Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

'

tænkende og hand-
tende Motorer, By-
konstruktivismens
Overmotorer. Bil-
iedet er ikke Pano-
rama, men samler
afgørende Forete-
elser. Han er en
stor skabende ko-
loristisk Begavelse,
mens Braque ingen
saadanne Præten-
tioner har ogPi-
casso blot synes
mig at have en
fuldkommen fæno-
menalt udviklet
Smag. Maaske har
jeg set mig gal paa
ham. Han har i
hvert Fald overfor
de to andre Med-
lemmer af det
gamle kubistiske
Triumvirat den
store Svaghed, at
han er saa over-
vældende dygtig,
saa blændende virtuos. De eneste, som rig-
tig for Alvor kan male er de, som ikke kan;
som kæmper altid, Jacobs Kamp.
IV
En Ides Historie er dens Opstaaen, ikke
dens Skæbne. Jeg kan imidlertid gerne
nævne Navnene paa de vigtigste an-
dre Kubister, idet jeg afstaar fra at
karakterisere dem hver for sig; saa-
danne Distinktioner maatte udføres
overordentlig pertentligt og subtilt og
vilde endda være tvivlsomme, fordi
den individuelle Haandskrift ganske
simpelt ingen Plads har hos disse /c-
gis/re Mystikere, mens den er alt hos
de ekstatiske, om man vil erotiske.
Kun ud fra en snæver individualistisk
Indstilling er dette en Indvending; den
kunde ogsaa rettes mod Ægypterne.
Gotikerneogdestore primitive. 1
Frankrig er der: Lhote, Juan Gris,
Ozenfant, Marcoussis, Jeanneret, Glei-
zes, Metzinger, Lipchitz og Laurens,
Nederlænderne: Mondrian, Peters,
Doesburg, i Tyskland (som har en
selvstændig national Udvikling, hvor
Marees svarer til Cezanne i Frankrig):
Franz Marc, Macke, Paul Klee, See-
haus, Schreyer, (konsekventest) Lyo-
nel Feininger, i Sverig: Adrian-Nils-
son, i Rusland: Archipenko, Annen-
kov og Chagall.
Slaaet igennem i den Forstand, at
Bevægelsens Skabere har vundet Yndest
hos bredere Lag, har de ikke, men de har
sejret over hele Linjen forsaavidt som det
i Dag er vanskeligt at finde en Plakat, se
en Teaterdekoration, eller lukke en Avis
op uden at møde Forenklingen, Simultani-
teten og Konstruktionen (det synlige eller
underforstaaede, skjulte eller udhævede
Skelet) ogsaa paa Steder af Jordkloden

FT . ... - 7 —
1;. i - ' 'i P"A.;
.
T.'
' --
. .

'

. ^. - É
/.



P i c a s s o. Terzen Lunets -Sam/fng.

(som Kjøbenhavn) hvor aldrig en ærlig Ku-
bist har sat Pensel til Lærred.
Hvad selve Billedkunsten i snævrere For-
stand angaar, er Kubismen altsaa derimod
slaaet ud? Nej. Den er indgaaet som ab-
solut Forudsætning for og integrerende


Leg.er. 7*efzen Lands SamL'n^
Del af det ny Maleri, som jeg paa dette
Sted for nogen Tid siden gjorde til Gen-
stand for en oversigtsmæssig Behandling
(Artiklerne: Den ny Saglighed, Grosz, Dix
og Frans Masereel). Historien har, som
ofte, ladet det aabenbare Nederlag være
en skjult, men fuldstændig Sejr, har end-
ogsaa valgt til den, i hvis Tegn de skulde
sejre, den enfoldigste og fattigste af alle

som dengang mød-
tes paa Picassos
Atelier paa place
Ravignan, Tolde-
ren Rousseau, han,
hvis højeste Maal
var at opnaa at ud-
stille pM »Salon
de Bourguereau«.
Det er sandsyn-
ligt, at en tilstræk-
kelig fjern Fremtid
vil vurdere Braques
aflange, underlig
lysoversprøjtede
Stilllebener ulige
højere end de Akt-
tegninger af en
Halvkubist som
Modigliani somide
sidste Dages Kunst-
handel har opnaaet
saa fænomenal en
Pris.
Har de egentlige
Kubisters fanatiske
og uelskværdige
Konsekvens irrite-
ret Størsteparten af Samtiden, maadet
altsaa dog indrømmes dem, at de ikke
har frembragt deres Værker af Sensa-
tionstrang eller billig Behagelyst, men at
disse er udsprunget af en uundgaaelig
Tidsstrømning. At de ikke er et isoleret
og »lavet« Fænomen, men i den dy-
beste Sammenhæng med Tidens hele
øvrige Udvikling viser efter min Me-
ning netop Sejren for de Ideer, som
ligger i dem, som netop læses ud af
dem og ikke har været et opstillet
Program, man bagefter gav sig til at
udføre Billeder efter. Disse for det
brede Publikum fuldstændig utilgæn-
gelige Konstruktioner har aabenbart
netop været den eneste mulige Vej for
Opstaaen og Udvikling af den klare,
bevidste gennemførte Dyrkelse af den
geometriske Orden. Mens man tid-
ligere vel har benyttet den nødtvun-
gent, men skammet sig over den og
tilsløret den med Ornamenter og Ma-
sker laante allevegne fra, begynder
Udfoldelsen af den bevidst nøgne
(fuldkommen græsk klassiske) mo-
derne Form først efter Kubismen.
At de kubistiske Arbejder er virke-
lige Kunstværker ligger i dette. For at
slutte i den mystiske Terminologi
(som er alle Overgangsperioders):
Kunst undfanges netop gennem
Kunstnerens Formæling med Altet.
Kun det, som er undfanget, s/rahf, kan
leve, udvikle, transformere og mangfol-
diggøre sig mangefold.
Kubismen er utvivlsomt død (alt le-
vendes og ogsaa kun det levendes Lod)
og dette var ment som en Ligtale.
Kubismen lever.

76