Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Haandelag ]iv- og farveløs ligesom i Fjor.
Gudmund b/en/ze har akkurat udstillet et
enkelt Arbejde for tneget.
G. F. (dement har malet nogle let slørede,
men velafstemte Billeder fra Sabinerbjergene
foruden en Del mindre Portrætter. Man faar
det Indtryk, at Clement i for høj Grad spil-
ler med Sordine og tilmed er han i Aar in-
derlig ordinær og ganske blottet for Humør.
De F/ndsAre Blade i den store Billedbog
aabenbarer kun liden Skaberglæde og bræn-
dende Hu. Kun »En ung Pige i
grøn Kjole« er en Menneske-
skildring, der som Kunst betrag-
tet har Vægt og Værd. 1 de øvrige
7 Billeder synes minutiøs Por-
trætlighed at være ene om Æren,
og denne Ære er tvivlsom —- i
hvert Fald for budv/g F/m/.
Å7;;/d Fy/?;;s Dyrebilleder er
noget spraglede og savner i for
høj Grad indre Ro. Kyhn er lige-
som /u/s N/g/sen bedst som Ke-
ramiker.
Begge udstiller fortræffelige Samlinger Stentøj udført
paa Den kongelige Porcelainsfabrik, og baade Kyhns
Bjørne og Aber og Jais Nielsens dekora- ^
tive Kæmpevaser samt den fortræffelige Æg
grøntglinsende Pottemager er kunstneriske
Frembringelser af høj Rang.
/o/;uu 77;. SAovgnnrd er den blegeste af
de unge. Han synes med Forkærlighed at
have malet gamle Broer paa sin Italiens-
færd, men viser ikke — trods utvivlsom
Dygtighed — Arbejder, der kan paaregnc
særlig Interesse.
Med langt større Udbytte har /Lcmn/d
Fon.se/; gæstet Spanien og hjemført
stærktfarvede Snapshots fra Tyrefægtnin-
gens blodige Brænding af Bedrifter. Et lille
dansk »Landskab med Dannebrogsflag« er
bortset fra Flaget fortræffeligt og mere
ægte end hele Tyrefægter Galleriet.
O/u/ 7/øs/ viser i sine 6 Studier en opli-
vende malerisk Slagfærdighed, der virker
særlig umiddelbar i de veltrufne Lysvirk-
ninger. Det rent spirituelle ytrer sig hos
denne Kunstner paa en ganske forunderlig
Maade og bliver stedse klarere og mere
magtfuld ved fortsat Fordybelse.
Af den dystre Alvorsmand F/ns/ Zen//;en
maa særlig bemærkes »Havet«, der er en
dyb, ejendommelig Hyldest til Naturens
Storhed, og »Et Vrag i Solstriben«, i hvil-
ket Liv og Død paa en virkningsfuld
Maade er stillet op imod hinanden.
Om Udstillingens Gæst Axe/ Fen/zen
har en pæn ældre Herre fortalt, at »han re-
præsenterer et længe overstaaet Stadie i
Kunstens Udvikling.«



/o/zs. C. /Pz/zna/z



yazs 7V z <? / s <? zz; Pof?e/77ag7?rc/z

Andre har imidlertid svært ved at overse, at
Bentzen er blandt de faa her, som ikke er vis-
sen i Toppen. Han gror — ubændigt og frit.
I etFarvesprog, der minder om en bred, saftig
Dialekt, omsætter han gennem sin Kunst et
Overskud af Kraft, og selv om der blandt friske,
festlige Skud findes enkelte Vildskud, mærker
man dog, at disse blaa Træer og kantede Por-
trætter er udsprunget af et Sind, der opfatter
selvstændigt og stærkt, og i hvilket rige Mu-
ligheder er indesluttet.
Skulptursalen domineres af
Ægteparret IVogners bizarre
Frembringelser, som man først
studser over og derefter haster
forbi.
Professor G/zon-F/'nneAr ud-
stiller bl. a. »Liggende Kvinde«
i fransk Kalksten, lidt tung i For-
merne, men smuk og enkel i
Linien, og er sammen med /o-
/;nnncs C. F/ergs Barnebuste
»Hannah«, et dygtigt og ærligt
Arbejde, et Par af Udstillingens
faa, virkelige Oplevelser. Johannes Jørgensens strenge, al-
vorlige Aasyn er fast og sikkert formet af C/z/'es/enSAdbA-dd
og slutteligt kan nævnes Udkast til et Gen-
foreningsmonument af Æ Fz/ndgaard, en
Bøffelko med Kalv udført i Granit af
AL F. Føgg/Vd og en i sin Linievirkning
prægtig Døbefont til Orundtvigskirken
tegnet af F. V. /. F//n/.
Bortset fra enkelte yngre Kunstneres
Arbejder er det Borgerlighed og Stilstand,
der præger Udstillingen, og faa vil sikkert
undgaa efter endt Gennemgang at føle, at
alt dette, hvor hæderligt og tækkeligt det
end er, /AFe vidner om stærk, sund Vækst,
om Personligheders Frigørelse gennem
klar og styrkefuld kunstnerisk Stræben.
Men de Tider, hvor Publikum af Navnet
lod sig forlede til at vente andet og mere
af denne Foraarsudstilling end egentlig det
modsatte af, hvad den netop kalder sig, er
vel ogsaa længst forbi.
Tilbage bliver et sluttet lille Kunstner-
selskab, der udstiller under de bedste For-
hold i Byen, der forud kender hinanden,
den Plads de skal udfylde, den Væg, de
skal hænge paa. Kender den saa godt at
man hyppigt har Følelsen af, at Billederne
er bygget til Udstillingen som Dekorationer
til bestemte Felter og at det eneste sprælske
og uberegnelige paa dette Sted er Willum-
sens vingede Hest, der ogsaa kun vrinsker
udenfor og sammen med Huset leder Tan-
ken til en Champagneflaske, der for en brav
og nænsom Husmoder maa tjene som Hyl-
ster for et sundt, uskadeligt og absolut ikke
ophidsende Øibryg. Svend Find/;o/b