DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1927)
DOI Artikel:Andrup, Otto: Frederiksborg Museet 1925-1926
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0015
FREDERIKSBORG MUSEET 19 2 5—2 6
/zzg^zz zz/vorc oy/z?zz//zg*<? ^zzzzz/z/z^cr/rzzzz g/ær/c ^z^v^z/ en 5/arre Fzz/7/z7zzzz7z^/zz/c^/z?zzz/ F/* er/er z/r$&or^
Mzz^^e/ ^zzz/z/zz z/^7 veaf ^z/z Fe/z'^en/zer/ er z/c/ Tan^/ire/z^/ /z/g'æ/z^/z^. / /!øz.y/e Fæ/r/re ^/ry/r/e^ z/c/ ^c/iz-
/a/^e/z'g* MzzseeAs Lez/er z/en syzp/z/en/znzYza/zvrz^e Æa^/er O//o Anz/rzzp. Nez/en^/aaenz/e Ar/z/zc/ /ra /zans
/Yaanz/^zizere/goY//nr//ry/ra/z/eÆ^ens/ra/zer z/er/zar gyar/ Ma^/^/er Anz//*zzj2 /z/ yorf/ygYzgs/e /Wzzsezznzs/ez/er.
w "^ERES Idé om fra Museerne selv at faa populære
} ! m Oversigter over Erhvervelserne i det forløbne
H Æ Aar finder jeg fortrinlig. De officielle Beretnin-
K ger med deres koncise Affattelse og noget uover-
skuelige Opregning af vigtigt og mindre vigtigt giver in-
gen Plads for en nærmere Udregning af de mange kunst-
neriske eller historiske Problemer, som gennem Erhver-
velsen er rejste. Jeg synes derfor, at det er morsomt for
Museumsfolk at faa Lov til i »Samleren« at berøre disse
difficile Emner; de taler
dog til mange Kunstelskeres
Interesse, og de ofte endnu
famlende Hypotheser, man
nødsages til at danne sig om
de erhvervede Arbejders
Tilblivelse, vil, ved at de
kommer frem i Dagens Lys
og jævnføres med andres
Erfaringer, kunne vinde i
Kraft eller svækkes til Skyg-
ger. I begge Tilfælde lukre-
rer vor Viden om de gamle
Ting. Hvad personlige Hen-
syn angaar, tør vi vel fast-
slaa, at det ingenlunde er
til Beskæmmelse at have
taget Fejl i vanskelige Ju-
geringer. Hvad man ved, er
jo kun lidt; for at opnaa
Landvindinger maa man
ofte vandre paa fejle Spor.
Om blot noget af det,
som man har ment at kunne
opstille som antageligt, vi-
ser sig at være rigtigt, er
meget vundet. Det er saa-
ledes til Fordel for Faget,
at Problemerne udluftes; gør Forskerne noget rigtigt den
ene Gang, fejler de den anden. Ufejlbare Museumsfolk
eksisterer ikke. I hvert Fald bør de ikke være fil; thi de
vilde kun kunne bevæge sig paa et lille, fuldt opdyrket
Felt. Jeg finder altsaa Deres Idé om disse »friske« Over-
sigter over Erhvervelserne fortrinlig og takker Dem, fordi
De har taget Frederiksborg med.
1925—26 (Aaret gaar paa Frederiksborg fra Oktober
til Oktober) har været en af de mest levende Perioder i
Museets Tilværelse; Udstillingen paa Charlottenborg
kaldte mange Gaver og Tilbud frem, og Forholdene i Som-
merens Løb har øget Erhvervelsernes Tal, saa at de nytil-
komne Kunstværker og Kunstgenstande løber op til hen-
imod 100 Stykker. Af disse Ting er ingen uden Interesse;
men en Gennemgang af saa mange Emner vilde fylde flere
Numre af »Samleren«. Jeg maa da holde mig til enkelte
af de mere fremtrædende »Erobringer«.
Fra Paris kom der i Efteraaret en Meddelelse om, at en
Træstatuette af en dansk Konge fra Tiden omkring 1550
vilde komme til Auktion, udbudt af den franske Stat, og
erklæret for utvivlsom autentisk af de Sagkyndige. Gen-
givelsen af Kunstværket bestyrkede ingenlunde denne Op-
fattelse. Museet bevægede da flere franske Eksperter,
blandt andet Direktøren for Skulpturmuseet paa Louvre,
Paul Vitry, til venligst at se paa det mærkelige Stykke;
deres Dom gik ud paa, at Statuetten var af utvivlsom Ægt-
hed, om end med enkelte
Tilsætninger. Stykket var
ingenlunde ukendt blandt
Museumsfolk; det havde si-
den 1890'erne hørt til for-
skellige prominente Samlin-
ger, var en Gang bleven be-
talt med 75,000 Guldfrancs
og havde været Hovedstyk-
ke i en Proces om Forfalsk-
ning af Kunstværker, en
Proces, som, formelt i hvert
Fald, rehabiliterede Styk-
ket. Der var derfor vel no-
gen Grund til at holde sig
tilbage; men Franskmænde-
nes Erklæring bevirkede, at
Museet besluttede at søge
det erhvervet, om det kunde
faas for en mere beskeden
Sum; det lykkedes at købe
det for ca. 10,000 Kr.
Opstillet paa Slottet gør
Stykket en overmaade mor-
som Virkning; det skriger,
naar man ser paa det, af
Falskhed; Guldet synes for
det meste uægte; Patinerin-
gen er ny; der findes helt hvide Rester af Kredermasse
o. s. v. Det er klart, at vi ikke staar overfor et urørt
Stykke. Tvivlen vokser, naar man ser, at flere Enkeltheder
(Hjelmsbusk f. Eks.) har hel anden Skæring end det øv-
rige, og naar dertil kommer en Uoverensstemmelse i Stil
mellem Rustningens noget tidlige Form og dens snart go-
tiske, snart Renaissance-Ornamentering, er det ikke ufor-
klarligt, at Stykket ikke netop har det bedste Ry. Tit For-
del for Arbejdets Ægthed taler andre Ting. Ikke just det,
at det er udført i gammelt Træ; thi gammelt Træ kan
altid faas; mere at det helt igennem synes skaaret med
gammelt Værktøj. Hertil kommer psykologiske Aarsager.
En Forfalsker, som anvendte saa megen Tid og saa megen
Omhu paa sit Værk, vilde sikkert ogsaa have lagt mere
Vægt paa at skabe et Arbejde, som syntes typisk for cn
bestemt Tid, og ikke som her valgt et Stykke, hvor Stil-
forskellen er iøjnefaldende. En Falskner vilde vel ogsaa
/
Fzzzzz/^/orzzzzzzzz/ Gzzs/zzv F/zz7/psc/z. Afzz/z?/ zz/ y. F. IV/Z/zz/zzscn.
/zzg^zz zz/vorc oy/z?zz//zg*<? ^zzzzz/z/z^cr/rzzzz g/ær/c ^z^v^z/ en 5/arre Fzz/7/z7zzzz7z^/zz/c^/z?zzz/ F/* er/er z/r$&or^
Mzz^^e/ ^zzz/z/zz z/^7 veaf ^z/z Fe/z'^en/zer/ er z/c/ Tan^/ire/z^/ /z/g'æ/z^/z^. / /!øz.y/e Fæ/r/re ^/ry/r/e^ z/c/ ^c/iz-
/a/^e/z'g* MzzseeAs Lez/er z/en syzp/z/en/znzYza/zvrz^e Æa^/er O//o Anz/rzzp. Nez/en^/aaenz/e Ar/z/zc/ /ra /zans
/Yaanz/^zizere/goY//nr//ry/ra/z/eÆ^ens/ra/zer z/er/zar gyar/ Ma^/^/er Anz//*zzj2 /z/ yorf/ygYzgs/e /Wzzsezznzs/ez/er.
w "^ERES Idé om fra Museerne selv at faa populære
} ! m Oversigter over Erhvervelserne i det forløbne
H Æ Aar finder jeg fortrinlig. De officielle Beretnin-
K ger med deres koncise Affattelse og noget uover-
skuelige Opregning af vigtigt og mindre vigtigt giver in-
gen Plads for en nærmere Udregning af de mange kunst-
neriske eller historiske Problemer, som gennem Erhver-
velsen er rejste. Jeg synes derfor, at det er morsomt for
Museumsfolk at faa Lov til i »Samleren« at berøre disse
difficile Emner; de taler
dog til mange Kunstelskeres
Interesse, og de ofte endnu
famlende Hypotheser, man
nødsages til at danne sig om
de erhvervede Arbejders
Tilblivelse, vil, ved at de
kommer frem i Dagens Lys
og jævnføres med andres
Erfaringer, kunne vinde i
Kraft eller svækkes til Skyg-
ger. I begge Tilfælde lukre-
rer vor Viden om de gamle
Ting. Hvad personlige Hen-
syn angaar, tør vi vel fast-
slaa, at det ingenlunde er
til Beskæmmelse at have
taget Fejl i vanskelige Ju-
geringer. Hvad man ved, er
jo kun lidt; for at opnaa
Landvindinger maa man
ofte vandre paa fejle Spor.
Om blot noget af det,
som man har ment at kunne
opstille som antageligt, vi-
ser sig at være rigtigt, er
meget vundet. Det er saa-
ledes til Fordel for Faget,
at Problemerne udluftes; gør Forskerne noget rigtigt den
ene Gang, fejler de den anden. Ufejlbare Museumsfolk
eksisterer ikke. I hvert Fald bør de ikke være fil; thi de
vilde kun kunne bevæge sig paa et lille, fuldt opdyrket
Felt. Jeg finder altsaa Deres Idé om disse »friske« Over-
sigter over Erhvervelserne fortrinlig og takker Dem, fordi
De har taget Frederiksborg med.
1925—26 (Aaret gaar paa Frederiksborg fra Oktober
til Oktober) har været en af de mest levende Perioder i
Museets Tilværelse; Udstillingen paa Charlottenborg
kaldte mange Gaver og Tilbud frem, og Forholdene i Som-
merens Løb har øget Erhvervelsernes Tal, saa at de nytil-
komne Kunstværker og Kunstgenstande løber op til hen-
imod 100 Stykker. Af disse Ting er ingen uden Interesse;
men en Gennemgang af saa mange Emner vilde fylde flere
Numre af »Samleren«. Jeg maa da holde mig til enkelte
af de mere fremtrædende »Erobringer«.
Fra Paris kom der i Efteraaret en Meddelelse om, at en
Træstatuette af en dansk Konge fra Tiden omkring 1550
vilde komme til Auktion, udbudt af den franske Stat, og
erklæret for utvivlsom autentisk af de Sagkyndige. Gen-
givelsen af Kunstværket bestyrkede ingenlunde denne Op-
fattelse. Museet bevægede da flere franske Eksperter,
blandt andet Direktøren for Skulpturmuseet paa Louvre,
Paul Vitry, til venligst at se paa det mærkelige Stykke;
deres Dom gik ud paa, at Statuetten var af utvivlsom Ægt-
hed, om end med enkelte
Tilsætninger. Stykket var
ingenlunde ukendt blandt
Museumsfolk; det havde si-
den 1890'erne hørt til for-
skellige prominente Samlin-
ger, var en Gang bleven be-
talt med 75,000 Guldfrancs
og havde været Hovedstyk-
ke i en Proces om Forfalsk-
ning af Kunstværker, en
Proces, som, formelt i hvert
Fald, rehabiliterede Styk-
ket. Der var derfor vel no-
gen Grund til at holde sig
tilbage; men Franskmænde-
nes Erklæring bevirkede, at
Museet besluttede at søge
det erhvervet, om det kunde
faas for en mere beskeden
Sum; det lykkedes at købe
det for ca. 10,000 Kr.
Opstillet paa Slottet gør
Stykket en overmaade mor-
som Virkning; det skriger,
naar man ser paa det, af
Falskhed; Guldet synes for
det meste uægte; Patinerin-
gen er ny; der findes helt hvide Rester af Kredermasse
o. s. v. Det er klart, at vi ikke staar overfor et urørt
Stykke. Tvivlen vokser, naar man ser, at flere Enkeltheder
(Hjelmsbusk f. Eks.) har hel anden Skæring end det øv-
rige, og naar dertil kommer en Uoverensstemmelse i Stil
mellem Rustningens noget tidlige Form og dens snart go-
tiske, snart Renaissance-Ornamentering, er det ikke ufor-
klarligt, at Stykket ikke netop har det bedste Ry. Tit For-
del for Arbejdets Ægthed taler andre Ting. Ikke just det,
at det er udført i gammelt Træ; thi gammelt Træ kan
altid faas; mere at det helt igennem synes skaaret med
gammelt Værktøj. Hertil kommer psykologiske Aarsager.
En Forfalsker, som anvendte saa megen Tid og saa megen
Omhu paa sit Værk, vilde sikkert ogsaa have lagt mere
Vægt paa at skabe et Arbejde, som syntes typisk for cn
bestemt Tid, og ikke som her valgt et Stykke, hvor Stil-
forskellen er iøjnefaldende. En Falskner vilde vel ogsaa
/
Fzzzzz/^/orzzzzzzzz/ Gzzs/zzv F/zz7/psc/z. Afzz/z?/ zz/ y. F. IV/Z/zz/zzscn.