Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

rolus Nven/s, som malede
Kongebørnenes Billede samt
Vinterkongens og lians Ge-
malindes Kontrafeier, om
hvis Arbejder jeg engang i
Kunstmuseets Aarsskrift har
fremsat en Hypothese, som
maaske kan anfægtes. At
placere de modtagne Prinse-
billeder mellem denne
Mangfoldighed af Kunstne-
re har sine Vanskeligheder.
Den røde Prins Christian's
Dragt viser, ligesom hele
Billedet en sær Forbindelse
med Peter Isaacsz Konge-
portraiter, saa man utvivl-
somt maa føre det hen til
denne Kunstner. Desværre
er Karnationen ikke intact,
men maaske vil det lykkes
ved Restaureringen at faa
noget oprindeligt frem.
Den hvide Prins Christian
er et Billede, sotn i maleri-
ske Fortrin og i elegant
Penselføring staar langt bag
den røde; men paa anden
Maade ejer det Egenskaber,
som i nogen Grad opvejer
de formelle Mangler. Her er
intet af Isaacsz elegante,
smidige og korrekte Facade.
Her hat* vi et tungt, mut
Barneansigt, som føler sig
tvunget ind i de opstyltede
Attributer til sin Værdighed.
Anslaget er van Doortsk,
men Haanden en andens;
skulde man mon her staa
overfor et af Frantz Cleyns
Portraiter? Behandlingen af
Haar og Tegningen af Øj-
nene har en vis, omend in-
genlunde absolut Overens-
stemmelse med hans signe-
rede Figurbillede paa Fre-
deriksborg, og paa ham kan
ogsaa den summariske Be-
handling af Kniplinger, Øre
o. s. v. pege.
De unge Herrers Portrai-
ter hang paa Moritzburg i
et af de af Kongefamilien
beboede Værelser, og det
kneb unægtelig en Del at
faa dem føjet ind blandt
Museets Erhvervelser; men
deres yndefulde Barnlighed
og den morsomme Modsæt-


Az/rm/z P(?/z /z7 A/zz^ro/zg^/z. Æfea72/zz z7/Cc/?<?/rz/.sfa?^/'/7<?.s 7?(?g^/V/z^.


/Yc/Yzz^ LY/VA: M<?cA7e/z&o/*g\ Fo/7zzc/zf/z^ a/TYans Æ/zze/zer.

ning mellem de ungdomme-
lige Træk og Stillingens
Stivhed gjorde det indlysen-
de, at disse Billeder let
vilde blive et dansk Publi-
kums Yndlinge og saaledes
betydningsfulde Erhvervel-
ser for Frederiksborg. Det
gav Styrke til at insistere
paa deres Afhændelse, og
Heldet bevirkede, at Mu-
seets Argumenter gjorde
Indtryk paa rette Vedkom-
mende, saa de ved at blotte
deres Væg her forøgede den
Tak, vi unægtelig maa føle
overfor deres Imødekom-
menhed.
I Maleriernes Maner og
Opfattelse saavelsom deres
Farveskala er de helt for-
skellige fra andre Malerier
fra den Tid. De har intet af
Frantz Cleyns brede og
flotte Behandling og sum-
mariske Gengivelse af De-
tailler. En anden Kunstner,
man kunde antage som Ma-
ler, er Remmert Peters, men
han, som gennem en Menne-
skealder kopierede Por-
traiter for Kongen, især da
Dronningens Portrait, er vel
ikke absolut fastslaaet for
denne Periode, dog er han
hidtil altid identificeret med
hin ret ubehjælpsomme fyr-
stelige Portraitmaler, som
maler Diamanterne med
spinkle hvide Kvadratstre-
ger paa sort Bund, og han
er ganske forskellig fra
disse Børneportraiters Ma-
ler. Nogen Lighed i Opfat-
telsen er der naturligvis til
Stede med de Isaacszke Bil-
leder (Adrian Matham's
Stik), men det kan kun
være som fjerne Forbilleder.
Skulde de kunne være af
David Hartmann, Prinsens
Maler, af hvem, saa vidt jeg
erindrer, intet Værk kendes.
Gælder noget lignende for-
resten ikke ogsaa Søren
Kiær?
De øvrige Portraiter er
hovedsagelig en Række Bil-
leder af Kongefamilien paa
Frederik HI's Tid; hans

4