Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Ncra/d Trensen.-

/T ALEREN Haraid
Hansen, der
-Av A blev den sejren-
de i Konkurrencen om
Udsmykningen af Vesti-
bulen i De forenede
Bryggeriers Bygning,
har nu fuldført Arbejdet.
Bryggerierne eraabenbart
Maternes gode Venner,
sidst var det Kræsteu
Iversen, der med sit
Loftsmaleri i Videnska-
bernes Selskab nød godt
af det gyldne, lidt tunge
Carlsberg 01, denne
Gang er det altsaa Ha-
rald Hansen, der har lu-
kreret af det lidt lettere
og tyndere Tuborg 01.
Man maa oprigtig haabe,
at der i denne varme Ef-
tersommer maa strømme
mange Penge til de forskellige Bryggeriers
Kasse, saa at Bestyrelserne paa de respek-
tive Generalforsamlinger i mild og venlig
Stemning bevilger endnu flere Penge tii
kunstneriske Formaal.
Vi har, som ofte omtalt, en stor Stab

INTERNATIONAL MODERNE
KUNSTUDSTILLING 1 HAMBORG
Det er tragikomisk at iagttage den For-
virring, der altid hersker i Rækkerne, hver
Gang danske Kunstnere skal deltage i en
Udstilling udenfor Landets Grænser. Mon
noget andet Land i den Grad offentligt de-
monstrerer sin Mangel paa Sammenhold
og en ligegyldig laden staa til? Men vi er
aabenbart blevet Specialister paa det Om-
raade.
Efter det man har læst i Dagspressen, er
Sagen i Korthed denne: Direktør Pauli fra
Hamborg Kunsthalle har været i Kjøben-
havn og sammen med Direktørerne Gustav
Falck og Carl V. Petersen besøgt vore
større private Kunstsamlere, for der at
finde den ønskede danske Repræsentation.
Desværre lader det nu til, at hele Histo-
rien løber ud i Sandet. Direktør Carl V.
Petersen er blevet meget fortørnet over at
høre, at Direktør Pauli har »foretrukket«
et Speditørfirma i Stedet for ham til at be-
sørge Forsendelsen af Billederne.
Helledusse! —' mon ikke den Sag hur-
tigst muligt kunde være bragt i Orden,
f. Eks. med noget saa genialt som Afsen-
delsen af et Telegram til Dir. Pauli. Der
telegraferes sikkert ofte til Hamborg i
mindre betydningsfulde Anliggender, men
her, hvor det drejer sig om dansk Kunst-
Repræsentation paa et Verdensstævne,
trækker Hr. Carl V. Petersen sig fornær-
met tilbage og nægter at have med Sagen
at gøre; man kan godt forstaa, at en Sam-
ler som Grosserer Engel bliver lidt betæn-

af unge, talentfulde Kunstnere, hvis virke-
lige Felt er paa det dekorative Omraade.
Mange udmærkede Evner gaar utvivlsomt
til Spilde af Mangel paa Opgaver. Det er
glædeligt at konstatere, at Carl Jacobsens
Aand ikke helt er forsvundet. Adel forplig-

kelig ved Situationen og foreløbig nægter
at udlaane Billederne.
Hr. Carl V. Petersen har endnu engang
dokumenteret sin ikke helt almindelige Ev-
ne som Udstillings »Arrangør«, selv med
Fare for at fornærme den almægtige Di-
rektør for Hirschsprungs Samling, vil jeg
paastaa, at det ikke var den helt rigtige
Mand Direktør Pauli henvendte sig til. Hr.
Carl V, Petersen, der ledede den danske
Kunstafdeling i Gøteborg 1923, bar sig
dengang saa ubehændigt ad, at han ikke
engang fandt Plads til Danmarks store
Billedhugger Kai Nielsen.
Hvor omfattende og lødig en Privatsam-
ling end er, kan det endda hænde — af
rent praktiske Aarsager — at en eller fle-
re betydelige Kunstnere ikke findes repræ-
senterede der; derfor havde det rigtigste
været, om Direktør Pauli havde henvendt
sig til de forskellige Udstillingskomiteers
Bestyrelser og derigennem faaet nedsat en
npn/fA/r Komité til Udvælgelse af Bille-
derne.
23—7—27. * O. V. 6.
AFORISMER
En ung tysk Maler, med det meget
franskklingende Navn Paul Cltroé'n, har i
»DM KnnsfMnff« offentliggjort en Del
Notitser, hvoraf enkelte, forekommer det
mig, har Interesse. Et Par Stykker af dem
kan minde lidt om Giersings nu næsten
klassiske Aforismer.
Det er ikke hvad du maler, men at du
maler.

ter, og Bryggerierne har
her en stolt Tradition
at fortsætte.
Det umiddelbare Ind-
tryk af Harald Hansens
Udsmykning er ret fest-
lig, selv om den røde
Baggrundsfarve i Væg-
felterne nok er lidt for
kraftig og paagaaende,
den ligesom gør Vestibu-
len en lille Smule dukke-
stueagtig. Det er vel og-
saa nok en Fejl af Ha-
rald Hansen, at han har
malet Figurerne udpræ-
get plastiske i graablaa
Farver, det virker lidt
for meget som Gipsreli-
effer, sat paa rød Grund.
Det skal indrømmes, at
det ikke var nogen helt
let Opgave, han der fik
tildelt. Vestibulens Arkitektur er jo ikke
lige behagelig, men der er ingen Tvivl om,
at Udsmykningen med sine smukt og har-
monisk komponerede Grupper, om ikke i
samme Grad for Kunstneren selv, er en Ge-
vinst for* Bygningen.

L S E R
Hvis der kun fandtes to Billeder af Rem-
brandt, hvilket Indtryk vilde de ikke gøre.
*
Epigoner skaber Retninger.
Vil Malerne male Natur eller vil de ska-
be Kunst? g,
Det store Forspring, de Gamle har i
Godtfolks Bevidsthed, at de er døde, det
vil vi Unge snart have indhentet.
Den eneste Forskel mellem Rembrandt
og mig: Rembrandt kunde male. Endnu en
Forskel: Rembrandt malede. Jeg mater.
Malerens Død er en Velgerning for hans
Billeder. ^
Det sande Udbytte har ikke den Be-
tragtende, men Kunstneren medens lian
skaber. *
At male er et romantisk Anliggende. Al-
le Malere er Romantikere.
Derfor: Forkast ikke Romantiken, men
forstaa den, for at male gode Billeder.
*
Hvad man ikke kan, gør man med Sving!
De finder mine Billeder gode eller min-
dre gode. Men jeg har malet dem.
RedaArør. O. V. RorcA


724