Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

INGER MØLLER
SØ LVSMED
Haandarbejde
Tilkendt Sølvmedaitle
Paris
1925
TORDENSKJOLDSOADE 27
BYEN 275 y


ntikvitetsjorrctningcn
H.K. MADSEN
SKtNDERGADE 40
Telefon Byen 2327x


ENGL!SH
LSHVERr
HOUSE

Kob og Sa!g af
SMYKKER ° SØLVTØJ
ANT1KE MAHOGNIMØBLER

HAANDVAEVNiyd
AGNES BORG
Vesterbrogade 2 D, 4. Sal. Tlf. Byen 110 6v

DET SMAGFULDE HJEM
bliver fuldendt, naar smukke stilrene
Sølv- og Sølvpletting faar den rette
Plads i Hjemmet. Alle, som ejer Smag
for de rene Linier og de smukke For-
mer foretrækker de mange dekorative
Arbejder fra EN G LI S H SILVER
H O U S E, Østergade 13 (tretten), som
er Skandinaviens største Udstilling af
moderne og antike
Sølv- og Sølvpletarbejder og Old-Sheffield.
utr it*

Nissens Kunsthandel
Sværtegade 2, Byen 5284 x
/Rarferr'nger, Ma/erier, /Rammer,
Eorce/æn, Krt/sfa/

ENGUSH S!LVER HOUSE
TELH. 13334&8331 - ØSTKKGAØK 13 (tretten) - KØBJENHAVN
S^riv efter vort nye ill. ITa taløg S.

BORELLA HANSEN & CO.
Tif. 598 HILLERØD Tlf. 598


Aopferfng' of cnf/Arg Afø&Jfr
Ec/iæssance og* EcroA;

/øEGEA L^E^EA
/Tø6 og Sa/g
PALÆGADE 4 - TELEFON

Vera Rasmussen
Broderre/*
Parter
Per/erfasLer
etc.
Frederiksberggade 25^^- Qp^_'
v. Kaadhuspladsen
Eyfn

Unset og ^tgntot
Sfett <- 2LuitftHtufcr
Store Regnegade 22 - Telefon Byen 1755y.

Venus« efter Giorgone særlig berømt paa
Grund af den fintfølende Opfattelse.
Af moderne Værker gengav Boerner
Feuerbachs »Hafis ved Brønden«, Bdck-
lins »De saliges Egn«, Hans Thomas
»Hvile paa Flugten«, sammes s-Børne-
dans«, Liebermanns »Kvinde med Ged«
og hans »Hørrensning«, »Ryttere ved
Stranden«, Slevogts »Ridderen og Kvin-
derne« og Menzels »Bordseiskab«, aHe Bil-
leder af overordentiigt stort Format. Hans
Mesterskab i Udarbejdelse af de sarteste
Toneovergange viser sig ogsaa i det for-
rige Aar fremkomne Værk, Gengivelsen af
Simmlers Kurfyrstebillede i Berlins Tøjhus.
Max Lehrs talte engang om Sortkunst
som en døende Kunst. Om en Kunsts
Eksistens, dens Begyndelse og Udvikling
hører og læser vi stadig. At betegne Sort-
kunsten som en døende Kunst er i hvert
Fald nutildags stadig berettiget, da den
trods Overproduktionen af Grafik dog kun
omfattes med ringe Interesse af vore
Grafikere.
En engang blomstrende, nu forsømt
Kunst var C/amob^cur-Præsniffef. Det vi-
ser sig endog sjæident paa det kunsthisto-
riske Marked. Clairobscursnittet støtter
sig paa den Art Haandtegning, ved hvil-
ken Tegningen anlægges mørkt paa tonet
Papir og da paa de lyseste Steder frem-
hæves med Hvidt. Til Træsnittet maa, for
at opnaa samme Virkning, anvendes
mindst to Plader, som Grundlag en sort

Stregplade, og en farvet Toneplade, hvor
netop de Steder, der i Aftrykket skal vise
sig hvide, er fjernede. 1 Stedet for en
Tonplade kan ogsaa anvendes fiere, ja,
der fandtes endog Kunstnere, som fuld-
stændig overlader Tegningen til Farven og
saaledes renoncerer paa den sorte Streg-
piade.
Omkring 1500 benyttede de største
Kunstnere i Tyskland denne Metode, Bal-
dung, Burgkmair, Aitdorfer, Wechtlin, Cra-
nach. Durer har øjensynlig kun haft lidt
tilovers for denne Teknik, hvad der er saa
meget mærkeligere, som netop hvidtfrem-
hævede Tegninger paa tonet Grund ikke
er sjældne blandt hans Værker. Heller ik-
ke af Holbein kendes vist nogen Clairob-
scursnit. Opfindelsen heraf tilskrives Træ-
snitteren Jost de Negker fra Antwerpen,
der i Augsburg udførte Formsnit efter
Tegninger af Burgkmair og Schauffelen
til de paa Kejser Alaximilians Foranled-
ning udgivne Tryk, navniig »Tewerdanck«.
Foruden de trefarvede Ciairobscursnit efter
Burgkmair hører Kopien efter Hoibeins
»Dødedans« til de mere kendte Arbejder.
1 Italien udgav Træsnitteren Ugo da
Carpi (død 1523 i Rom) sig som Opfinder,
der udstedtes 1516 i Venedig et Privile-
gium paa hans foregivne Opfindelse. Det
er ikke bevist, om han tidligere har haft
Lejlighed til at se tyske Ciairobscursnit.
Udnyttelsen og Virkningen af de forskel-
lige Metoder er i Hovedsagen meget for-

skellige. For de tyske Blades Vedkommen-
de er det væsentligste vel nok det ved de
med hinanden forbundne hvide Feiter op-
naaede Indtryk af levende Bevægelse, for
de italienske ligger det i den ved de store
Flader vundne Karakter af det monumen-
tale. Stregtegninger synes Carpi i. Eks.
ofte kun at gennemføre som Betoning af
Skyggestederne. Om hans Forstaaelse af
Rafaeis Tegningers stærke maieriske
Virkninger vidner hans Gengivelser efter
Rafaeis Tæppekompositioner (det vidun-
derlige Fiskedræt o. a.) som Kunstneren
udførte 1518.
1 Tyskland hensov denne Kunst atter
langsomt i Begyndelsen af det 16. Aarti.,
i Italien plejedes den til ind i det 18. Aar-
hundrede. Sin anden Blomstringstid op-
naaede Clairobscurtekniken i Nederlande-
ne i Hendrik Goltzius' stort sete Landska-
ber og i Christoph Jeghers Gengivelse til
Brug for Plantin-Moretus' Bogtrykkeri,
hvorved han korn i Forbindelse med Ru-
bens.
1 Frankrig stræbte man efter en Fuid-
komniengøreise af Tekniken, idet man vil-
de forene den med Raderekunsten, dog
uden Held. Det er forøvrigt ogsaa me-
ningsløst at forene Dybtrykket, den tynde
raderede Linje, med Højtrykket, den fra
Træstokken trykte Farvetone.
1 det 18. Aarhundrede eksperimenterede
Englænderne i andre Retninger. De skab-
te Ideallandskaber med 10 og flere Farve-