Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

adtit. Andre 3000, der atene af Ptadshensyn maa forkastes,
betyder for Censurkomitéen et stadig titbagevendende
memento morf, thi evige Omvalg bliver Fælgen.
Begivenderne ved dette Aars Foraarsudstilling — en
forud bebudet skrap Censur — og Resultatet, den vælger-
terroriserede Komités Faneflugt, illustrerer nøjagtig Si-
tuationen. For kun 150 Aarhundrede siden kunde der ikke
skaffes Kunstværker nok
til at holde Liv i en en-
kelt Udstilling, og nu —
hvilken rivende Udvik-
ling!
Det vilde være daarligt
bevendt med de Indvie-
des Instinkt om det ikke
allerede forlængst havde
hvisket til mange, hvor
dette bar hen, og vi skal
nu her i »Samleren« i
nogle Artikler hellige os
en Type Kunstnere, til
hvis Eksistens Offentlig-
heden kup kan have rin-
ge Kendskab, da disse i
velforstaaet Afsmag for
de Forhold Udviklingen
har ført med sig, frivil-
ligt har givet Afkald paa
det, der ellers er medbe-
tingende for Kunstnerens Fremgang og Ry, nemlig Del-
tagelse i officielle Udstillinger, og her da i Særdeleshed
Charlottenborgudstillingen, hvortil disse ifølge Talent og
Uddannelse naturligt skulde være tilknyttede.
Vi skulde ikke have ulejliget Læserne med disse Ørken-
vandreres Saga, om denne Bortgang havde virket dødende
paa deres kunstneriske Snille og Skaberkraft, thi i saa
Tilfælde vare de kun at beklage, men vi vil ved deres
Eksempel vise, i hvor ringe Jordbund Kunstens blaa Blomst
kan trives, og til andres Opbyggelse pege paa, hvor lidt
fremmed Hjælp betyder, naar den ikke indefra støttes af
egen Grokraft.
Frederik Georg Andersen er en af dem. Efter med Bra-
vour at have gennem-
gaaet Akademiet un-
der Vejledning at
Vermehren, Frantz
Henningsen og Otto
Bache udstillede han
regelmæssigt i 13
Aar paa Forårsud-
stillingen indtil 1916.
Op imod dette Tids-
punkt sporede man
overalt Krigens bru-
taliserende Indflydel-
se, der ogsaa her gav
sig Udslag i Sommcs
ubeherskede Lyst til
at puffe tilside og
komme udenom Næ-

F. G. .Andersen; &d/e&en. Æn/erf

sten. Andersen, der kun levede for sit Arbejde, uden at
støtte sig til nogen Klike, veg langsomt indtil den Draabe,
der faar Bægeret til at flyde over, blev ham iskænket
Aaret efter, idet et Medlem af Censurkomitéen paa hans
Forespørgsel, om hvorfor man havde kasseret hans Bille-
der, svarede, at Aon ikke havde Grund til at beklage sig,
da jo forrige Aar alle (3) hans udstillede Billeder vare
bievne solgte. Denne Bil-
ledvurdering forekom
Andersen, navnlig paa et
Tidspunkt, hvor Solen
efter lange og trange
Aars Forløb syntes at
skulle bryde igennem
Skydækket, saa — mil-
dest talt — daarligt mo-
tiveret, at han ikke i
Fremtiden ønskede at
udsætte sig for en lignen-
de Dom, og efter den Tid
afholdt han sig fra at
indsende til Charlotten-
borgudstillingen.
Vi kan vel nok kalde
disse Bortdragende Kun-
stens Martyrer, thi kun
Respekten for det dyrt
Lærte og Kærligheden til
Gerningen har gjort det
for denne Kunstens selv-
ganske

muligt for dem at frigøre sig
tagne Højesteret, for hvilken ganske vist al Tillid var
tabt, bunden — som de saa den var — af Forhold, der
var Hensynet til Kunsten ganske uvedkommende. Ikke
heller maa vi glemme, at, da de for den halve Snes Aar
siden kastede Broen af bag sig, maa det for flere af dem
ikke have været nogen helt let Sag, thi dengang gik Ud-
stillingen tilsyneladende for fulde Sejl, og ingen ænsede
deres tavse Protest.
En tysk Kunsthistoriker peger i sit Værk, der udkom
en 4—5 Aar før Verdenskrigen, paa, at Thorvaldsen, i
en Periode hvor hele Europa genlød af Krigslarm, ikke
som Tema havde brugt et eneste af Antikens talrige Kamp-
scener, men levede i
en Verden af Drøm-
me og Idéer, vidt
fjernet fra alt, hvad
der bevægede Samti-
den. Denne for lang
Tid siden læste Be-
tragtning løber af sig
selv i Pennen ved
Synet af den upaa-
virkede Ro og den

ganske

usædvanlige

F. G. A/z^ersen; Afofzv jfra Æor/z/zo/m-s Øsf/rysf, &z/^;ze Rzz^fe/z.

Koncentrationsevne
Andersens Billeder
udviser, og maaske
er det paa Grund af
disse, en Overgang
saa foragtede Egen-