Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

standig arbejder, og som i Fællesskab vil etablere Ro og
Orden for at kunne arbejde videre. Disse Mænd har hver-
ken Brug for den revolutionære eller den borgerlige Idea-
list, Literat eller Politiker, hvis Ideer enten er Hjernespind
eller hører hjemme i en tidligere, feudal eller borgerlige
Periode. Denne Gruppe af Fabrikanter, Ingeniører og Fi-
nansmænd danner nu Kartel-
ler og Truster, der forlængst
har sprængt de forældede
Landegrænser, som ameri-
kansk Professor-Idealisme
endnu engang vilde paatvin-
ge Europa efter Krigen. De-
res Sammenslutninger, langt
stærkere end Arbejdernes,
udgør den sande Internatio-
nale. Og de alene er i Stand
til at opbygge »den sociale og
økonomiske Verdens-Politik«
uden at det gamle Systems
Tilhængere, Politikerne, be-
griber et Ord deraf.
Tværs igennem disse teo-
retiske Reflexioner, der gen-
nemføres i en uliterær Forret-
ningsmands letløbende, rent
intellektuelle Sprog, spinder
sig (som Forhaandsreklamen
havde lovet) »en 4—5 af Mr.
Wells' vidunderlige Elskovs-
historier«. De er fortalt med
al den maskuline Soberhed o(
Forfatter til Ann Veronica og
raader over.
Men Clissoid gaar alligevel
»fjerne Fætter Wells« i
den moderne

Utvivlsomt er denne Ca/Iy/e's og PnsFin's Arvtager,
hvis Forfatterskabs Betydning rækker langt ud over Skøn-
literaturen, en saadan aandelig Vejleder for Millioner af
Mennesker.
Alligevel er Wells en saa udpræget repræsentativ For-
fatter, det var altid hans Styrke at kunne opfatte og gen-





%

*7


,, VrSt?
^ d* [



give med samme Overdrivelse
i Kurverne som den, hvormed
Seismografen aftegner en
Jordrystelse, enhver Ændring
og Nydannelse i europæisk
Mentalitet siden Verdenskri-
gen, at det turde være nok
saa betegnende at sammenlig-
ne denne fintmærkende Iagt-
tager med en saadan Jord-
skælvmaaler. Udtrykket vil-
de tillige ramme det person-
lighedsløse, der præger dette
Forfatterskab, hvis Højde-
punkter er Af/*. Ærii/ing

er
(1917)
(1924).
Og ligesaa

Bern/zarzf 3/zaw. ^orzTrzz/zzr^pzzz'zzp o/ WcBs
fBoozz BopzzzaM B/zss. London.

Intimitet, som kun
C/misiiana Alberfa's Father

renlige

Kvindes Maskulinisering.

et Stykke videre end sin
sin aabenhjertige Behandling af
Han ser, at den er
en naturlig Følge af den frie sociale Position, der fritager
Kvinden for ensidigt at ud-
nytte sin sexuelle Attraktion i
ægteskabeligt eller andet øko-
nomisk Øjemed, uden derfor
at begrænse hendes kvinde
lige Udviklingsmuligheder.
Rigtignok aabner Wells
med fin og munter Dialektik
endnu videre Perspektiver, da
den lille franske Kvinde tager
Vejret fra sin teoretiserende
Kammerat med den Bemærk-
ning, at en Mand kan aldrig begaa større Uretfærdighed
mod en Kvinde end ved at behandle hende som sin Lige!
Fremskridtsideerne er gode nok, men kun saa længe, Men-
neskene, især Kvinderne, kan følge med.
Den fremragende franske Kritiker Ca^amian har, fuld af
Beundring for den sunde Dristighed, hvormed denne be-
tydelige Forfatter behandler den moderne Civilisations in-
timeste Problemer, kaldt 77. G. Wells Europas Samvittighed.


og 71/. Drea/n
lidt som disse
Bøger er »C/issoM« en Ro-
man, og den er kun en maa-
delig Fortælling. Dens Værdi
beror paa dens Paalidelighed
som europæisk Dokument for
Aarene 1918—26 og paa den
intellektuelle Lidenskabelig-
hed, hvormed Konsekvenser er dragne og nye Veje anvist.
De nærmeste Forudsætninger for denne Bog, der alle-
rede har vakt saa stor Opsigt og en ikke ringe Modvilje
i Wells' gamle, solide Læsekres, den engelske Arbejder-
verden, fordi man, trods Forfatterens Protest, identifice-
rer Wells og Clissoid, maa søges i den ny-industrielle
Literatur, som, især fra U.S.A., argumenterer ener-
gisk mod traditionelle Begre-
ber otn Kapital og Arbejde.
Henry Ford's og Wells' egen
Forlægger, Ernest Benn's
Anskuelser samt de Erfarin-
ger fra moderne amerikansk
Ny-Kapitalisme, der allerede
indenfor det engelske og ame-
rikanske Socialdemokrati har
fremkaldt dristige Opgør med


77z<? azzf/zor zzp/z/Y f/ze dovz/. 7<?pnznp o/
C&z/nrne Bop)

hele den overleverede hegelsk-

marxske Klassekamp-Termi-
nologi, er væsentlige Elementer i denne Bog. Bogen af-
spejler desuden et moderne politisk Hovedværk som Fran-
cis Deiaisi.' Poiiiicai AfytFs ane! Econonzis Peaiiiier. Men
dens Atmosfære er hele den friske Avisduft fra disse Kar-
teldannelsernes, de økonomiske og aandelige Konferencers
og de tekniske Overraskelsers besynderlige Aar.
Hvad der, trods alle Svagheder, især den urimelige
Bredde, hæver denne Bog højt over det meste af Samti-
dens Literatur, er den Intensitet, hvormed Erfaringsstof og

725