Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

dyr og et Par Hundrede udstoppede Fugte, en nogenlunde
komplet Samling danske Fugleæg, samlet at Pastor Dahl
i Tønder, et Hundrede Fisk, Krybdyr og Bløddyr i Spiri-
tus, en righoldig Samling indenlandske og udenlandske In-
sekter, en Mængde Konkylier, Søstjerner, Koraller m. m.
og en Suite Mineralier. Med Undtagelse af Fugleæggene,
der var skænket af Brygger Schiøtz, Odense, og enkelte
andre Ting var det hele købt for Lotzes Penge. Af Th.
Jeansson, der lige havde taget sin Afsked som Inspektør
ved Roskilde Amts Syge- og Arbejdshus, havde Lotze for
2000 Kr. købt saa mange naturhistoriske Genstande, at han
lejede en Dampbaad til at sejle Sagerne fra Roskilde til
Odense. Fuglene, hvoriblandt der var mange prægtige Rov-
fugle, havde dog tilhørt Frederik VII og var solgt til Lotze
af Bestyrelsen for Frederik VH's Stiftelse paa Jægerspris.
Kunstsamlingen bestod
nærmest af Statuer og
Relieffer i Gips. En hel
Sal var fyldt med Afstøb-
ninger af antike Kunst-
værker, som Brødrene
Delcomyn i London hav-
de sendt som Gave. Des-
uden var der ca. 30 dan-
ske Skulpturarbejder, for
hvis Tilvejebringelse Mu-
seet navnlig kunde takke
Billedhugger Malthe. De
var dels købt, dels Gaver
fra det kgl. Billedgalleri,
Vilh. Bissen og Brygget
Carl Jacobsen. Særlig
Fynboen J. A. Jerichau
var fyldig repræsenteret i Samlingen. Af Malerier ejede
Museet foreløbig kun et eneste, et Maleri af Fr. Schwartz,
men ved Museets Indvielse saas der alligevel en Mængde
Billeder paa Væggene, idet der var arrangeret en Maleri-
udstilling.
Lotzes Rundhaandethed var ogsaa kommen Møni- cg
Aiedniiiesnmiingen til gode. Til den danske Møntsamling
havde han købt ca. 300 af de bedste Stykker i Ludvig
Bramsens Samling, deriblandt mange Guldmønter. Frem-
deles var en Samling svenske Mønter (ca. 600 Stk.) og
Medailler (ca. 400 Stk.) og et Hundrede slesvigske og hol-
stenske Mønter og Medailler Vidnesbyrd om hans levende
numismatiske Interesse.
Skønt Museet nu tilhørte Odense Kommune, og skønt
Borgmester Koch var Medlem af dets Bestyrelse, vedblev
Lotze baade af Navn og af Gavn at være Lederen. Bestan-
dig var Samlingen i Vækst. Staten ydede Tilskud til Kunst-
afdelingen og den historiske Afdeling; Lotze var ikke
bange for at tage Penge af sin egen Lomme, naar der til-
bødes gode Mønter eller andre attraaværdige Museums-
genstande, og Museet modtog Gaver i stort Antal, ikke
blot fra Folk i Odense og Omegn, men ogsaa fra Fyn-
boer, der havde nedsat sig i fremmede Verdensdele
(Konsul Bang i Lorenzo Marques, Civilingeniør Ove Gedde
i Caracas, Plantageejer Møller i Himalaya).
Efter Lotzes Død (17. December 1893) blev det en fast
Regel, at Byens /rongevaigie Borgmester skulde være Mu-

seumsbestyrelsens Formand. Selvom de forskellige Borg-
mestre ikke kunde bringe Museet saa store Ofre som
Lotze, har dette ingenlunde været standset i sin Udvikling.
Til Opretholdelsen af de gode Traditioner har det i høj
Grad bidraget, at nogle museumsinteresserede Mænd, der
ikke hører til Byraadet, har haft Sæde i Bestyrelsen i en
lang Aarrække. Af de nuværende Medlemmer indtraadte
Lotzes Svigersøn, ApoieLe/* P. do Neergnard, i Bestyrelsen
allerede 1894 og Kgl. Bygm'ngsfHspeAdør /. Vil/?. Petersen
1897. I mange Aar har Apotekeren staaet for Indkøbene
til Oldsagssamlingen, Bygningsinspektøren har bl. a. vist
den zoologiske Samling stor Interesse.
Medens Borgmester KocA var Formand (1894—1897),
paabegyndtes en betydelig Udvidelse af Museumsbygnin-
gen. Udvidelsen kom til at koste ca. 54,000 Kr. Af disse
kom 21,500 Kr. fra Sta-
ten og 16,500 fra Odense
Kommune, og Eiaisraad-
mdo Lotze, (. BoecL, der
gerne gik i sin afdøde
Mands Fodspor, skænke-
de 15,000 Kr. tilligemed
Grunden. Ved Udvidel-
sen fik Museet til den op-
rindelige 3 Etages Byg-
ning føjet tre 2 Etages
Fløje, og imellem de fire
Fløje dannedes der en
overdækket Gaard,
Skulpturhallen. 1897—99
var Borgmester E. -Simo-
ny Bestyrelsens For-
mand; men i hans Tid
lungerede Medlem af Byraadet, -SLoie&esfyrer Lf. Pasmus-
sen, som Museets administrerende Direktør. Denne kom
saaledes til at forestaa Indflytningen i de ny Lokaler 1898.
Blandt Borgmestrene var L. Dif/zmer den, der længst
stod for Styret (1900—1911). Efter hans Forslag antog
Museet i 1902 Navnet Eyens -Sfi(fsmnseum. Han havde den
Glæde at faa oprettet fo nyo o/jfeniilge -Samlinger i Odense.
Den 2. April 1908 aabnedes H. C. Andersens Hus, den
1. November 1910 Fyens Folkemuseum i Eiler Rønnovs
Gaard, en gammel Bindingsværksbygning fra 1547. Inden
Museumsbestyrelsen saaledes udvidede sit Virkefelt, havde
Byraadet i 1906 givet den en fast Medhjælper i Inspektøren
ved Odense Bys offentlige Samlinger. Helt uden Medhjælp
havde den ikke været indtil da. I en Snes Aar havde For-
fatteren Sophus IWichaeiis, der var født i Odense og nøje
knyttet til Gustav Lotze, protokolleret Nyerhvervelserne og
forestaaet forskellige Omordninger.
Den raske Vækst, der kendetegnede Odense Museums-
væsen i Dithmers »Regeringstid«, fik paa selve Stiftsmu-
seet Udtryk i en iøjnefaldende Udvidelse af en ældre Af-
deling. Folkemuseet i Eiler Rønnows Gaard var en Af-
lægger fra Stiftsmuseet, og dets Samlinger -— gamle Byg-
ningsdele, Møbler, Brugsgenstande, Laugssager, Dragter
og Vaaben fra den nyere Tid .— havde for største Delen
været anbragte i Stiftsmuseets Stueetage. Da de var over-
ført til Eiler Rønnovs Gaard i Efteraaret 1907, indtoges
deres Plads af en forholdsvis omfattende -Samling A/siøb-