Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Af/or?/:-FV;'c?sen.'Se/vporfræ?
MAcgva/!

at vi har noget at vente af ham, naar hans
fortræffetige Overtateisesevne faar Bugt
med den gamte Adam i hans eget Bryst.
Jeg kan ikke foriade ham uden i Sandhe-
dens interesse at bekende, at Litografiet
»Frugtsommelig Moder« ved den tomme
Vugge, meiiem Vinduet tii venstre og de
aabne Døre tiihøjre, virkeiig forekommer
mig usædvaniig smukt, saa smukt, at end-
ogsaa Opbygningen synes at antage Fast-
hed og Batance. Men jeg kan ikke være
biind for, at Virkningen fk/re er fremkaidt
af tegnerisk Kunnen, men virker paa sam-
me Maade som et Brev, som Vidnesbyrd
om et sjætdent storartet Mandfoik. At det
ikke saa meget er Tegningen, som ham,
der er god, og som man føter Oiæde over.
EjorfA-JVig/sen, som udstiiier hos Wiis,
er ogsaa en ung Mand. Og en af de rig-
tige. Han har faaet en Snes Biiieder Retur
fra Chartottenborg, men hører ved Gud
ikke tii dem, som skat hjæipe paa Seivtii-
iiden med andres Forsikringer om hans
Fortræffeiighed. Aitsaa iaver han sit eget
Chartottenborg. En træffende Betegneise,
forsaavidt som en stor Dei af Biiiedernes
Berettigetse maa søges i den Betydning
for Kunstneren seiv, han — med eiier uden
Ret — titiægger dem. Han er som aiie
heit unge utvetydigt paavirket udefra: Et
Kvindehoved i Graabrunt viide, hængt paa
Hovedet, saa man ikke saa, hvad det fore-
stiitede, kunde gaa for en Ricasso fra den
tiisvarende Periode, en Modelstudie repræ-
senterer den Giersingske Stii, det større,
afiange Biitede »Mennesket i Skoven«, er
iige tii Titien Munchsk. Men Portrætterne
er i dobbeit Forstand af ham seiv. Navn-
lig et, bygget myndigt og kraftigt op af
brede, [ysmættede graa og varmt brune
Penseisstrøg viser, at han har Kræfterne.
Det fremgaar af dem aiie, at han hverken
kender Beskedenhed eiier Seivovervurde-
ring, en paaskønneisesværdig Egenskab
hos en saa ung Mand, specieit fordi ialt-
fald det er udtrykt rent kunstnerisk uden
Lefien med idé eiier Litteratur -etter noget
andet biidende Kunst uvedkommende. Jeg
tror paa ham, men man faar være iidt
taaimodig med de afgørende Beviser. Hans
43

Siags vokser støt og sejgt og langsomt ef-
ter Egenes Vis, men de er gode at hoide
sig tii.
Paa Alargref/ie Bevy's Udstiiiing i Møn-
tergaarden er et iiiie Biilede af en ganske
ung Pige i grønt. Det er dejiigt. Haarets
matte Gians, de store Øjnes Taage, den
umodne Mund er givet med en Sjætfuld-
hed, som næsten gør ondt. Det er simpelt-
hen dejiigt dette enkteBiiiede i tre simpie
Farver: grønt, guit og vagt rødt. Det er
saa fint, at det meste af Lærredet staar
urørt rent. Det er aabenbart et af Kunstne-
rens sidste Arbejder, saa vi har ikke for
os en afsiuttet Produktion, men Begyn-
delsen af en Udvikiing. En Biomstring om
man vii. Som sagtens ikke sætter Frugt?
(Er »Lysbehandiing« kanske ikke misiyk-
ket?) Det skat ikke aiie Biomstringer hei-
ier-.-
Detliiie, atter og atter gentagne, Trick
med at fremstiiie Tviiiinger eiier Søskende,
som iigner hinanden meget, saa at det i
Virkeiigheden biiver samme Portræt maiet
to Gange, er saa nydeiigt og henrivende.
Det er den Siags, Børn kan gøre og som
gør dem uimodstaaetige.
Sunde, søde Børn om en nyfødt Unge
med kiare, grønne Øjne. Huden er skær
saa der kommer rosa Skygger, hvor Led-
dene højes. Ansigternes Udtryk er spændt
af den karakteristiske, skabagtig-ægte
Barnebeundring, som er veigørende for et
skaaret og arret Mandfoikesind, som Suk
og Craad. De har kærminde- eiier himmei-
biaa Øjne, nogen af Børnene. Eiier det
hedder vist endda vandbiaa. Ogsaa nogen
brune. Tviiiingerne med Fugiereden har
saadan brune, dumme, straaiende Øjne og
Æbieskivekinder, biøde, sjaskede Læber.
Jeg sagde før Trick. Det gæider rigtig
de storre Biiieder. i »Dans« sidder en
skægget, æidre Herre i Forgrundens ene
Side, bogstaveiigtait med det runde Café-
bord paa Skødet; det maa han nøjes med.
Overfor ham en sparsomt ekviperet Ung-
mø med sin Bibabu. 1 Baggrunden fiier et
Nigger-band. i guie Lyskegier danser de
biaa Husarer. Bevægeisen er morsomt frem-
stiiiet i Benenes Kaiveknæethed. Det er et
Øjebiiksbiiiede af en Situation, som man
føier, hurtig maa forandres. Etuskyidigt
Bedrageri, som henrykker aiiermest den,
som gennemskuer det. Ganske samme Virk-
ning i »Bruden«, som staar i Biiiedets ene
Side, mens hendes Slør har en Fiig hæn-
gende over Trappegeiænderet heit ovre i
den anden, det maa være i Færd med at
giide ned, da heie Biiiedets Tyngde iigger
i modsatte Side!
Et iiiie biødt Landskab er som spejiet i
et dugget aftenligt Øje.
Edvard Borrggaard (Ateiierudstiiiing i
Vester Voidgade 90) har ikke aiene For-
navn fæiies med Munch. Ogsaa Farvesyn.
Ogsaa Emnevaig. Ogsaa Modeiier (kiædt
paa efter Mode 1890). Ogsaa Titler. Det
skulde synes utroligt, at der ikke var Taie
om det pure Epigoneri. Og dog er det
næppe Tilfældet. Noget absurd fæiies i
Atiiæg og Oplevelse har aabenbaret Ver-


Marg're^eZ.ery.* Portræt o/
Pro/oAs. V./enson
den for dem begge i samme Spøgeisesiys.
Aliigevet vii Ligheden sikkert ikke i Læng-
den vedbiive at være saa paafaidende. Mens
Munchs Styrke iigger i Formen, han er
paahoidende og tung i Farven, hans ai-
mindeiigste Træsnit eiier Radering aaben-
barer ham i sit fuide Omfang, er Borre-
gaards Tegninger og Raderinger ganske
intetsigende, mens hans upaatvivieiig bed-
ste Arbejde, »Strandbred ved Nizza«, netop
virker ved sine mangfoidige, modigt mod-
stillede Farver: svære guie Konturer og en
Dynamik af tunge Penselstrøg i orange,
grønt, zinkgraat, biaat, rosa, kirsebærrødt,
viotet.
»Kysset« er et smukt Bitiede, men i næ-
sten stødende Grad Munch-pastische (Man-
dens Ansigt iigner saaiedes umiskendeiigt
Munchs!), kun ganske iidt personiig beto-
net i Farven.
Heie hans Farvcindstiiiing iader ham paa
Vejen Ha Munch ramte paa Karsten, et
Møde, som har givet biaa og guie Mærker
og røde Striber og Kiatter med.
Men han er en ung Mand. Naar Saa-
rene iæges skai det nok vise sig, han har
faaet Kræfter af sit vei nære Haandge-
mæng med de to store Nordmænd, han
staar trods ait overfor dem paa adskiiiig
mer iige Fod end de utaliige andre -—
navniig tyske — Epigoner, det sidste Aarti
har fostret.
i Kunstboden i Hyskenstræde udstiiier
CaH BecAer en Samiing Biiieder, der vid-
ner om en vis manuei Dygtighed, men uden
Spor af personiig indsats, der er dog næppe
Tvivl om, at den endnu ganske unge Maler
med Tiden kan naa frem tii at yde et Ar-
bejde, der har Bud tii vore Kunstinteresse-
rede.
BacA's Kunsthandei har i de udvidede
Lokaler arrangeret en Udstiiiing af mindre
Arbejder af H. A. Brendekiide, Aage Ber-
teisen, Saiiy Phiiipsen, Albert Kongsbak,
Axei Søeborg, Johan Rohde, Julius Paui-
sen samt et Par fynske Tegninger af Sy-
berg og en enkelt, seværdig Oie Sønder-
gaard.
Den er smagfuid og smuk.
BroAy /oAa/MM.