Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

stiske og ievende, meget sympatiske Gengiveise at den store.
Sprogforsker Professor Otto Jespersens Træk.
Frederiksborg Museet har jo ikke som Opgave at samle
paa kunstindustrielle Frembringelser. Paa den anden Side
bevirker Museets Forpligtelse til at holde Frederiksborg
som et beboet Slot, at det ved Lejlighed, naturligvis især
naar det drejer sig om Genstande med historisk Præg eller
om mere kostbare Kunstværker, maa bringe nogle Ofre
for at erhverve hjemlige kunstprægede Frembringelser og
derved give Stuer og Sale mere Liv. I det forløbne Aar er
to af saadanne Erhvervelser særlig Omtale værd. I Efter-
aaret købte Museet en overordentlig smuk Fajancestatuette
af »Leda med Svanen«, (den er afbildet i »Samleren« Nr.
3, 1926, Side 106), et Skulpturarbejde fra Midten af 18.
Aarhundrede over Motivet fra Københavns Vartegn. Arbej-
dets Lighed med en stor Gruppe paa Gisselfeld af Sabbiner-
indens Rov gjorde det stærkt sandsynligt, at Henførelse af
Stykket til Kastrup Fabriken var rigtig, og uanset Stykkets
egne fortræffelige Egenskaber, vilde det da være et stor-
artet Vidnesbyrd om, efter hvilke høje kunstneriske Maal
man i Frederik Vs Kunstepoke arbejdede. Statuetten passer
fortrinligt ind i Udstyret af nævnte Konges Sal paa Frede-
riksborg. Det synes, som om der, efter Erhvervelsen, er
ført afgørende Bevis for, at Henførelsen til Kastrup er
rigtig. Men den kyndige Forsker af hin Periode har endnu
intet offentliggjort om sit Fund.
1 Kunsthandelen dukkede i Foraaret tre mærkelige dan-
ske Sølvskrin op. De hørte utvivlsomt til et gammelt og
rigt Toilette fra Christian V's Tid. Siderne, der var støbte,
fremstillede henholdsvis en Flodgud og en Vandnymfe;

&dvsÆrt'n Hd/eirf 7692 K^enAevn a/ 7s a c D a 6 o / s.

paa Laagene af de to Skrin saas en Fremstilling af Afro-
dite, som begræder Adonis Død; alt var omgivet af pragt-
fuldt Akantusværk og Blomsterranker. Arbejdet har et ud-
præget udansk Udseende, men Skrinene er alle stemplede
med Københavns Stempel og Aarstallene 1688 og 1692 og
med københavnske Mestermærker. Skrinet fra 1688 har
et skrevet J. K., Mærket for den bekendte københavnske
Guardein, Guldsmeden Johan Kohhnann, som er kendt som
Mester, ikke blot for Figurerne paa Tronstolen, men og-
saa som den, der har lavet de rige Sølvbeslag paa Frede-
rik IIl's og Dronning Sophie Amalies Kister. De to andre
Skrin har Aarstallet 1692 og Mærket J.B., uden al Tvivl
den franske Mester Jsac Dubois, som hørte til den store
Sværm af Reformerte, hvem Ludvig XlV's Religionspolitik
drev til Danmark. Spørgsmaalet bliver nu, om ikke Dubois
har været Mester allerede for det første Skrin fra 1688;
først dette Aar fik han ved Kongens særlige Indflydelse
Mesterretten i København; før denne Tid har han sand-
synligvis arbejdet for Byens Største Mester J. Kohhnann.
Men Spørgsmaalet bliver da, om den ejendommelige og
kunstneriske Stil, som spores i Kohhnanns ovennævnte Ar-
bejder, i Virkeligheden ikke stammer fra Parisermesteren.
Skrinene skal stamme fra den augustenborgske Slægt. Be-
synderlig nok melder Kongens Kammerregnskaber fra Ja-
nuar 1689 om en Udbetaling paa 116 Rigsdaler 4 Mark til
»Johan Kohhnann for et lidet Skrin, som bleff bortgiffven
til hellig Krist«. Den høje Betaling, vel betydelig over
1000 Kr. i vore Penge, viser, at Skrinet maa have været
meget rigt udstyret. Det kan maaske have været en Jule-
gave til Grosskansleren Frederik Ahtefeld, som derefter
1692 i Anledning af sin Datters forestaaende Bryllup med
Prins Frederik Vilhelm af Augustenborg har ladet Resten
af Toilettet udføre. Paa den anden Side kan det ogsaa
over Gyldenløverne være naaet til Augustenborgerne, der
ægtede Grev Christian Gyldenløves ældste Datter. Endelig
behøver vel Skrinet jo ikke at være identisk med det i Regn-
skaberne omtalte Skrin.

Men jeg har allerede beslaglagt alt for meget af Deres
Elskværdighed. Tilgiv mig. Man taler altid meget om Ting,
der staar ens Hjerte nær.
Jeg forbliver med Tak Deres ærbødige

Sfa?aef?en a/ /Tangen med de fre nordre Z?/gers VnaAner.