DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1927)
DOI Artikel:Wilde, Frank: Aarhus Museum
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0021
MUSEUM
AARHUS
3am/<?r<?n paa&egyncfer en 7?æ/irA:e Ar^/er om vore Prov/n^mn^eer, H&zr&e/fef
o/ ^ere^ respeA:^'ve Ledere. Aor/zns Æn^enm, c^er f Aor /e/rer Aor^-Do^en
/or ^e^ Ornn^/a^e/se, ^o?^er /or, (fere/'^er /ø/^er Poncfers, Odense o. 5. /r.
PRINDELSEN til Aarhus Museum gaar paa en
# % Maade tilbage til Aaret 1854, da en Kreds af
W W Byens Borgere med Byfogeden i Spidsen hen-
vendte sig til Kultusministeriet med Anmod-
ning om at faa overladt Byen en Del Billeder, som den
kgl. Målerisamling paa Christiansborg mentes at kunne
undvære, idet paagældende Kunstnere var stærkt repræ-
senterede i denne Samling.
Man lovede fra Byens Side et passende Lokale til Bil-
ledernes Opbevaring og stillede en Forøgelse af Samlingen
i Udsigt ved Bidrag fra den
daværende Kunstforenings
Side. Planen blev velvilligt
modtaget, men imidlertid
paa Grund af Lokalemange]
først realiseret i 1857, i
hvilket Aar Raadhusets Op-
førelse tilendebragtes, og
her indrettedes da et Lo-
kale til Malerierne. Fra Sta-
ten kom 24 Billeder, alle af
danske Kunstnere efter
Abildgaard, og hertil kunde
straks føjes 4, som Kunst-
foreningen selv havde ind-
købt i de forløbne Aar.
Samlingen benævnedes
»Galleriet« og stod under
Bestyrelse af »Gallerikom-
missionen«, bestaaende af Kunstforeningens Bestyrelse og
et Medlem af Kommunalbestyrelsen.
1 Aarenes Løb voksede Samlingen ved Indkøb og Gaver,
saaledes at den i 1872 bestod af 47 Malerier og en Del
Afstøbninger efter Thorvatdsens Arbejder. Pladsforholde-
ne paa Raadhuset blev da for smaa, og i April 1872 ud-
sendte en Række fremtrædende Aarhusborgere et Opraab
til deres Bysbørn om at bidrage ti) Rejsningen af en sær-
lig Museumsbygning. Blandt Opraabets Underskrivere
fandtes blandt andet Hans Broge, Møller A. Weis og se-
nere Indenrigsminister Ingerstev. Et nedsat Udvalg arbej-
dede med Sagen, men først i 1875 lykkedes det at skaffe
de fornødne Penge, idet Staten da bidrog med 10,000 Kr.,
medens der fra Private indsamledes ca. 40,000 Kr., og Re-
sten af Opførelsessummen, som beløb sig til ca. 65,000 Kr.,
altsaa 15,000 Kr., laantes rentefrit af Staten.
Grunden til Museumsbygningen skænkedes af Møller
A. Weis, Aarhus Mølle, og 1. Pinsedag den 20. Maj 1877
indviedes Aarhus Museum med en større Festlighed, Kan-
tate, Festmiddag m. v.
Museet var beregnet til at optage dels den fornævnte
Maleri- og Skulptursamling, dels den i 1861 grundede »Hi-
storisk-Antikvariske Samling«, der ogsaa havde haft Lo-
kale paa Raadhuset, og som i Aarenes Løb var vokset til
at omfatte ca. 1500 nordiske Oldsager og en Møntsamling
paa ca. 2200 Nr., men da denne Afdelings Udvikling næppe
interesserer »Samleren«s Læsere i saa høj Grad som
Kunstafdelingen, lader jeg den iøvrigt uomtalt her, saa
meget mere som den historiske Afdeling af Museet netop
i dette Efteraar har fuldbyrdet sin Skilsmisse med den
gamle fælles Bygning og er flyttet ud i den anden hervæ-
rende Museumsinstitution »Den gamle By«, i hvis Samlin-
ger den indgaar som Led, dog vedblivende under sin egen
særskilte Bestyrelse.
I 1890 ordnedes Museets juridiske Forhold ved en Skri-
velse fra Kirke- og Under-
visningsministeriet af ^/g
1890, efter at der desangaa-
ende havde været givet Mu-
seets Bestyrelse Lejlighed
til at udtale sig. Museet
blev herefter en selvejende
Institution, som altsaa selv
ejer alle sine Samlinger un-
der en Bestyrelse paa 5
Medlemmer for hver Afde-
ling. Af Bestyrelserne udpe-
ges for hver Afdeling et
Medlem af Aarhus Byraad,
medens de 4 andre supple-
rer sig selv under Stiftsøv-
righedens Approbation.
Museets første Bestyrelse
kom blandt andet til at be-
staa af Møller A. Weis, Apoteker Meyer og Overlærer
ved Aarhus Katedralskole, L. Kleisdorff — 3 Mænd, hvis
store Interesse for og Kærlighed ti) Aarhus Museum dette
først og fremmest kan takke for sin Udvikling; navnlig
Overlærer Kleisdorff, som var en fremragende Kunsthisto-
riker og god Ven af Julius Lange, præsterede ved sit 35-
aarige Arbejde i Museets Bestyrelse et kolossalt Arbejde,
og Tilvejebringelsen af Museets meget værdifulde og rig-
holdige Samling af Gibsafstøbninger skyldes væsentlig
ham. Som man kan læse sig til i Julius Lange's Breve har
Kleisdorff ved Anskaffelserne i høj Grad søgt Hjælp hos
Julius Lange. Nu senere kan det vel ses, at Kleisdorff's og
forsaavidt ogsaa Weis' overvejende Interesse for Skulp-
turafdelingen i nogen Grad har favoriseret denne paa Bil-
ledkunstens Bekostning og ogsaa derved bidraget stærkt
til den Pladsmangel i Museet, som hurtigt gjorde sig gæl-
dende. Allerede 10 Aar efter Museets Aabning maatte man
skride til Udvidelse, idet Museet i 1887 ejede 70 Malerier
og over 200 Gibsafstøbninger, hvoriblandt saa kolossale
Ting som Thorvaldsen's »Johannes-Gruppen« og »Coper-
nicus«, som overhovedet næppe lod sig rumme i den gamle
Museumsbygning. Ved Bidrag fra Stat, Kommune og Pri-
vate lykkedes det at skaffe 50,000 Kr. tilveje, og der til-
byggedes derefter 2 Sidefløje til Museet, indviede og aab-
nede den 12. Juni 1891, hvorefter Museet fik sin nuvæ-
/f a r a ? /Vanden.' //ane Æ/rRe.
7
AARHUS
3am/<?r<?n paa&egyncfer en 7?æ/irA:e Ar^/er om vore Prov/n^mn^eer, H&zr&e/fef
o/ ^ere^ respeA:^'ve Ledere. Aor/zns Æn^enm, c^er f Aor /e/rer Aor^-Do^en
/or ^e^ Ornn^/a^e/se, ^o?^er /or, (fere/'^er /ø/^er Poncfers, Odense o. 5. /r.
PRINDELSEN til Aarhus Museum gaar paa en
# % Maade tilbage til Aaret 1854, da en Kreds af
W W Byens Borgere med Byfogeden i Spidsen hen-
vendte sig til Kultusministeriet med Anmod-
ning om at faa overladt Byen en Del Billeder, som den
kgl. Målerisamling paa Christiansborg mentes at kunne
undvære, idet paagældende Kunstnere var stærkt repræ-
senterede i denne Samling.
Man lovede fra Byens Side et passende Lokale til Bil-
ledernes Opbevaring og stillede en Forøgelse af Samlingen
i Udsigt ved Bidrag fra den
daværende Kunstforenings
Side. Planen blev velvilligt
modtaget, men imidlertid
paa Grund af Lokalemange]
først realiseret i 1857, i
hvilket Aar Raadhusets Op-
førelse tilendebragtes, og
her indrettedes da et Lo-
kale til Malerierne. Fra Sta-
ten kom 24 Billeder, alle af
danske Kunstnere efter
Abildgaard, og hertil kunde
straks føjes 4, som Kunst-
foreningen selv havde ind-
købt i de forløbne Aar.
Samlingen benævnedes
»Galleriet« og stod under
Bestyrelse af »Gallerikom-
missionen«, bestaaende af Kunstforeningens Bestyrelse og
et Medlem af Kommunalbestyrelsen.
1 Aarenes Løb voksede Samlingen ved Indkøb og Gaver,
saaledes at den i 1872 bestod af 47 Malerier og en Del
Afstøbninger efter Thorvatdsens Arbejder. Pladsforholde-
ne paa Raadhuset blev da for smaa, og i April 1872 ud-
sendte en Række fremtrædende Aarhusborgere et Opraab
til deres Bysbørn om at bidrage ti) Rejsningen af en sær-
lig Museumsbygning. Blandt Opraabets Underskrivere
fandtes blandt andet Hans Broge, Møller A. Weis og se-
nere Indenrigsminister Ingerstev. Et nedsat Udvalg arbej-
dede med Sagen, men først i 1875 lykkedes det at skaffe
de fornødne Penge, idet Staten da bidrog med 10,000 Kr.,
medens der fra Private indsamledes ca. 40,000 Kr., og Re-
sten af Opførelsessummen, som beløb sig til ca. 65,000 Kr.,
altsaa 15,000 Kr., laantes rentefrit af Staten.
Grunden til Museumsbygningen skænkedes af Møller
A. Weis, Aarhus Mølle, og 1. Pinsedag den 20. Maj 1877
indviedes Aarhus Museum med en større Festlighed, Kan-
tate, Festmiddag m. v.
Museet var beregnet til at optage dels den fornævnte
Maleri- og Skulptursamling, dels den i 1861 grundede »Hi-
storisk-Antikvariske Samling«, der ogsaa havde haft Lo-
kale paa Raadhuset, og som i Aarenes Løb var vokset til
at omfatte ca. 1500 nordiske Oldsager og en Møntsamling
paa ca. 2200 Nr., men da denne Afdelings Udvikling næppe
interesserer »Samleren«s Læsere i saa høj Grad som
Kunstafdelingen, lader jeg den iøvrigt uomtalt her, saa
meget mere som den historiske Afdeling af Museet netop
i dette Efteraar har fuldbyrdet sin Skilsmisse med den
gamle fælles Bygning og er flyttet ud i den anden hervæ-
rende Museumsinstitution »Den gamle By«, i hvis Samlin-
ger den indgaar som Led, dog vedblivende under sin egen
særskilte Bestyrelse.
I 1890 ordnedes Museets juridiske Forhold ved en Skri-
velse fra Kirke- og Under-
visningsministeriet af ^/g
1890, efter at der desangaa-
ende havde været givet Mu-
seets Bestyrelse Lejlighed
til at udtale sig. Museet
blev herefter en selvejende
Institution, som altsaa selv
ejer alle sine Samlinger un-
der en Bestyrelse paa 5
Medlemmer for hver Afde-
ling. Af Bestyrelserne udpe-
ges for hver Afdeling et
Medlem af Aarhus Byraad,
medens de 4 andre supple-
rer sig selv under Stiftsøv-
righedens Approbation.
Museets første Bestyrelse
kom blandt andet til at be-
staa af Møller A. Weis, Apoteker Meyer og Overlærer
ved Aarhus Katedralskole, L. Kleisdorff — 3 Mænd, hvis
store Interesse for og Kærlighed ti) Aarhus Museum dette
først og fremmest kan takke for sin Udvikling; navnlig
Overlærer Kleisdorff, som var en fremragende Kunsthisto-
riker og god Ven af Julius Lange, præsterede ved sit 35-
aarige Arbejde i Museets Bestyrelse et kolossalt Arbejde,
og Tilvejebringelsen af Museets meget værdifulde og rig-
holdige Samling af Gibsafstøbninger skyldes væsentlig
ham. Som man kan læse sig til i Julius Lange's Breve har
Kleisdorff ved Anskaffelserne i høj Grad søgt Hjælp hos
Julius Lange. Nu senere kan det vel ses, at Kleisdorff's og
forsaavidt ogsaa Weis' overvejende Interesse for Skulp-
turafdelingen i nogen Grad har favoriseret denne paa Bil-
ledkunstens Bekostning og ogsaa derved bidraget stærkt
til den Pladsmangel i Museet, som hurtigt gjorde sig gæl-
dende. Allerede 10 Aar efter Museets Aabning maatte man
skride til Udvidelse, idet Museet i 1887 ejede 70 Malerier
og over 200 Gibsafstøbninger, hvoriblandt saa kolossale
Ting som Thorvaldsen's »Johannes-Gruppen« og »Coper-
nicus«, som overhovedet næppe lod sig rumme i den gamle
Museumsbygning. Ved Bidrag fra Stat, Kommune og Pri-
vate lykkedes det at skaffe 50,000 Kr. tilveje, og der til-
byggedes derefter 2 Sidefløje til Museet, indviede og aab-
nede den 12. Juni 1891, hvorefter Museet fik sin nuvæ-
/f a r a ? /Vanden.' //ane Æ/rRe.
7