Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

og Politikeres Træk denne og hin Person er skiidret med.
Æh?;:.' hvorfor er Bogen skreven? — Kære Ven, tro mig,
Opgørs-Jobberne vil endevende Værket og udperke hver
Tøddel af Tidsbillede og Dom over Aandsretninger deri.
Og vi vi! opleve endnu en Gang det ironiske, at Pontoppi-
dan, der voldsomst af alle Indignations- og Irettesættelses-
Skribenter har været ude efter Dømmesyge i enhver Form,
han bliver pustet op til at være den største af alle Opgørs-
magere og Domsforkyndere. -—
Jeg gør dig opmærksom paa, at Anrfre Gide har skrevet
en lille Roman ff/nmorafisfe (den er oversat til Svensk,
Gud ved, hvorfor ikke til Dansk), hvis Helt -— som Pon-

toppidans Torben Dihmer — vender tilbage til Livet fra
en Dødssygdom, og ser alting omvurderet. Bogen er et
moralsk Experiment; Helten sætter sit nye Liv ind paa at
forme en ny Sædelære, en Slags Videnskab om det enkelte
Menneskes fuldstændige Udnyttelse af sig selv paa Grund-
lag af fornuftig Tvang; den skal frigøre for al Udvortes-
hedens Spektakel i denne forjagede Verden og skænke en
mystisk Fornemmelse af Ubekymrethedens finere, luftigere
Himmel, gylden og lyksalig, en Hemmelighed, som en Gen-
opstanden gemmer paa. — Havde blot Jytte mødt lignende
Tanker hos Torben! —

Din

bu.?/ /''' V - ' /dr*-

TYSK LITTERATUR 1 DEN FORLØBNE SÆSON

Æ ED blot et Minimum af Kendskab
tii germanskAandslægning (forat
A T A bruge etVaid. Vedei'sAUdtryk),vil
man forstaa, at den næsten febrilske Inter-
esse for det mystisk religiøse, det »over-
naturliges og uforklarlige, for Reincarna-
tion, Teleologi og Telepati, der Aar igen-
nem har præget visse Dele af den moderne
Yerdenslitteratur, i særlig Orad har sat sit
Stempel paa tysk Efterkrigsdigtning —
endogsaa Peier Camenzind og RossAaide's
klare, nøgterne Forfatter har jo ladet sig
lokke paa asiatisk Glatis, og JaAcA IVas-
sermann, der engang skrev den mesterlige
»GescAicAie der fangen Renate faeAs«, har
efterhaanden næsten kvalt sit Talent i en
Flom af »psykologiske« Uforstaaelighe-
der.
Ikke desmindre kan den tyske Litteratur
1926—27 byde paa meget af overordentlig
Værdi, hvilket til en hvis Grad hænger
sammen med, at de Forfattere, der i Krigs-
tiden havde faaet Forspring i Kraft af, at
de var i Stand til at financiere deres For-
læggere, nu atter distanceres af dem, der
skal hævde sig i Kraft af Talent. — Vi
henviser nedenfor til nogle Bøger, der, for-
uden at være fremragende, er mindre bund-
ne af deres Nationalitet end adskillige an-
dre og saaledes har Chancer for at være
lettere tilgængelige for et udenlandsk
Publikum. — 1 første Række findes: »Die

Ads^iicAe Llerzogin Margareie Alaaiia^cA«
af Sydtyskeren Lien FeacAitvanger, hvis
forrige store historiske Roman »fad Sasx«
i Aar er naaet til England, hvor den har
opnaaet at blive lAe AocA of iAe .season.
»Derzogin Alaaifa^cA« staar ikke tilbage
for denne. Som næppe nogen anden for-
staar FeacAlwanger at sammensmelte Hi-
storie med forfinet Nutidspsykologi og
skabe den rette Stil og Stemning uden no-
gensinde at gribe til at »stilisere« i ydre
Forstand. — Herefter kan nævnes den rus-
sisk fødte Olga IVoAiArdcA's »Die Fraa de^
ScAniieArers Farnotv«, der ejer samme
mærkeligt betagende Glød og straalende
Farverigdom som denne herhjemme næsten
ukendte Forfatterindes øvrige Bøger. Det er
en Roman i allerbedste Forstand. Hos det
nye Navn RaAei Zanzara møder man en
stærk og ejendommelig Begavelse. 1 De-
butbogen »Das iwloreng Kind« er det be-
handlede Æmne i al sin kyniske Grusom-
hed ligesaa paafaldende som den vir-
kelig overlegne Diskretion, hvormed det er
fremført. Skildringen af den ensomme
Mand, der sidder tilbage paa Gaarden med
sin lille Datters Morder, hæver sig til det
storslaaede. — Fra Østrig maa først og
fremmest meldes om Stefan Zweig, om
hvem Rcmain Roiiand i sin straalende In-
troduktion til hans nu paa fransk udkom-
ne samlede Værker skriver, at han »for-

staar med Hjertet og elsker med Forstan-
den«. Kun faa ævner som Zweig at være
stor i den korte Form. 1 Noveller som
»A/noA« og den sidste: »Vertvirrang der
GefnAie« rækker han Højder og lodder
Dybder i Menneskesind, som kun den ud-
valgte formaar det. Lige saa mesterlige i
deres Genre er hans sidste Essais »Drei
Aleisier«, om DicAens, Raizac og Dosio-
fetvsAy. — Lyse Toner klinger i hans
Landsmandinde Alice BeArend's »Das
verArannie Dell«, en af de pudsigste, mest
gratiøse Bøger, der længe er set. Der
straaler en Elskværdighed og et overlegent
Lune ud fra den, og det Wienske saavel
som det Berlinske Milieu er glimrende truf-
fet. Sideordnet hermed kan nævnes hendes
nordligere Kollega, den udmærkede Journa-
list Paa! FecAier's Roman »Der RacA in:
FaArsiuAi«. Ogsaa bag dennes vittige og
elegante Sprog slaar et varmt og medfø-
lende Hjærte. — Som det sidste i Skøn-
litteraturens Rækker fortjener et nyt Navn
Lianns Georg FaAer at erindres for en stil-
og stemningsfuld Genfortælling af et old-
kinesisk Sagn »Die ielzie LieAe des Kaisers
Ltaan Dsang«.
Af anden Litteratur maa fremhæves »Le-
nin und GandAi« af den østrig-ungarske
Journalist og Forfatter Renée Faio'p-Afiiier,
en Bog, der nøje slutter sig til denne
Mands forrige store Værk »Geist and Ge-