Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

ntikvitcisjorrctningen
H. K. MADSEN
SKtNDEROADE 40
Tetefon Byen 2327x

Kob og Salg af
SMYKKER ° SØLVTØJ
ANT1KE MAHOGNIMØBLER

OSCARJACOBSEN
BOGBINDER 3 PUSTERVIG


Tilvirkning af haandmarmoreret
Papir


KJØBENHAVN - TELEFON: BYEN 3367

Lamper - Lampeskærme
gfres - Peparafmner ad/øres

HOLM & ERTHMANN

NIKOLAJPLADS 11

CruHdiagf o. JOHAiVSEJV Teiefon
J391 Pajfæ 7J2y
BO GBZlVjDEBZ + J3F2BjD(3ADB 32 B^
€&it!? Jcitfeit
Fodi*c#.st'ey' #3 - TWe/bw.
Atelier for selvkomponerede og ud-
førte Arbejder i Batik, Perlebroderi,
Silke- og Pergamentsmaling
geftittlngcT u&føtes
Tlor/crae
Aaaadma/ede Lampeskærme
i stort Udvalg til billige Priser
rpd Bes?;7/;7zg effer <?n/irer .S/nag
f;7 entrer Ea/npe
GH. CAUSSE, SAMFUNDS ALLÉ 27
»Dalgashus« — Telefon Godthaab 3840 x
/øRGEN
køé 0^7 Sa/g
a/AnlFnateter
PALÆGADE 4 - 7'L'LL'fOA' 6T/&
IN G ER Af ØLLER
SØLVSMED
Haandarbejde
Tilkendt Sølvmedaihe
Paris
1925
TORDENSKJOLDSGADE 27
BYEN 275 y
<3/6
36.
Maleriudstillinger og Auktioner

Hitilermm!)iFiimlæiisiDalii){i
Formiddags', Eiiermiddags-og Aitenhotd
Fru ELSE JELSKOV
MADYIGSALLE 13 - TBLF. V. 7474

Sø!u- og CinarbBjdEr

eft

Siegfr.Wagner,
Ludvig Find,
Johan Rohde

efter
Tegninger


i alle Metaller
udføres

BRATLANJD & LARSEN
Gothersgade 89 — Byen 2797 y.

Nissens Kunsthandel
Sværtegade 2, Byen 5284 x
Raderinger, A/a/eri'er, Rammer,
Rorce/æn, Kri/ala/

mellem et skjutt og et moderne Europa, al hin Verdens-
usikkerhed hin Brydning inderst inde betyder. Denne mo-
derne religiøse Interesse vender sig mod Naturalismen som
Livsanskueise (Positivisme) som utiistrækkelig tii Livs-
forkiaring. Tager man denne reiigiøse Interesserethed i vi-
deste Forstand, kan den udtrykkes i to Former, en der sø-
ger at finde en Mening indenfor denne Verdens Mure (im-
monent), og en, der gribes med et Rige, der ikke er af
denne Verden (trancendent). Den første ytrer sig som et
Restavrationsforsøg af Darvinismen. Den sidste Form
knytter sig nær til den kristeiige Religion og Navne som
Kierkegaard, Chesterton, Unamuro (Prof. Edv. Geismar,
Helge Rode, Henning Kehler.)
En Kritiker kan sætte ind her og se et Forfatterskab som
et Forsøg paa Virkelighedserobring og dermed Forudsæt-
ning for hin kierkegaardske Overvejelse enten-elier, Sprin-
get ud paa de 70,000 Favne Vand. Saaledes kan f. Eks.
Sigrid Undsets Forfatterskab betragtes. Bag ved Stoffet
og hvad ellers Bidrag dette kan give til norsk Middelalder,
Oslos Nutid, almen Psykoiogi, bygges der en Vilje, der
samtidig bringer dette Stof til at understrege Menneskets
Alagtesløshed i en Verden, hvor Ormene stinker og Syn-
dens Soid er Døden.
HI.
Kritikken ejer naturligvis ingen fast Metode, saavidt som
andre Kunstarter gør det. Den kan benytte sig af Hjælpe-

videnskaberne eller lade dem ligge efter som nu Formaalet
I det specielie Tilfælde er. En Videnskab kan Kritikken
derfor aldrig blive, — uden at den just derfor behøver at
være uvidenskabelig. Kritikken staar og falder med dens
Værdi som Kunst, dens Evne til at skabe Illusion, give et
afsluttet Helhedsindtryk ved hin magiske Forbindelse af
Motiv og Komposition, jeg mindes atter om Kierkegaards
»Frygt og Bæven«, det er et af de faa kritiske Mestervær-
ker Norden ejer. Saa kan man godt i det specielle Tilfæl-
de kalde det et Stykke original Eksegese, et Stykke Reli-
gionsfilosofi eller hvad man vil. Det er først og fremmest et
Kunstværk.

Kritikken er en Kunst, hvis Grundpræg er Indirekthed.
Men gennem Forstaaelsen og Forklaringen atsiører den sit
eget Personlighedsindhold. Indirekte bliver den derfor og-
saa i det tekniske. Gennem sin ihusionære Værdi ieder den
Læserne paa Spor mod det egentlige og afgørende i sin
Genstand. Det vil — sagt ligefrem — sige, at den bestem-
mer ikke et Kunstværk som raat, skønt eiler daarligt. Ved
at fremdrage Idéen eller ved en Citatsammenstilling fort-
sætter den i sin Stit Værkets Indtryk, saa Læsereii selv fin-
der det sammenfattende Ord. Derved bliver ikke alene Sti-
len men ogsaa Metoden Maaden.
E 47

V/