Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

ADAM ELSHEtMER: TOBIAS OG ENGLEN
(KUNSTMUSEET)
/ !' 0 77 77 0 0/560, 7/67* 7 //6T6 d4ør /70T /765Ar7C/*/7^6/ 57^ 0767/ A 7/ 0 07 E / 5 /7 6 7 07 6 7*
Og* /7T777S ^070/77/, ^ør 067/6ø/or /?67/6 /øf 5706 ^/777/76r 0V6r 7/6006 576r/7r76^*67/6 0^ 70/67*65-
500/6 /f7705/7767*p6r50ø/7^/767/, /7V75 /ø7///)77/6/56 07077 ÅTØØ /ø/g*6 /7*0 /?67ø/)rø07// /// Nø/77/60.

^T*^^OR den, der beskæftiger sig med Maierkunstens
H ^ Udvikiingshistorie, er Adam Eisheimer en af de in-
: teressanteste Skikkeiser, og hans banebrydende Be-
JH. tydning er da ogsaa foriængst bievet klarlagt. Uden-
for Kunsthistorikernes Kreds er Eisheimers Kunst derimod
overmaade iidet kendt. Helt uforstaaelig er denne Kends-
gerning nu ikke. Deis er hans Oeuvre ret begrænset og fin-
des spredt i de forskeiiige Samlinger i Europa, deis er de
enkelte Billeder af et næsten miniaturagtig Format og gan-
ske uden de Egenskaber, der straks henleder Beskuerens
Opmærksomhed paa sig.
Hans Hovedværk, eller
rettere sagt det Billede,
der giver os den bedste
Forestilling om hans
egenartede Kunstnerper-
sonlighed, findes i Na-
tional Gallery i London
og forestiller Tobias og
Englen. Fra gammel Tid
findes i Kunstmuseet en
samtidig Kopi, rimelig-
vis udført af Eisheimers
Elev, Jakob Konig. Ko-
pien, hvis Staffage har
en ændret Farvegivning,
er i alle Maader et saa
smukt Arbejde, at man
meget vel forstaar, at
Kari Madsen om end med
et lille Forbehold i sit
Katalog fra 1905 bestemmer den som et egenhændigt
Værk. Staar man overfor Originalen i London, der des-
værre ikke er videre godt bevaret, bliver man dog hurtig
klar over den rette Sammenhæng. Farverne er langt finere
og Penselføringen mere smidig og blød. Kopien er dog for-
staaende og samvittighedsfuldt udført, og da den gengiver
et Arbejde af stor kunsthistorisk Betydning, et Arbejde, der
har beskæftiget Rembrandts Tanker i en saadan Grad, at
han endda har benyttet Motivet i en af sine Raderinger
(B. 56), der er blevet til paa Grundlag af H. Seghers Kopi
efter Goudts Radering, fortjener den en nærmere Omtale.
Lærer vi Eisheimers Kunst at kende, har vi ogsaa Nøglen
til Forstaaelsen af Claude Lorrains italienske Landskaber,
fra hvilke Linien kan føres videre til Corot.
Billedet er en Landskabsidyl, hvorved forstaas en Skild-
ring af Menneskets intime, ubevidste Forhold til Naturen.
Den er ikke et Landskab med idyllisk Staffage, nærmere
en Sammensmeltning mellem Landskab og Figurbillede;
den skildrer to Menneskers harmoniske Forhold, dels til
Naturen, der omgiver dem, dels til hinanden, en Skildring,
der maaske har udviklet sig fra Fremstillinger af Madonna
med Barnet, i hvilke man saa det ideale Forhold, hvilket

man saa bragte i Forbindelse med den mest ideelle Følelse,
Hengivelsen til den rene, ophøjede Natur.
Man kan vel ikke sige, at Eisheimer har skabt Land-
skabsidylten, allerhøjst, at han som den første har været
sig dens Væsensart fuldt bevidst. Allerede i den hellenisti-
ske Tid dyrkedes Genren og Renaissancens store Kunstne-
re har atter og atter været optaget af idylliske Motiver i
Forening med Menneskeskildringen. I Norden var Paul Bril
en Forløber for Eisheimer, som dog fornemmelig som af
Gerstenberg paavist har søgt Tilknytning til Domenichino.
Det bibelske Motiv,
Tobias og Englen, er tid-
ligere blevet behandlet i
Kunsten, blandt andet i
en Niello af en Bologne-
ser Mester. Men utallige
andre Kunstnere har be-
skæftiget sig med det,
Verrocchio, Cima da Co-
negliano, Pollaiuolo og
Tizian. Det blev senere et
af Rembrandts Yndlings-
motiver, og vi forstaar
godt hvorfor, thi Tobias
er som selve Kunstens
Værnehelgen, der gør de
blinde Øjne seende, og
ingen har haft den under-
gørende Salve saa nødig
til Brug for en uforstaa-
ende Samtid som netop
ham. — Emnet har Kunstnerne hentet i Tobias Bog, 6. Ka-
pitel, hvor der fortælles, hvorledes Tobias ved Englen Ra-
faels Hjælp fanger den Fisk, hvis Lever skal tjene til Helse-
bod for hans gamle blinde Fader. Eisheimer har dog be-
handlet Motivet ret frit og givet det en ny og poetisk Ud-
formning.
Kunstmuseets Billede, der er malet paa Kobber, viser os
et bakket Skovlandskab i Dæmringens bløde Skær. Mod
en rolig Baggrund af blomstrende Hyld, viltre Snerler og
Vildvin, der næsten ganske skjuler et gammelt Træ, hvis
Grene yndefuldt hænger ud over Stien, tegner Billedets to
Skikkelser sig, den unge Tobias, der trækker afsted med
Fisken, som slæber hen ad Jorden, og Englen Rafael, der
synes at ile Ynglingen, der er trættet af Byrden, til Hjælp,
eller maaske snarere opfordrer ham til at lægge Fisken fra
sig, for at de, da de nu er kommet ud af Skovtykningen, i
Ro og Fred kan skære Fisken op for at tage den helsebrin-
gende Lever ud. Vandreren blandt Kunstnerne skildrer her
en af Biblens skønneste Vandrerskikkelser. Under den
aabne Himmel i den stille Sommeraften føler han sig hjem-
me. Stemningen er fuldstændig som i et Digt af H. C.
Andersen.


Adam Æ / s /; e f m c rToA/os og' Æpgran f/Top/en paa Sfafens Museum)