Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

B
AARG.1





OKTOBER 1927

NR. 6

B O G K U N

Æ går sine besøg på denne
j\/S imponerende og repræsentative
i V R. udstiiling med en iidt flad fornem-
melse af at være blevet snydt for noget
væsentligt. Det er ikke den moderne bog-
kunsts skyld; den står overordentlig højt,
så højt, at den næppe, hverken i teknisk
eller kunstnerisk henseende, vil kunne nå
ret meget højere. Og det er, såvidt man


/tf/recf ^ M & n. ///HsfraG'on M
//. C. Andersen
kan se, heller ikke selve de udstillede vær-
kers skyld; udvalget er upåklageligt, de
forskellige landes komiteer har taget hen-
syn til alle sider. Men det er og bliver en
ret ørkesløs beskæftigelse for en bibliofil,
time efter time at vandre gennem sale fyldt
med bøger som man ikke kan skaffe sig
stort mere at vide om, end hvad man med
ringere ulejlighed og mindre omkostninger
kunde have set sig til i det fortræffelige,
rigt illustrerede katalog.
Hvordan skal man kunne bedømme en
bog, nyde den og lære af den, naar den
ligger lukket og utilnærmelig i en mu-
seumsmistbænk? — og det gør de alle.
Man ser et omslag, et titelblad, i bedste
fald en tekstside og en enkelt illustration.
Eller man præsenteres for en række origi-
naltegninger, klæbet op på karton og sat
i glas og ramme, og får, uden kommentar
af nogen art, at vide, at det er illustratio-
ner tit det og det digterværk. Det er det,
jeg kalder at blive snydt. Detaljen som

STUDST!
I L E ! P Z ! G


Macrfce Fran/cri'g'. /HusfraHon.
ZaYogTa/;
sådan, illustrationen som selvstændigt
kunstværk, som isoleret fænomen, har kun
ringe interesse for den, der er kommet for
bogkunstens skyld. Han vil se enkeltheder-
ne på deres plads i værket. En bog er —


/ean Cøc?eaa. /vaaArø.'. ///asfraMon.
tafogva/;

L L ! N G E N

også »materielt« set —- en verden for sig,
en udelelig helhed, et sammenspil af mange
faktorer: type, sats, placering, papir, for-
mat, omslag, illustration o. s. v. Man kan
lige så lidt vurdere en »bibliofiludgave« ud
fra dens titelblad, som man kan bedømme
en roman ud fra førstekapitlet. Enhver bog-
ynder ved. at det stykke bogkunst, man
ikke kan tage i sin hånd og leve sig ind i,


SV7ysA?and. MastraG'oa M
Dosto/ersAr;

kender man i virkeligheden intet til. /afi-
mffet er den første forudsætning for be-
dømmen såvel som for nyden. Og her på
udstillingen kommer man ikke i kontakt
med en eneste bog.
Hvad man får at se, kan ikke i nogen
væsentlig grad ændre ens syn på de store
landes bogkunstneriske standard og ma-
ner.
TysMands afdeling, som er langt den
største (uhøflig stor i betragtning af lan-
dets rolle som indbyder), røber først og
sidst en fremragende teknisk dygtighed, en
vis tung og solid ensidighed; det er næ-
sten lutter gediegent arbejde, blot ikke al-
tid i overensstemmelse med en udlændings
smag. Den »højere« bogkunst, luksustryk-
ket og navnlig det illustrerede værk, lyk-
kes kun sjældent for Tyskerne, de har ikke
i tilstrækkelig grad ævnen til at tillæmpe
og underordne sig. Når alt kommer til alt,
er Max Tfehermaa/; måske den eneste, som
ejer den rette, så at sige medfødte, natur-