Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

gende, sorttnalede Kantslyngninger, der bringer Tanken
hen paa Bindesbøll, ejer en vis umiddelbar Tiltræknings-
kraft, fjerner disse Arbejder, med deres med Haanden
udførte Bemalinger, sig dog noget rigeligt fra det, der er
Kunstglassets Hovedbetingetse, at eje en vis gennemsigtig
Skønhed.
Udstillingen i Kunstindustrimuseet har Bud ti! alle, som

paa en let overskuelig Maade vil lære denne forfinede og
ofte poetisk virkende Kunst at kende. De mange Salg, som
de udstillende Fabriker allerede har kunnet glæde sig ved,
viser, at der herhjemme er en vaagnende Forstaaelse af
denne sublime Kunst, der hidtil blandt Samlere har staaet
i Skygge overfor andre Grene af keramisk Kunst.



RUSSISKE K

A Æ AN er temmelig hurtigt paa det
rene med, at den Samling russiske
* A Billeder, som Den Fr;'e Dd.sfi/h'ng
har aabnet sine Porte for, nærmest
er anlagt som en Salgsudstilling, be-
regnet paa at faa Publikum i Tale. Nogen
kunstnerisk Begivenhed er Udstillingen i
hvert Fald ikke, men forøvrigt nok et Be-
søg værd. Det er jo al Tid en Afveksling
at stilles overfor Billeder af helt andet Mi-
lieu og anden Race end hvad vi her til
Lands er omgivet af til dagligt Brug.
De 6 Malere, af hvis Billeder Udstillin-
gen bestaar, er næppe ganske tilfældigt
sammenbragte. De synes, i hvert Fald ved
første Øjekast, saa nær beslægtede, at man
uden Væggenes Navnekort vilde have van-
skeligt ved at afgøre, hvor den enes Ar-
bejder holder op og Naboens begynder.
Efter hvad Kataloget oplyser, er de ikke
blot nogenlunde jævnaldrende, — Mænd i
Alderen mellem 50—60 Aar, — men har
ogsaa Uddannelse tilfælles; er udgaaede
fra Kunstskolerne i Set. Petersborg (den
Gang hed Byen saadan) og Moskwa og
har været Medlemmer af det kejserligt rus-
siske Akademi og Udstillere paa deres
Hjemlands og adskillige notable vesteuro-
pæiske og amerikanske Storbyers Saloner.
Efter Sigende skal de have søgt Tilflugt i
Riga nu, hvad vel attsaa betyder, at Sov-
jet-Rusland ikke har Brug for saadanne
habile og vel renommerede Udøvere af
Kunsten. Det er da yderst forklarligt, at de
nu søger andre Markeder, og det ser da
ogsaa ud til, at deres let tilgængelige
Kunst har fundet Købere her; om blandt
Byens egne Børn eller mellem Malernes
herboende Landsmænd skal lades usagt.
Som Helhed præges Udstillingen af en
ikke ringe teknisk Dygtighed. Dens Billeder
er sikkert og ofte flot gjorte, med et vist
Humør netop i selve Gøremaaden, som ikke
savner Bravur, dog rigtig nok tit paa Be-
kostning af den kunstneriske Følelse.
Paa samme Vis er Koloriten straalende.
Ganske anderledes højstemt virker disse 2
Sale med de russiske Lærreder, end hvad
vi ellers er indstillede paa her. Men disse
knaldende Farver klinger ikke altid ægte,
23

UNSTNERES

og en sammenstenit fyldig Kolorit er ikke
det, man oftest finder. — Men den findes;
og de koloristiske Bestræbelser er det, der
egentlig interesserer mest paa Russernes
Udstilling.
Udstillingens første Rum optages af en
stor og alsidig Repræsentation for Bogdn-
Maleri. Man stemmes straks
her op i det skingrende høje Farveregister,
som er betegnende for det Hele; og dog
er Farven ikke altid denne Kunstners bed-
ste Side. Nogle af hans største og mest
repræsentative Lærreder, som »Symfoni«,
eller det meget pretentiøse, men overfladi-
ske, Dameportræt virker, ogsaa koloristisk
set, yderst banalt.
Andre er mere karakterfulde, saaledes
»En tidligere Fædrelandsforsvarer«, der vi-
ser os en midaldrende Mand, som sælger
Aviser fra sit aabne Stade paa Gaden med
en Lygte lysende over Bordet med Bladene
og over Sælgerens markerede Officerstræk,
der synes uimodtagelige for Vinterens Sne
og Kulde omkring ham. Som Menneske-
skildrer er Bogdanoff mest sympatisk i sine
Billeder af 12—14 Aars Drenge. Det var
med saadanne Billeder, han først vakte Op-
mærksomhed, og dem findes der ogsaa
smukke Eksempler paa her som »Ung
Sværmer«, Drengen, der staar mellem Ha-
vens Træer, betaget af Lyset og Solens
Spil i Løvet omkring ham, et rigtigt Som-
merbillede, eller det elskværdige Maleri af
de to smaa Vogterdrenge.
Kunstnerens, interessanteste Motiv i ma-
lerisk Henseende er »Et forladt Hus« med
dets udmærket studerede Redegørelse for
Stoffet i den gamle fornemme Villa, hvor
de umalede Plankevægge spiller i Lyset
med et fint silkeagtigt Skær, medens de
hvide Syrener og nogle enlige, dybt blaa
og violette Blomster lyser mægtigt op i den
tilgroede Haves forvildede Yppighed.
Mellem Landskabsmaleren VinogradoJ/.s
mange muntre, men ikke meget udpræge-
de, Billeder lægger man ogsaa Mærke til
et Par med saadanne gamle Haver og
blomstrende Syrenbuske.
VissoMy er Jægernes og Dyrenes Maler

UDSTtLLtNC

og viser noget Slægtskab med D/uno Ld/'e-
/or.s; har bl. a. samme Sans for Dyrenes
Camouflering, der lader dem smelte sam-
men med Omgivelserne, som man ser det
i Billedet af Isfuglen. Nogle meget levende
Portrætstudier af russiske Pelsjægere og
smukke Akvareller af Rovdyr har naturligt
nok hurtigt fundet Købere.
Udstillingens mest udprægede Kolorist er
ubetinget der arbejder med dri-
stige Kontrastvirkninger. Man skal vænne
sig lidt til hans Billeder, men de vinder ved
nærmere Bekendtskab.
Den mærkelige, næsten barbarisk pragt-
fulde gamle Klosterport, et Stykke ægte
russisk Arkitektur, fantastisk konstrueret
og skrigende, i de grelleste Farver har han
set og gengivet med noget af den samme
naive Farveglæde, som maa have besjælet
Portens Skaber.
En lignende Oprindelighed i Følelse par-
ret med overlegen Gengivelsesevne viser
det kraftige Billede, »Midnat«, i Kontrasten
mellem det kolde Maanelys udenfor Vindu-
erne og Virkningen af den røde Lampe
foran Helgenbilledet inde i Stuen. Ogsaa t
et Par andre landlige Interiører finder man
den mest levende Malerfølelse for Lysets
Brydninger. »Havesalen« er saa stemnings-
fuld med sine gammeldags Møbler og Sol-
pletterne, der ses ind gennem Løvværket,
halvvejs dæmpet af de klare Gardiner, at
man uvilkaarligt kommer til at tænke paa
Scenerne ude paa Godset i Tsche/ro/J-s
»Kirsebærhaven«.
Denne Udstillings Kunst bringer ellers
kun undtagelsesvis et direkte og overbevi-
sende Bud fra dette underlige og underligt
dragende Rusland, som vi gennem andre
Kunstarter, Litteratur og Skuespilkunst
især, er blevet ført saa nært paa Livet.
Zukowsky er den af Malerne, som røber
det mest uforfalskede Russertemperament.
Hans Opriudelighed og Ægthed øver større
Tiltrækning end Kollegernes mere almin-
delige, niere verdensmæssige og udvendige
Kvaliteter.