Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Lzzncfs&yen T;W/?g7 Fo/Yzzzr. 7^7.

MALEREN L. A. R ! N O
AF /é A 7? 7. Af A D 5 Æ 7V

H ^ N Dag i 1870'ernes Begyndelse sad en gammel
Kunstner med en stor Straahat paa Stranden ved
M Nysø og malede et Studie af Udsigten mod Præstø.
^ Bag ham stod en Malerdreng. Han havde slugt alt,
hvad der i Nordisk Penningmagasin stod at læse om Kunst
og Kunstnere; han iagttog nu med interesse, hvor let og
sikkert Penselen gled over Lærredet. Det maatte jo være
uendelig svært saaledes i et Billede at fange indtrykket af
Naturen. Men det var dog hans stille Haab, hans kæreste
Drøm, engang selv at kunne magte det. Den gamle Kunst-
ner var P. C. Skovgaard, Malerdrengen L. A. Ring.
Som Husmandssøn var han født den 15de August 1854
i en Landsby, der ligger i Hammer Sogn, omtrent lige
langt fra Præstø, Næstved og Vordingborg. Da han var
bleven 14 Aar, var han i Præstø kommen i Lære hos en
liiie Malermester i Præstø. Ofte havde han her maattet
staa op om Morgenen før Klokken 4 og først faaet fri om
Aftenen efter Klokken ni. Kosten havde været elendig, han
var bleven brugt og misbrugt til strengt Arbejde. Da den
4 Aars Læretid, for hvilken hans Fader havde maattet ud-
rede 40 Rigsdaler, omsider var forbi, havde Mesteren sagt:
»Ja, nu skulde han jo egentlig begynde at lære noget!«
Svend blev han da og fik Arbejde i København, bl. a. ved
det nyomdannede Hotel d'Angleterre. Han gik paa teknisk

Skole og slap 1875 ind i Kunstakademiets Forberedelses-
klasse.
Vi sled der i at lægge Sortkridtsmanér i Skyggerne paa
Tegninger efter »Bakkus med Proptrækkerkrøllerne« eller
andre antikke Hoveder og kvægede os jævnligt ved Brøn-
nums Kaffe. Skønt Lærerne var ansete Kunstnere, havde
Undervisningen væsentlige Mangler. Det anbefaledes os
at bemærke den »pæreformede Næsebrusk« og ikke
glemme de mindste Glanslys eller Reflekser, der lag-
des derimod ikke tilstrækkelig Vægt paa Gengivelsen af
Helheden og de rigtige Forhold. Kun Sortkridtsmanéren
lærte Ring hurtigt, og da han ikke gjorde store Fremskridt
paa Akademiet, forlod han det uden at være naaet længere
end til »Gipsskolen«. Der kom nogle Aar, hvor han tjente
sit Brød som Malersvend og tilsyneladende næsten havde
opgivet Kunsten. Medens han selv kun frembragte lidt,
fulgte han med største Interesse, hvad hans Kammerater
naaede at udrette. En Dag læste han J. P. Jacobsens nys-
udkomne »Niels Lyhne«. Det blev ham da klart, at han
selv stod i Fare for at synke hen i et daadløst Drømmeliv.
Han maatte mande sig op til for Alvor at tage fat for at
prøve, hvad han evnede som Kunstner.
Hans første Billeder var malede i 1880, tre Aar efter,
at han havde sagt Akademiet Farve). Et af dem viser Ud-
767