Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

T U X E N

LAURITZ
V / o y o ^ ^ r R H /*or^//cr om Pro/^ssor L o H r / ^ P H x c n o^ /;an.s
^rP'/r/6n ^r o/ Æ;7/f^r, 6*r Ro'ro/^/f ;' ^omroo^ mof/


M

ALEREN Lauritz Tuxen er født i Kjøbenhavn
den 9. December 1853. Udgaaet fra et vcl-

staaende fint dannet Hjem, hans Fader var
Direktør ved Oriogsværftet N. E. Tuxen,
medbragte han tit sin forestaaende kunstneriske Uddan-
netse et kultnreit Un-
dertag og en frigjort
Optræden, som se-
nere i Livet har gav-
net ham meget. Her-
tit kom medfødt Ær-
gærrighed og en
ganske usædvantig
Energi, der gav Im-
puls og Udhotden-
hed tit et Livsværk
af et Omfang og en
Mangesidighed som
faa andre danske
Materes. Der er
næppe noget Omraa-
de indenfor Mater-
kunsten, hvor Tuxen
ikke ofte har sat sit
Tatent Opgaver og
løst dem med sin
fremlagende Dyg-
tighed.
Tidtig udviklet
kom han atterede
som femtenaarig ind
paa Vitlietm Kyhns
Materskote, hvorfra
han efter et Aarstids
Fortøb overgik til
Kunstakademiet, som
han fortod 3 Aar ef-
ter med Afgangsbe-
vis for at føtge sin
Lyst til at uddanne
sig som Marinemater.
Atterede sotu Dreng Fn; OMm
havde han faaet Un-
dervisning af Hotger Drachmann, der jo den Gang endnu
ikke havde udvekstet Pensten mod Pennen. Gennem hete
Tuxens Produktion dukker tit Stadighed Bilteder fra vore
vindomsuste Kyster frem og røber en Understrøm af attid
vaagen Kærlighed tit det urolige Hav. Den atdrig hviiende
attid skiftende Sø er i intim Kontakt med noget af det dy-
beste i hans egen attid higende og bevægetige Natur. Der-
for etsker han Skagen og har ved sine Arbejder deroppe
fra dens navnkundige Strande gjort sig til en af vore be-
tydeligste Skagenskunstnere. Bitledet af Redningsbaaden
(1876), der kæmper sig ud gennem den høje fraadende

Brænding for at undsætte et af Braadsøer overskyttet Skib,
der staar paa yderste Revte, er landskendt og meget popu-
tært paa sit Titbtivetsessted for de udmærkede Portrætter
af den tapre Besætning i den nutitdags ganske forætdede
og primitive Baad. Fra sanune Aar skriver sig det store
smukke Materi »Bøt-
gen«, der som Gave
fra Kunstneren nu
hænger i London i
den bekendte Cuitd-
hatt-Samting.
Gennembtader man
Chartottenborg - Ka-
talogerne fra Aaret
1875, da Kunstneren
debuterede med et
Marinebittede fra Jyt-
tands Vestkyst, den-
gang var Skagen
endnu ikke opdaget
af vore Matere, til in-
deværende Aars For-
aarsudstitting, vet
erindrende, at det
næppe er Hatvdeten
af hans Produktion,
der findes optegnet
der, forbavses man
over den Mængde af
brogede Perspekti-
ver, Ens Erindringer
opfriskes med. Søbil-
teder, Landskaber,
hvoraf mange eks-
otiske, Arkitektur,
Portrætter og store
figurrige Komposi-
tioner samt mægtige
Gruppebitteder fra
Hoffester baade ude
og hjemme aftøser
hverandre i stigende
og datende Formater,
og med visse Metlcmrmn optræder endda Skutptur tige fra
Buster til legemstore Figurer i Bronce. En i Sandhed for-
maaende og beundringsværdig Ftid.
Meget ofte har der i denne rigt ftydende Strøm af hans
Arbejdskraft været Bitteder, der gjorde Opsigt paa Udstit-
tingerne og btev Genstand for ivrig Diskussion ude btandt
Pubtikum og i Pressen. Vi Ætdre mindes den Sensation
det fra Paris i 1879 hjemsendte »Susanne i Badet« vakte,
da det btev indtennnet i de gamle trange Lokaters tætpak-
kede Foraarsudstitting. Det var jo den første Svate etter
maaske rettere den første Fanfare fra den moderne fran-

67