DOI issue:
Nr. 3 (Marts 1927)
DOI article:Zahrtmann, M. K.: Kr. Zahrtmanns ungdomsportræt
DOI Page / Citation link:https://doi.org/10.11588/diglit.31880#0077
Nissens Kunsthandel
Svaertegade 2, Byen 5284 x
/Raderinger, Ma/erier, Rammer,
Rorce/eBn,
Vera Rasmussen
Rrcdener
Rader
Rer/erias/irer
eic.
Frederiksberggade 25^^-°Pei Porten
Bj/e/z 2524 y Byen 2524 y
ANTtKE MØBLER
H J A L M A R J E N S E N
/øBGEN L^B5E/V
Afø&e/- & AnB7t:F/Yerre^n/n^
Æø&og5a/g
a/ And'/ryde/er
RALÆCADR 4 - RRZ.RRO/V 34/6
5/ranJ ^6.
Maleriudstillinger og Auktioner
Æ//en /ReJøA/
l!l!lllllllllllllllil!l!ll!lil!llll!l!l!!!lllinilll!l!llll!l]llim
//e/R Vy//4/R7'R/
V///.SYR///RS 7/7///R7'
TYR7^YR77-
CAr. CAr/sZ/nn^en
*P;7ea//e 2/ia - ////en.
Eofo-
grayennpa/
J^Tn/er/er, ,%u/p-
/urer, y?r^Be^/ur, /n/e-
r/eur, /ndu^/ngeng/nnde m. m.
Frk. Inger Hoff's Malerskole
Telefon 4329 Bredgade 45 ^
^ttnsibrobeti
Aftenhold
Enetimer og Hold
(Sit^rurt Ultmcf
Dannebrogsgade 6, 2.
Telefon Vester 3559
Vinkelvej 10, 2.
Saa er der lidt om en Lorgnettesnor
(1926, 71), somA. Jemdorff i (ikke et
Portræt, men) et Rarikaiarrid^ af K. Z.
har indtegnet til venstre for dermed at un-
derstrege sin unge Vens tidt omtalte kej-
tede Optræden. Paa samme Tegning slaar
Jemdorff selv Knude paa sit lange venstre
Ben, hvilket næppe heller er historisk sandt.
Det af mig førte Bevis for, at K. Z. altid
har Snoren til højre som alle andre Men-
nesker, omstødes ikke heraf; og i intet af
sine Selvportrætter, fra det første i 1867 til
det sidste i 1917, har K. Z. taget den ret
vanskelige Opgave paa sig at flytte Enkelt-
heder over fra den ene tit den anden An-
sigtsside for at dække over, at Ansigtet er
et Spejlbilled.
Skønt alt, hvad jeg havde udtalt, let lod
sig udlede af et Blik paa Billedet i Samle-
ren (1924, 56) og paa et godt Fotografi af
Originalportrættet, faar jeg to Gange
(1926, 71 og 172) at høre, at jeg ikke har
set dette selv. jeg har gjort det, der er
langt bedre, især da jeg aldrig har følt no-
gen Trang til at øge Tallet paa dem, der
ukaldede opkaster sig til ufejlbare Kunst-
paver og forkætrer andres Opfattelse som
en besynderlig Fejltagelse. En kyndig og
rigt erfaren Kunstkender havde nøje un-
dersøgt selve Portrættet og bragt mig sit
Udsagn: Det Billed har Kristian Zahrt-
mann aMn'g malt.
Om Portrættets Teknik og Kolorit siges
nu (1926, 71), at det er »nøjagtig i Traad
med Zahrtmanns tidligere Billeder, ingen
anden Maler har paa den Tid benyttet den
brune, tyndskrabede Undermaling med de
kolde Lys og den dybrøde Kraplak i Mund
og Ørene. Billedet synes da at have malet
sig selv, thi K. Z. vides heller ikke at have
særligt benyttet denne Malemaade 1862.
RfÆgere Billeder fra hans Haand findes
ikke, næppe heller det Fagmandsøje, som
nøje har gransket og kender alle danske,
norske og svenske Malerknøses Staffeli-
øvelser paa den Tid. Ellers mindes en jævn
Hukommelse, at det samme Fagmandsøje
forrige Omgang (1924, 56) saa K. Z.s
Skelnemærke i Portrættets olivengrønne og
hede Farver. 1 en tredje Omgang, som jeg
oprigtigt haaber ikke kommer, kunde maa-
ske de violette Toner spille frem, der ved
Fremkomsten af den byldeslagne Job 1887
bragte Professor O. Wanscher til at bort-
føre K. Z. til Polyteknisk Læreanstalt for
at prøve hans Synsevne for de ultraviolette
Straaler.
Hvilket Syn er nu her det sande? Sand-
heden ligger nær: K. Z. famlede sig 1862
frem paa egen Haand uden fastlagt Tek-
nik og Kolorit. Han har selv i sine Breve
og Erindringer (Mindebogen K. Z.) omtalt,
hvor let han lod sig paavirke af Raad fra
sine Omgivelser, Farvehandlersken og an-
dre. Et samlet Overblik over hans senere
Portrætmalerier inden hans første Selvpor-
træt fra 1867 kan ikke fremskaffes, vidt
spredte som de ere; men blot et Syn paa
enkelte af dem godtgør hans ustadigt
vekslende Prøveteknik og Farvegivning i
disse Aar. Af dem lader sig ingen fast Slut-
ning drage om Portrættets Ophavsmand,
saa meget mindre som det tilmed senere
af anden Haand har faaet paamalt baade
Klædedragten og Baggrunden (1924, 56)
og endnu senere har været under Restaura-
torhænder (1926, 172), der har tilsat, i
dette Ords negative og positive Betydning,
visse Ting i det.
Kunsthistorie er Historie og maa affat-
tes ud fra dennes Love. Ensidig Fagteknik
gør det ikke ud for sagkyndig Historie.
Forskeren tilkalder den som fagkyndigt
Vidne, hvor hans egen Indsigt glipper;
detteeralt. De uendelige Pennefejder, i
hvilke individuelt vekslende Fagskøn ville
tiltage sig Myndighed som alsidig historisk
Indsigt, bringe Kunsthistorien en mager
Høst, fygende Avner for fyldig Kjerne.
Hvor tæt end disse Avnedynger lejrer sig,
kunne de ikke kvæle de historiske Kends-
gerninger. Uden at have gennemtjent Hi-
storieforskningens strenge Rekrutskole
naar man ikke frem til at give vægtig
Kunsthistorie. 1 denne Skoles ABC staar
bl. a. den Lovregel: Værd som Historie har
kun en klar, skarp Fremstilling, hvis Ud-
tryk ikke lader sig omfortolke, og for hvil-
ken Forskeren gaar i Borgen med sit eget
gode Navn.
Uden nu at lade mig opholde i den lette
Afvisning af løst grundede, modstridende
v
Svaertegade 2, Byen 5284 x
/Raderinger, Ma/erier, Rammer,
Rorce/eBn,
Vera Rasmussen
Rrcdener
Rader
Rer/erias/irer
eic.
Frederiksberggade 25^^-°Pei Porten
Bj/e/z 2524 y Byen 2524 y
ANTtKE MØBLER
H J A L M A R J E N S E N
/øBGEN L^B5E/V
Afø&e/- & AnB7t:F/Yerre^n/n^
Æø&og5a/g
a/ And'/ryde/er
RALÆCADR 4 - RRZ.RRO/V 34/6
5/ranJ ^6.
Maleriudstillinger og Auktioner
Æ//en /ReJøA/
l!l!lllllllllllllllil!l!ll!lil!llll!l!l!!!lllinilll!l!llll!l]llim
//e/R Vy//4/R7'R/
V///.SYR///RS 7/7///R7'
TYR7^YR77-
CAr. CAr/sZ/nn^en
*P;7ea//e 2/ia - ////en.
Eofo-
grayennpa/
J^Tn/er/er, ,%u/p-
/urer, y?r^Be^/ur, /n/e-
r/eur, /ndu^/ngeng/nnde m. m.
Frk. Inger Hoff's Malerskole
Telefon 4329 Bredgade 45 ^
^ttnsibrobeti
Aftenhold
Enetimer og Hold
(Sit^rurt Ultmcf
Dannebrogsgade 6, 2.
Telefon Vester 3559
Vinkelvej 10, 2.
Saa er der lidt om en Lorgnettesnor
(1926, 71), somA. Jemdorff i (ikke et
Portræt, men) et Rarikaiarrid^ af K. Z.
har indtegnet til venstre for dermed at un-
derstrege sin unge Vens tidt omtalte kej-
tede Optræden. Paa samme Tegning slaar
Jemdorff selv Knude paa sit lange venstre
Ben, hvilket næppe heller er historisk sandt.
Det af mig førte Bevis for, at K. Z. altid
har Snoren til højre som alle andre Men-
nesker, omstødes ikke heraf; og i intet af
sine Selvportrætter, fra det første i 1867 til
det sidste i 1917, har K. Z. taget den ret
vanskelige Opgave paa sig at flytte Enkelt-
heder over fra den ene tit den anden An-
sigtsside for at dække over, at Ansigtet er
et Spejlbilled.
Skønt alt, hvad jeg havde udtalt, let lod
sig udlede af et Blik paa Billedet i Samle-
ren (1924, 56) og paa et godt Fotografi af
Originalportrættet, faar jeg to Gange
(1926, 71 og 172) at høre, at jeg ikke har
set dette selv. jeg har gjort det, der er
langt bedre, især da jeg aldrig har følt no-
gen Trang til at øge Tallet paa dem, der
ukaldede opkaster sig til ufejlbare Kunst-
paver og forkætrer andres Opfattelse som
en besynderlig Fejltagelse. En kyndig og
rigt erfaren Kunstkender havde nøje un-
dersøgt selve Portrættet og bragt mig sit
Udsagn: Det Billed har Kristian Zahrt-
mann aMn'g malt.
Om Portrættets Teknik og Kolorit siges
nu (1926, 71), at det er »nøjagtig i Traad
med Zahrtmanns tidligere Billeder, ingen
anden Maler har paa den Tid benyttet den
brune, tyndskrabede Undermaling med de
kolde Lys og den dybrøde Kraplak i Mund
og Ørene. Billedet synes da at have malet
sig selv, thi K. Z. vides heller ikke at have
særligt benyttet denne Malemaade 1862.
RfÆgere Billeder fra hans Haand findes
ikke, næppe heller det Fagmandsøje, som
nøje har gransket og kender alle danske,
norske og svenske Malerknøses Staffeli-
øvelser paa den Tid. Ellers mindes en jævn
Hukommelse, at det samme Fagmandsøje
forrige Omgang (1924, 56) saa K. Z.s
Skelnemærke i Portrættets olivengrønne og
hede Farver. 1 en tredje Omgang, som jeg
oprigtigt haaber ikke kommer, kunde maa-
ske de violette Toner spille frem, der ved
Fremkomsten af den byldeslagne Job 1887
bragte Professor O. Wanscher til at bort-
føre K. Z. til Polyteknisk Læreanstalt for
at prøve hans Synsevne for de ultraviolette
Straaler.
Hvilket Syn er nu her det sande? Sand-
heden ligger nær: K. Z. famlede sig 1862
frem paa egen Haand uden fastlagt Tek-
nik og Kolorit. Han har selv i sine Breve
og Erindringer (Mindebogen K. Z.) omtalt,
hvor let han lod sig paavirke af Raad fra
sine Omgivelser, Farvehandlersken og an-
dre. Et samlet Overblik over hans senere
Portrætmalerier inden hans første Selvpor-
træt fra 1867 kan ikke fremskaffes, vidt
spredte som de ere; men blot et Syn paa
enkelte af dem godtgør hans ustadigt
vekslende Prøveteknik og Farvegivning i
disse Aar. Af dem lader sig ingen fast Slut-
ning drage om Portrættets Ophavsmand,
saa meget mindre som det tilmed senere
af anden Haand har faaet paamalt baade
Klædedragten og Baggrunden (1924, 56)
og endnu senere har været under Restaura-
torhænder (1926, 172), der har tilsat, i
dette Ords negative og positive Betydning,
visse Ting i det.
Kunsthistorie er Historie og maa affat-
tes ud fra dennes Love. Ensidig Fagteknik
gør det ikke ud for sagkyndig Historie.
Forskeren tilkalder den som fagkyndigt
Vidne, hvor hans egen Indsigt glipper;
detteeralt. De uendelige Pennefejder, i
hvilke individuelt vekslende Fagskøn ville
tiltage sig Myndighed som alsidig historisk
Indsigt, bringe Kunsthistorien en mager
Høst, fygende Avner for fyldig Kjerne.
Hvor tæt end disse Avnedynger lejrer sig,
kunne de ikke kvæle de historiske Kends-
gerninger. Uden at have gennemtjent Hi-
storieforskningens strenge Rekrutskole
naar man ikke frem til at give vægtig
Kunsthistorie. 1 denne Skoles ABC staar
bl. a. den Lovregel: Værd som Historie har
kun en klar, skarp Fremstilling, hvis Ud-
tryk ikke lader sig omfortolke, og for hvil-
ken Forskeren gaar i Borgen med sit eget
gode Navn.
Uden nu at lade mig opholde i den lette
Afvisning af løst grundede, modstridende
v