len og lagde Chr. Kierkegaards en face-Tegning til Grund
for Hovedets Dimensioner og Ansigtstrækkene set forfra,
kom man til et Resultat, som naar man betragtede det
højere oppefra end vanlig med en Buste, idet man f. Eks.
traadte to Trin op paa en Stige, i Karakteren stærkt nær-
mede sig til Maskeportrættet.
Sandsynligvis er Forholdet dette,
at da en face-Portrættet blev
tegnet, har Kicrkcgaard staact
og Kunstneren siddet, medens
det omvendte har været Tilfæl-
det, da Maskeportrættet blev
tegnet.
1 min Rekonstruktion, som jeg
haaber i ikke alt for fjern en
Fremtid at faa Lejlighed til at
omsætte i endelig, plastisk
Form, lykkedes det mig saaledes
at faa alle Billeder til i det væ-
sentligste at opgaa i Enhed, og
ved et Møde med saa noget nær
samtlige danske Kierkegaard-
forskere kort før Hundredaars-
dagen i 1913 indrømmedes det
mig, at der var tilvejebragt For-
bindelse mellem de tilsyneladen-
de hinanden modsigende Bille-
der, og at Rekonstruktionen
maatte anses for at være den
portrætlige Fremstilling, som
hidtil var kommet den antage-
lige Virkelighed nærmest. Dette
bekræftedes en af de følgende
Dage af en af de faa dengang
endnu levende Slægtninge af Søren Kierkegaard, nemlig
Etatsraad Lund.
Naar jeg her har dvælet saa udførligt ved dette, skyldes
det Ønsket om at godtgøre min Berettigelse til at tillægge
ogsaa mit eget Skøn en vis Betydning, hvor det drejer sig
om at godkende eller forkaste nyfremdragne, formentlige
Portrætter af Søren Kierkegaard.
DnnRf /nco6 /acoøscn hører til de Malere, hvis Kunst
først mange Aar
efter deres Død
har tildraget sig
rimelig Opmærk-
somhed. Han har i
saa Henseende
haft en lignende
Skæbne som
Dankvart Dreyer,
kun at Interessen
for hans Arbejder
er af endnu yngre
Datum.
Han blev født i
Kjøbenhavn den 2.
Juli 1821 som Søn
af Købmand og
//.P.//an s en; .Søren /O'er/cegYznra!. 7Yn?sn;7n/
//. P.//. e/fer Aansfnerens egen Pegnfng KlaSSelotterikol-
/( / æ 3 / r a p .Søren ArerAiegaa/T/
lektør Jacob Juda Jacobsen og var baade paa fædrene og
mødrene Side af jødisk Herkomst. Tretten Aar gammel
kom han i Malerlære og begyndte samtidig, efter Datidens
Skik, at besøge Kunstakademiets Elementarskole. Da han
imidlertid foreløbig havde mest Lyst til at blive Billed-
hugger, forlod han Malerlæren
og arbejdede i nogle Aar hos
Ornamentbilledhuggeren Otto,
derpaa fra 1836 hos H. V. Bis-
sen. Samtidig fortsatte han sin
Uddannelse paa Akademiet, kom
1841 ind paa Gipsskolen og blev
i December 1844 Elev af Model-
skolen.
Efter Rørbyes Raad gik han
nu over til Malerskolen og ud-
stillede i 1849, efter Aaret for-
inden frivilligt at have deltaget
i Krigen, for første Gang nogle
Portrætter, i de følgende Aar et
Krigsbillede og nogle Figurbil-
leder.
Han havde ikke opnaaet no-
gen Anerkendelse fra Akade-
miet, som kunde medføre Rejse-
stipendium, men ved nogle Ven-
ners Hjælp blev han sat i Stand
til at foretage en Rejse ti! Pa-
ris, hvilket blev bestemmende
for hans Kunst. Han blev i Pa-
ris i 13 Aar og skal en Tid have
delt Atelier med Pisarro, sluttede
sig i det hele taget nær til Im-
pressionismens Forberedere og
kan til en vis Grad regnes med iblandt dem. Lejlighedsvis
kan enkelte af hans Arbejder henlede Tanken paa senere
Værker af Manet, og i den dybe, skønne Kolorit ejer de
stundom Momenter af de Værdier, som senere gjorde hin
Kreds af franske Kunstnere saa berømt.
En begyndende Brystsyge tvang ham imidlertid i 1869
til at søge til Italien, hvor han ved Siden af sin Virksom-
hed som Maler lagde sig efter Fabrikation af kunstigt
Marmor for ved
sin Hjemkomst til
Danmark at forsø-
ge sig med dette
Erhverv. Han
hjemsendte for-
skellige større og
mindre Genrebil-
leder, af hvilke det
betydeligste des-
værre er gaaet til
Grunde, men for-
søgte forgæves
med gentagne
Konkurrencear-
bejder at opnaa
hjemlig Anerken-
. -Søren /OerAregnnref. 7egT!efn/.Mnrs?rnn;/e./7er
delse Ri Officiel //aRømme/sen. GenF?'vpfe/ferÆri7zesÆø&&er.sfM:
67