os en satirisk Tegning
over Støvletkatrine og hendes Forhold til Hoffet. Sin
Løbebane begyndte hun med at bringe Støvletskræderens
— sin Stedfaders — Frembringelser rundt i Officerskvar-
tererne, og nu har hun gjort Springet over Afgrunden, der
skiller Folket fra Enevoldskongen. Er Pisken ikke den,
hvormed hun regalerede sin kongelige Elskers Rygstykker
til hans sære Husvalelse? Genkender vi ikke Oldenborge-

rens Træk i den Mands Ansigt, der med sine Hænder
fortvivlet klamrer sig tii hendes Klædebon, mens en anden
Haand brutalt trækker ham bort fra den Elskede ved Haa-
ret? Hænderne er Bernstorffs, og de, der fanger Bøddel-
øksen — Struensees og Brandts. Endnu bilder vi os ind at
kende Holcks frivole Træk i Manden, der peger, og maaske
Danneskjolds længst til-
højre.
Vi betragter det ikke som
vor Sag her at opfriske den-
ne berygtede Dames Gene-
ralieblad; næppe nogen an-
den Kvinde i det attende
Aarhundrede har som hun,
til vor Tid, beskæftiget Sin-
dene. Kommenteret af Hi-
storien, gjort til Genstand
for videnskabelig Forsk-
ning, Hovedperson i Roma-
ner og Skuespil er der Kil-
der nok at øse af. Vi har
kun villet henlede Opmærk-
somheden paa en glemtTeg-
ning, der ud fra et person-
ligt Syn og paa kunstnerisk
Vis illustrerer et interessant
Afsnit af vor Historie.
Tegningen mangler Aars-
talangivelse, men maa sand-
synligvis stamme fra Tiden
kort efter Struensees Fald,
og maa, efter sit Motiv og
Tegneteknik at dømme,
henføres under de første af
Wiedewelts Tegninger af
denne Art, maaske den al-
lerførste? Og, forekommer
det os, ogsaa den bedste af
Arten, thi ingen af Wiede-
welts øvrige satiriske Teg-
ninger kan rose sig af saa stor Snille i Ideens Udformen,
samt en saadan Fasthed i Komposition, Form og Linie
som denne. —
Idet vi lader Støvletkatrineouverturen bag os, gaar vi
over til selve Dramaets Hovedpersoner, og, for at begynde
med Begyndelsen, præsenterer vi Beskueren for den næste
Tegning — Vildmanden — der med alle Tegn paa Vrede
dundrer paa, lad os antage, en lukket Dør. Denne Teg-
ning er straks lidt sværere at bestemme end den foregaa-
ende, og kun et nøje Kendskab til det forefaldende Por-
trætmateriale, samt iøvrigt til Tidens Begivenheder, har
efterhaanden modnet den Antagelse hos os, at vi staar
overfor Billedet af den Mand, der var: »Den egentlige


Ran'MHr oper Æagyms 77&2.

70