DOI Heft:
Nr. 7 (Juli 1927)
DOI Artikel:Magnussen, Rikard: Kunstakademiets Aarsudstilling
DOI Seite / Zitierlink:https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0185
gef mere ud af sin
Undervisning var
jo af forudse. Man
fristes til at sige,
at Skam skuide de
da ellers faa, de
Unge, som har det
Privilegium at un-
dervises af en Me-
ster. Men sam-
meniigner man
Lærerens kunstne-
riske Kvalifikatio-
ner næd Elevar-
bejderne, bliver
Misforholdet pin-
ligt nok endda.
De mange Por-
trættegninger er
løse og i Henseen-
de ti] Studiet lidet
lønnende for dan
af Eleverne, som
stræber mod andet
end at blive Blad-
tegnere, og de
gennemførte Mo-
deltegninger er
mærkværdigt ufølsomme i den maleriske Opfattelse. Man
undgaar ikke at forstemmes ved Tanken om, at Største-
parten af Einar Nielsens Tid skal anvendes paa noget saa
ufrugtbart, og der er intet, som tyder paa, at nogen af disse
Elever skulde have en Fremtid for sig af en saadan Art, at
den fortjente saa stort et Offer.
Hvad de øvrige Skoler angaar, er der Grund til at be-
mærke Skolerne i Kunsthaandværk paa Grund af deres aø-
soøzM Ouez*//ødzg7ze<7. Akademiet har formodentlig villet
samle alt under sig, siden det har faaet disse Skoler op-
rettet, skønt et ringe Statstilskud til f. Eks. en af vore for-
trinlige /zzz'vafe Vævestuer kunde have været baade billigere
og mere virkningsfuldt end Oprettelsen af en ny Skole paa
dette Omraade. Denne Dn/nfen /ned od og /ngenf/'ng /zaa
AA*adenzz'of znao /zo/de o/z. En Skole som den grafiske — thi
ogsaa en saadan har man anskaffet sig — er en typisk
Forsørgelsesanstalt. Skal Akademiet udvide sig over et nyt
Felt, hvor det i dette Tilfælde naturiigvis heller ikke vil
kunne gøre Fyldest, da Læreren, Prof. A/rsef /ø/'gensen,
tydeligt nok har godtgjort sin Uduelighed som saadan gen-
nem sin Malerskole, behøver der vel ikke yderiigere at an-
sættes fz*e underordnede Lærere ved samme Skole! Resul-
tatet er saamænd sikkert nok endda. Det er for Staten en
dyr Belæring, de har faaet, de tre—fire Elever! Thi som
egentlige Elever vil man vel ikke vove at medregne
nogle ældre Kunstnere, blandt hvilke den afdøde norske
Maler Karsfe/z, Billedhuggeren 77zoma,s Bære/zEre/: o. fl.,
der har fungeret som »Elever«? Hvor der er Husrum, er
der Hjerterum, har Professoren vel tænkt.
Arkitekturskolerne har den store Fordel at kunne under-
vise i reelle og uomtvistelige Skolefag, som ikke kan
»tages kunstnerisk«. Perspektiv og Forskole tn. nr. er
stadig i gode
Hænder, selv om
de vel nok kunde
opretholdes billi-
gere og nok saa
naturligt zzdezz/oz'
Kunstakademiet.
De viderekomnes
Løsninger af kon-
krete Opgaver hø-
rer derimod selv-
følgeligt hjemme
paa Akademiet.
Under den for Ti-
den herskende
Smag i Arkitektu-
ren giver disse
Løsninger ikke
Lærernes egne me-
get efter. Man
kunde ønske nogle
Arbejder af disse
hængt op til Sam-
menligning, f. Eks.
Tegningerne til
Prof. Edvard
77;o/7ise/zs Krema-
torium ! i dette
Ungdommens Aarhundrede var det sikkert formaalstjenligt
at erindre om, at man ikke behøver at gaa til Eleverne;
Professorerne kan ogsaa!
Billedhuggerskolens Opvisning adskiller sig fra de tidligere
ved /Vdre zzzere at omfatte /or/ze/zizrerezzde Elevers Arbejder.
Modelstudiet er lagt over fra Stilisering til en Slags Mel-
lemting mellem Kompositionsstudier og Øvelser i at lægge
en Figur raat an med realistisk Udformning som videre
/Aaal. Bestræbelsen virker planløs og betydningsløs, saa
meget mere sotn Læreren ikke overvaager det eneste, det
under de Forhold var hans Opgave at overvaage, nemlig
at Proportioner, Maal og Forhold ikke udviser de groveste
og mest iøjnefaldende Fejl!
At lade Eleverne arbejde videre paa en Figur som den
her gengivne, hvor det venstre Ben er meget længere end
det højre, foruden at dets Bevægelse strider mod Naturen,
det er den Slags Ting en Akademilærer, in casu en Akade-
midirektør, /'Æe bør tillade sig. Eller er det maaske med
Vilje? Skal de brækkede Ben, der før betegnede Professo-
rens Paavirkning af Elevarbejderne, fremtidig erstattes
med halte? Ogsaa paa dette Omraade har Professoren jo
givet et fuldgyldigt Paradigma i Udtrykket for hans private
Retfærdighedsbegreber: Statuen i Politigaarden. Dog er
det maaske nok det azzdef Ben, som det er galt med dér!
Vist er det i hvert Fald, at der er meget andet end Elev-
figuren, det er galt med paa Kunstakademiet. Endnu erin-
drer mange, hvad man for tyve—tredive Aar siden kun-
de faa Akademielever til at præstere. Indtrykket af den
nuværende Dekadence fonner sig da som et »før« og et
»nu«. Det staar til Undervisningsministeren, om der her-
til skal føjes et »fremdeles«.
/Wo(7e/7eg'n/;;g'/;'aÆxners7*/6/
/7S7SJ
Undervisning var
jo af forudse. Man
fristes til at sige,
at Skam skuide de
da ellers faa, de
Unge, som har det
Privilegium at un-
dervises af en Me-
ster. Men sam-
meniigner man
Lærerens kunstne-
riske Kvalifikatio-
ner næd Elevar-
bejderne, bliver
Misforholdet pin-
ligt nok endda.
De mange Por-
trættegninger er
løse og i Henseen-
de ti] Studiet lidet
lønnende for dan
af Eleverne, som
stræber mod andet
end at blive Blad-
tegnere, og de
gennemførte Mo-
deltegninger er
mærkværdigt ufølsomme i den maleriske Opfattelse. Man
undgaar ikke at forstemmes ved Tanken om, at Største-
parten af Einar Nielsens Tid skal anvendes paa noget saa
ufrugtbart, og der er intet, som tyder paa, at nogen af disse
Elever skulde have en Fremtid for sig af en saadan Art, at
den fortjente saa stort et Offer.
Hvad de øvrige Skoler angaar, er der Grund til at be-
mærke Skolerne i Kunsthaandværk paa Grund af deres aø-
soøzM Ouez*//ødzg7ze<7. Akademiet har formodentlig villet
samle alt under sig, siden det har faaet disse Skoler op-
rettet, skønt et ringe Statstilskud til f. Eks. en af vore for-
trinlige /zzz'vafe Vævestuer kunde have været baade billigere
og mere virkningsfuldt end Oprettelsen af en ny Skole paa
dette Omraade. Denne Dn/nfen /ned od og /ngenf/'ng /zaa
AA*adenzz'of znao /zo/de o/z. En Skole som den grafiske — thi
ogsaa en saadan har man anskaffet sig — er en typisk
Forsørgelsesanstalt. Skal Akademiet udvide sig over et nyt
Felt, hvor det i dette Tilfælde naturiigvis heller ikke vil
kunne gøre Fyldest, da Læreren, Prof. A/rsef /ø/'gensen,
tydeligt nok har godtgjort sin Uduelighed som saadan gen-
nem sin Malerskole, behøver der vel ikke yderiigere at an-
sættes fz*e underordnede Lærere ved samme Skole! Resul-
tatet er saamænd sikkert nok endda. Det er for Staten en
dyr Belæring, de har faaet, de tre—fire Elever! Thi som
egentlige Elever vil man vel ikke vove at medregne
nogle ældre Kunstnere, blandt hvilke den afdøde norske
Maler Karsfe/z, Billedhuggeren 77zoma,s Bære/zEre/: o. fl.,
der har fungeret som »Elever«? Hvor der er Husrum, er
der Hjerterum, har Professoren vel tænkt.
Arkitekturskolerne har den store Fordel at kunne under-
vise i reelle og uomtvistelige Skolefag, som ikke kan
»tages kunstnerisk«. Perspektiv og Forskole tn. nr. er
stadig i gode
Hænder, selv om
de vel nok kunde
opretholdes billi-
gere og nok saa
naturligt zzdezz/oz'
Kunstakademiet.
De viderekomnes
Løsninger af kon-
krete Opgaver hø-
rer derimod selv-
følgeligt hjemme
paa Akademiet.
Under den for Ti-
den herskende
Smag i Arkitektu-
ren giver disse
Løsninger ikke
Lærernes egne me-
get efter. Man
kunde ønske nogle
Arbejder af disse
hængt op til Sam-
menligning, f. Eks.
Tegningerne til
Prof. Edvard
77;o/7ise/zs Krema-
torium ! i dette
Ungdommens Aarhundrede var det sikkert formaalstjenligt
at erindre om, at man ikke behøver at gaa til Eleverne;
Professorerne kan ogsaa!
Billedhuggerskolens Opvisning adskiller sig fra de tidligere
ved /Vdre zzzere at omfatte /or/ze/zizrerezzde Elevers Arbejder.
Modelstudiet er lagt over fra Stilisering til en Slags Mel-
lemting mellem Kompositionsstudier og Øvelser i at lægge
en Figur raat an med realistisk Udformning som videre
/Aaal. Bestræbelsen virker planløs og betydningsløs, saa
meget mere sotn Læreren ikke overvaager det eneste, det
under de Forhold var hans Opgave at overvaage, nemlig
at Proportioner, Maal og Forhold ikke udviser de groveste
og mest iøjnefaldende Fejl!
At lade Eleverne arbejde videre paa en Figur som den
her gengivne, hvor det venstre Ben er meget længere end
det højre, foruden at dets Bevægelse strider mod Naturen,
det er den Slags Ting en Akademilærer, in casu en Akade-
midirektør, /'Æe bør tillade sig. Eller er det maaske med
Vilje? Skal de brækkede Ben, der før betegnede Professo-
rens Paavirkning af Elevarbejderne, fremtidig erstattes
med halte? Ogsaa paa dette Omraade har Professoren jo
givet et fuldgyldigt Paradigma i Udtrykket for hans private
Retfærdighedsbegreber: Statuen i Politigaarden. Dog er
det maaske nok det azzdef Ben, som det er galt med dér!
Vist er det i hvert Fald, at der er meget andet end Elev-
figuren, det er galt med paa Kunstakademiet. Endnu erin-
drer mange, hvad man for tyve—tredive Aar siden kun-
de faa Akademielever til at præstere. Indtrykket af den
nuværende Dekadence fonner sig da som et »før« og et
»nu«. Det staar til Undervisningsministeren, om der her-
til skal føjes et »fremdeles«.
/Wo(7e/7eg'n/;;g'/;'aÆxners7*/6/
/7S7SJ