Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

er det — som nævnt — Pa-
pir, hær kæler for. De
gamle Venetianere, som han
med saa stor Dygtighed
holder sig tii, havde ander-
ledes barbariske Forkærlig-
heder.
/uh'us Pnuisen har en hel
Væg. Men Billederne er
ikke malet til den. Det er
godt at se i disse Tider,
hvor det mere og mere
tager Overhånd tned den
rene Udstillingsfabrikation.
Fem Billeder som sfår
sammen til den og den Ud-
stilling. På den fri var der
adskillige sådanne Opmar-
sjer. På Charlottenborg har
Censurkomitéen spoleret
mange sådanne gode Hen-
sigter, som virkelig er en
uanstændig, grov Misforstå-
else af Kunstnerens Opgave.
Jul. Paulsens Enkeltbilleder
virker Så meget mere slående
som den udpræget impres-
sionistiske Atmosfæreteknik
skulde antages at føre til Ensformighed. Selvportrættet
har næppe anden Interesse end at være en Julius Paulsen.
Men de to Portrætter af Frøken Benzon kæmper stå inder-
ligt for at være det i Ånd og Sandhed, at man bøjer sig:
de er skønne. De er ikke i og for sig på Højde med hans
bedste tidligere Ting, men han har åbenbart stridt så
meget for, at de skulde være det, at der dog er mere Sejr
i deres Nederlag end i hine Triumfer. Vermehren maler
stadig det stille gamle Liv. Ja, dér kom vi fra. Men vi har
ikke noget at gøre der mere. Nej.
Af det gode Gennemsnit hævder Soi/y PMipsens Por-
træt af Kunsthandler Schou sig ved Forståelse og Til-
forladelighed, så velgørende blottet for selv den ringeste
Antydning af Effekt og AL V. Dor/VLs af Klaus Berntsen
ved sin uomtviste-
lige Holdning. Det er
dog Menneskemale-
rier, som man kunde
tænke sig at have i
en Stue. Til Sam-
menligning tjener
godt på den ene
Side Vedels officielle
Personlighedsfrem-
stillinger, på den an-
den LFrraM TKoP/re.s
Portræt af Sophus
Michaélis, sikkert
den ganske Udstil-
lings sletteste Bil-
lede.
Så er der de, som

maler Køer. Pasmus C/;ri-
sP'arrsens hvide og sortbro-
gede Kvæg på en — ikke
overvældende, men dog —
grøn Eng. Denblaa Him-
mel bliver helt ultramarin
spejlet i Åen. Det fjernere
Landskab får han også
noget ud af (ikke alt men).
Skyernes Skygge indover
Engene er udmærket iagt-
taget. Axel -Skjelhorg ar-
bejder mere iltert med sine
Kalve, afmagrer dem lidt
rigeligt for rigtig at få Spil
i Lys og Skygge, men har
skam også Forstand på
sine Dyr. Der er endnu
flere, som udmærket maler
Køer, har vi da for Pokker
ikke andre Husdyr?
Blandt Landskabsmalerne
har Æ&e/'f Xongs&oF givet
rig Anledning til den Iagt-
tagelse, at det ikke er Ind-
trykket af en Times livs-
varme Møde med Naturen,
som får dem til at frem-
bringe. Han har f. Eks. set meget længe, mange Dage
på sine vestjyske Banker, studeret dem i mange Slags
Vejr, og har tilsidst givet en Slags Gennemsnit, en Nor-
malfremstiHing, som på den anden Side virkelig tager det
væsentligste i hans Oplevelser med. I Klit- og Hedebille-
derne er det sandpiskede »dog under Lyngtoppe Blomster-
ne stå«. I et Billede som det af Fårene, som går og græsser
på Hedesletten lidt stor Stemning.
En ny .Mand, Flemming Bergsø, holder sig til ganske små
Formater, er yderlig sparsom i sine Virkemidler: en Kæm-
pehøj mod en høj Himmel (fire Femtedel af Billedet som
på Hammershøjs Lejrelandskab), et dagligdags Motiv fra
Orlogsværftet. Men indtagende delikat i Form og Farve og
gennemtrængt af en efterhånden sjælden malerisk
Noblesse. — De Ma-
lere, som Ophæng-
ningskomitéen . de-
monstrativt har ud-
skilt som moderne,
er efter min Mening
lokket aldeles i Bag-
hold. Næsten ikke
en af de bedste og
færdigste af de ny
Retninger er repræ-
senteret og Komi-
téen har utvivlsomt
blandt hver enkelt
Malers indsendte Bil-
leder valgt de, som
forekom den mindst
stødende og mest
57


/ H f f M s P a M / s e n FrÆ. Lfse P<?n2on