DOI Heft:
Nr. 1 (Januar 1927)
DOI Artikel:Jürgensen, Sophus: Karikaturer fra Struenseetiden
DOI Seite / Zitierlink: https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0027
turligt store Ho-
ved, hvad sikkert
ska] have sym-
bo)sk Betydning.
Tegningen
»Staabii« skutde
ikke tænge volde
os Besvær som
Gaade. Et saa ka-
rakteristisk Kvin-
dehoved toner
snart trem af kun
halvandet Sekels
lette Taagedis.
Bag den gamle
Udlaanerskes
strenge Profil med
det prøvende Blik
gemmer sig ingen
ringere end Frede-
rik den V's anden
Dronning Juliane
Marie, Hofrevolu-
tionens Topfigur,
Hævnens Fuldbyr-
der, Dronningemoderen, der kæmper for sit Kongsemnes —
sin Søns — Sag. Det er dog ikke som saadan Wiedewelt
har tegnet hende her. Paa satirisk Vis anskueliggør han
hendes Hjælpsomhed overfor unge Mødre, en Hjælpsom-
hed, der i Aaret 1785 gjorde hende ti] Fødselsstiftelsens
Opretter. Det ovenfor gengivne Maleri er af Pe-
der Als og viser Træk for Træk det samme An
sigt trods Aarenes Forskel.
Man kan fundere over, hvad der drev den
65 Aar gamle Hofbilledhugger og tidligere man-
geaarige Direktør for Kunstakademiet til at ud-
give disse — der menes ialt omkring 80 — Ka-
rikaturstik. Var det den gryende franske Revo-
lutions unge stærke Tanker, der som ny Vin gæ-
rede i de gamle Kar? — Næppe.
Var det for at komme i Folkemunde? Vi tror
det ikke.
Var det Fattigdommen, der drev ham? Sna-
rere. Vi ved, at han efter — uden egen Skyld —
at have mistet sine sammensparede Penge, var
henvist til næsten udelukkende selv at leve og
forsørge tvende Søstre og en gammel Fætter af
sin Pension, stor 500 Rdlr. De Smaaskillinger
han kunde tjene ved at hugge Bogstaver i Grav-
sten — det eneste Arbejde han havde disse sidste
Aar — betød vist ikke meget.
C. E. Jensen ved kun at fortælle, at Samtiden
i høj Grad beundrede disse Stik, men Wiedewelts
ellers særdeles omhyggelige Historiograf, Dr.
F.J. Meier, nævner dem ikke, og han var dog
selv — til sin Død — Ejer af Originaltegnin-
gerne.
Denne Tavshed fra en — som man skulde tro
— ellers vidende har beseglet deres Skæbne for
tner end et Aarhundrede.
Porfræf o/ PpnngTsR/oAf. Altnsfne/r/i H&cArcn;/?.
Ma/cn /?aa ZainTMygaa/TA
' y .'//-i
IVt? 6? e iv (? / f / Aar/A-a/Hr.
B/y a 77 777/7.^.
ved, hvad sikkert
ska] have sym-
bo)sk Betydning.
Tegningen
»Staabii« skutde
ikke tænge volde
os Besvær som
Gaade. Et saa ka-
rakteristisk Kvin-
dehoved toner
snart trem af kun
halvandet Sekels
lette Taagedis.
Bag den gamle
Udlaanerskes
strenge Profil med
det prøvende Blik
gemmer sig ingen
ringere end Frede-
rik den V's anden
Dronning Juliane
Marie, Hofrevolu-
tionens Topfigur,
Hævnens Fuldbyr-
der, Dronningemoderen, der kæmper for sit Kongsemnes —
sin Søns — Sag. Det er dog ikke som saadan Wiedewelt
har tegnet hende her. Paa satirisk Vis anskueliggør han
hendes Hjælpsomhed overfor unge Mødre, en Hjælpsom-
hed, der i Aaret 1785 gjorde hende ti] Fødselsstiftelsens
Opretter. Det ovenfor gengivne Maleri er af Pe-
der Als og viser Træk for Træk det samme An
sigt trods Aarenes Forskel.
Man kan fundere over, hvad der drev den
65 Aar gamle Hofbilledhugger og tidligere man-
geaarige Direktør for Kunstakademiet til at ud-
give disse — der menes ialt omkring 80 — Ka-
rikaturstik. Var det den gryende franske Revo-
lutions unge stærke Tanker, der som ny Vin gæ-
rede i de gamle Kar? — Næppe.
Var det for at komme i Folkemunde? Vi tror
det ikke.
Var det Fattigdommen, der drev ham? Sna-
rere. Vi ved, at han efter — uden egen Skyld —
at have mistet sine sammensparede Penge, var
henvist til næsten udelukkende selv at leve og
forsørge tvende Søstre og en gammel Fætter af
sin Pension, stor 500 Rdlr. De Smaaskillinger
han kunde tjene ved at hugge Bogstaver i Grav-
sten — det eneste Arbejde han havde disse sidste
Aar — betød vist ikke meget.
C. E. Jensen ved kun at fortælle, at Samtiden
i høj Grad beundrede disse Stik, men Wiedewelts
ellers særdeles omhyggelige Historiograf, Dr.
F.J. Meier, nævner dem ikke, og han var dog
selv — til sin Død — Ejer af Originaltegnin-
gerne.
Denne Tavshed fra en — som man skulde tro
— ellers vidende har beseglet deres Skæbne for
tner end et Aarhundrede.
Porfræf o/ PpnngTsR/oAf. Altnsfne/r/i H&cArcn;/?.
Ma/cn /?aa ZainTMygaa/TA
' y .'//-i
IVt? 6? e iv (? / f / Aar/A-a/Hr.
B/y a 77 777/7.^.