Samleren: kunsttidsskrift (4.1927)

Han forener vidtdreven borgeriig Respektabiiitet med
kunstnerisk Idealisme; var og er lovlydig og pligtopfyl-
dende. Til det yderste nøjsom i sine Fordringer
til Livet, har han stillet strenge Fordringer til sig selv og
allermest i Forholdet til sit Arbejde i Kunsten.
Disse Fordringer slog han ikke synderligt af paa, selv
om det kun drejede sig om smaa Opgaver af den Slags,
som en rutineret Fagmand kunde have affærdiget med let
Haand i en Fart.
Det fejende og flotte laa aldrig for ham, saa lidt som
det omtrentlige eller overfladiske, og dog viser baade hans
Tegningers Streg og hans Pensels Farvepaasætning stor
Sikkerhed ogsaa i mere skizzemæssige Arbejder, og siger
os, at han saa let som
nogen kunde have
trænet sig op til Ru-
tinier. Han kan me-
get godt beundre det
lette Haandelag hos
andre og har selv
lagt stor Vægt paa at
opnaa en smuk Tek-
nik. Men han er for
grundig og samvit-
tighedsfuld til at kun-
ne affærdige sig med
Fraser og slippe nemt
fra sine Billeder; har
tværtimod meget
vanskeligt ved at be-
kvemme sig til at er-
klære sit Arbejde for
færdigt. Det gælder
naturligvis mest Ma-
lerierne. Men ogsaa de Tegninger, han har udført som
Illustrationer til Blade og Bøger, tog ham lang Tid. Under
hans nænsomme Haand blev de da ogsaa, som Raderinger-
ne i Oldskrifts-Selskabets Aarbøger eller de landskabeligt-
arkitektoniske Billeder i Gn/sc/n'øfs Danmark, Kunstværker
prægede af den ham egne fine og personlige Skønhed. De
tæller med, naar Omfanget af Karl Jensens Indsats i Dansk
Kunst skal bedømmes.
En flittig Mand har han alle Dage været; en af dem,
som har elsket Arbejdet for dets egen Skyld. Men naar
han virkelig i Udførelsen af den Slags Bestillinger, som an-
dre blot vilde betragte som surt Levebrødsslid, — de
mange Kopier for Eksempel — lagde en saa respektfuld
Omhu for Dagen, saa bunder dette dog ikke i Arbejds-
glæden alene, men har til syvende og sidst sin Forkla-
ring i hans omfattende Kultur, i hans Følsomhed for Skøn-
hedens Spor i alt, hvad Naturen har frembragt eller Men-
neskehaand dannet.
Som Grundlag for sine Malerier fordrede han da hel-
ler ikke de store Motiver. Ikke just, at han er gaaet uden
om dem, men han viser ofte ejendommelig Evne til i det
enkle og jevne at finde en Skønhed, som det just ikke er
Hvermands Sag at opdage. For Resten er dette jo ikke
saa sjeldent et Træk hos vore bedste danske Kunstnere.
Han er væsentlig det lille Formats Mester. Selv store
Afotiver ynder han at behandle i lille Maalestok — se
746

hans Raderinger af Forum Romanum, Koret i Ltibeck
Domkirke, Partiet fra Fredensborg Slotspark — og er i
saa Henseende gaaet helt til Grændsen af miniaturmæssigt
Pillearbejde.
Taalmodig til det yderste tilbragte han, en alderstegen
og anset Kunstner, tre Vintre med under ugunstige Lys-
forhold at tegne de gamle Kongesegl i Rigsarkivet. Unæg-
telig var det et smukt Arbejde, han her omsider fik af-
leveret. Disse omsorgsfuldt korrekte og dog mærkeligt ma-
leriske Gengivelser i Tusch er en fornem Kunstners Værk.
Hvad fik han vel i Vederlag for det Offer han bragte?
Der kan ikke herske Tvivl om, at netop dette penible Ar-
bejde, som kostede anstrengt Anspændelse af hans alle-
rede den Gang med-
tagne Øjne, frem-
skyndede den Svæk-
kelse af Synsnerven,
som nu har tvunget
Kunstneren til at
nedlægge Penslen,
skønt han ellers, Al-
derdommen til Trods,
er rask og arbejds-
dygtig! Gud skal vi-
de, han holdt tappert
ud i det længste.
Han seneste Billeder
er bievne til under
utrolig Kamp med
det svigtende Syn. —
Den Karakteristik,
her er forsøgt, giver
dog kun et antyden-
de og i visse Maader
negativt Billede af Mennesket og Kunstneren Karl Jensen.
Alan forstaar heraf, at han udadtil har levet mere i Skyg-
gen af Pligtens Bud end under Lyset af Kunstnertilvæ-
relsens frie blaa Himmel, og at hans Bane nok saa meget
er præget af Resignation som af ærgerrig Stræben.
Hans Billeder kan dog tydeligt nok fortælle om de Kil-
der, hvorfra han hentede Lys og Sol. Hans Evne til at
give sin Opfattelse Skønhedens Form, den Overbevisnin-
gens stille og stærke Magt, som fængsler os i hans bedste
Værker, er Vidnesbyrd om hans Kunstnergernings dybe
Glæder.
Er hans Produktion som Maler end ikke blevet saa rig,
som man kunde have ønsket, og som det havde været for-
delagtigst for ham selv, saa er der dog knyttet et tilstræk-
keligt Antal Billeder af saa fornemt og følsomt Væsen til
hans Navn, at dette, saa borgerligt det er, allerede nu
nævnes og gennem Tiderne nok skal hævde sig som et
af de adeligste i dansk Malerkunst.
— De biografiske Data, Offentligheden har Krav paa
at kende fra Karl Jensens fredelige Livsbane, tager ikke
megen Plads at notere. Men enhver, der har hørt Kunst-
neren berette om den Tid, han har oplevet, de Men-
nesker, han har staaet og staar nær, og ikke mindst om
den Kunst, de Steder og Egne, han har besøgt herhjemme
og ude i Verden, forstaar, at denne jevne Tilværelse hat-
rigt og vægtigt Indhold.


Spro/Ye/mso/ Z Ørs/ed. 717/;. Grosserer Andr. Pe/ersen