Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

AARG. 1

NR. 1

ARENAEN

JUNI 1927

O.V. BORCH - FAVORY - DAN!EL HVIDT - C. JENNERT - KISUNG - KNUDAAGE RIISAGER - UTRILLO - ZADKINE

R 0 M K Æ

N

T R

N O

M

AGISTER Faaborg har i Nationaltidendes Af-
tenudgave paabegyndt en Kampagne, betitiet
»Strømkæntring«, mod »moderne« Kunst,
i sin Uforstand (og derfor Had) til alt nyt
og groende, er den bebudede Strømkæntring bievet en ren
privat Kæntring for Hr. Faaborg selv, og ham om det;
men pudsigt virker
det at se, hvor der
pludselig er blevet
Trængsel og Liv
blandt alle Mørke-
mændene og Skruk-
ketroldene; de maser
paa og falder forme-
lig over hinanden af
ivrighed for at faa
Lov til at assistere
ham i Vandpantomi-
men, de hviner af
Henrykkelse for en-
delig at faa Lejlighed
til at stileke Hoveder-
ne frem i Dagens Lys
— selv om det kun
er i Aftenudgaven —
og faa deres aarlige,
haardt tiltrængte,
Bad.
Ungdommen har kun Grund til at være tilfreds med
denne ganske gratis Sommerforlystelse. —
Intet fornuftigt Menneske vil vistnok paastaa, at der
ikke findes Svindel og skidt Maleri inden for »moderne«
Kunst saavel som inden for »gammel« Kunst, det er vel
Hip som Hap.
En ensidig Bevægelse, der rettes mod en bestemt Ret-
ning inden for Kunsten, uden at gøre Forsøg paa virkelig
at gaa tilbunds i Tingen, er kun bemærkelsesværdig paa
Grund af sin Dumhed. (Der er som bekendt er den største
Forbrydelse).
Billedhugger Rikard Magnussen har Uret, naar han
skriver:
»Efter min Opfattelse er den Reaktion »Nationaltidende«
har gjort sig til Talsmand for, ikke rettet mod »det mo-
derne« eller overhovedet mod nogen enkelt Retning i Kun-
sten, men kun mod det vitterligt værdiløse, det fejlagtig
bedømte Dilettanteri, de bevidste Forsøg paa at dupere
og forarge.«

Det er desværre /run Hr. Rikard Magnussens Opfattelse.
Afagister Faaborg har netop begaaet den store Fejl at
skære alle de »moderne« Malere over samme grove Kam,
ellers kunde der maaske være kommet en frugtbargørende
Diskussion ud af det — maaske.
Nu har han slaaet Fødderne bort under sig selv, og
alle mulige og umu-


lige

og udenfor


Kunstnerkredse har
benyttet sig af Lej-
ligheden til at udtale
sig med en Frejdig-
hed, man ikke hat-
kendt siden Prostitu-
tionens Dage.
En noget ældre
Trafikinspektør slut-
ter af med en forfær-
delig Salut og stemp-
ler den unge Kunst
sotn noget elendigt
Smøreri. Manden er
mangeaarig kunstne-
risk Konsulent og
Leverandør til Fa-
milie-Journalen (Al-
lers illustrerede);
man faar her et lille
Begreb om Arten af de angribendes kunstneriske Standard,
og det giver de Unge meget mere Ret end de behøver.
Enhver med Øjne i Hovedet og Hjernen blot nogen-
lunde klar, maa da kunne frydes over alt det pragtfulde,
der er skabt baade inden for ny og gammel Kunst, men
der findes jo, hvor mærkeligt det end lyder, Individer,
der ikke kan lide Foraaret, for dem er der lukket af for
en af Tilværelsens ædleste og fineste Nydelser.
Foraaret er dem for stærkt og paagaaende. Lyset er
dem for skarpt, de tnisser med Øjnene og trisser kulde-
gysende hjem igen til den lune Kakkelovnskrog — hygger
sig og tager Klassikeren ned fra Hylden.
Først naar Eftersommeren er kommet, Lyset mere dæm-
pet og Frugterne modnet, saa vover de sig ud, saa først
nyder og forstaar de.
Vi andre værdsætter ogsaa Sensommerens Frugter og
Efteraarets mørke, kraftige Farver, men vi fordømmer ikke
Foraaret, fordi Spirerne til de Planter, der nærer os, vok-
ser Side om Side med Ukrudtsplanterne.

S9